Hvad Tidselen oplevede.

Cue

Efterårsvinden suser gennem haven, og roserne er visnet og blæst bort fra deres bede.

Action

Den milde Pige træder ud af Gaarden og går i tanker hen mod gærdet på Marken. Hun handler ud fra sin plan om Erindring og indtager en Medfølende holdning, da hun ser den tilbageværende og ensomme Tidsel. Med nænsomme fingre plukker hun den rødviolette Tidselblomst for at gemme den. Plukningen lader tidselen overgå fra en position som Stolt på marken til et evigt minde i en kærlig bog under tonerne af Melankolsk.

Stage

Pigen bøjer sig over det hvide hegn og ser den afpillede tidsel, der stadig bærer sin stolte og smukke blomst. Hun tager forsigtigt fat om stænglen under blomsterkurven, så hun ikke stikker sig på de tilbageværende pigge, og knækker den af med et lille ryk. Hun trykker den blidt mod sit bryst, mens hun tænker på sin elskede, der er langt borte.

Tension

Forløsningen ved, at tidselens blomst reddes fra efterårets visnen og ophøjes to et symbol på evig troskab og erindring.

Cue

Sommeren står i sit højeste flor, og gærdet adskiller havens rige lerjord fra markens tørre sand.

Action

På den åbne Marken stræber den unge Tidsel efter sin plan om Selvhævdelse. Gennem en stille og uafbrudt Vækst folder den sin Tidselblomst ud og indtager en Stolt position ved hegnet. Den kigger ind i den fine have på Gaarden, hvor de duftende roser vajer i vinden under den melankolske og tyste klang af Melankolsk.

Stage

Tidselen stands rank og trodsig i det høje ukrudt lige uden for det hvide stakit. Dens store, grønne blade strutter af saft og kraft, og dens rødviolette blomst lyser som en lille krone. Roserne på den anden side af hegdet dufter sødt og bøjer sig fornemt væk, som om de ikke vil kendes ved deres stikkende nabo.

Tension

Misundelsen og den uudtalte længsel hos tidselen efter at blive anerkendt som en lige så fin og beundret blomst som roserne.

Cue

En tung og støvet kærre ruller langsomt hen ad markvejen tæt ved havegærdet.

Action

Det grå Æselet trækkes langs hegnet på Marken og lader sig styre af sin Nydende lyst til føde. Dets store gummer indleder en voldsom Fortæring af tidselens stikkende blade. Den stakkels Tidsel må holde fast i sin plan om Selvhævdelse og sin position som Stolt, mens dens ydre raseres. Men trods angrebet lader æselet dens Tidselblomst stå uberørt under en undertone af Melankolsk skæbne.

Stage

Æselet strækker sin lange hals over det lave græs og napper grådigt efter tidselens saftige, piggede blade. Det gumler langsomt og pruster, mens tornene prikker det i mundvigen, men det stopper ikke dets måltid. Tidselens stængel rystes voldsomt, og dens grønne pragt forsvinder ind i æselets svælg, indtil kun den nøgne stængel med blomsterhovedet står tilbage.

Tension

Truslen om den totale udslettelse af tidselen under æselets ligegyldige og grådige måltid.

Tenor

En fjern og drømmende tone, ligesom efterårets første kolde blæst hen over markens visne græs. Det er en hvisken om uundgåeligt tab og om skønhed, der gemmes i mørket.

Undertow

Under den stolte stræben og æselets grådige tyggen lurer en følelse af, at alt levende må visne og forgå. Kun erindringen kan redde det tabte fra den fuldstændige forglemmelse.

Nerve

Det, der rører os, er tidselens tyste og uforløste længsel efter at høre til hos de smukke roser, og den pludselige nåde, da dens stikkende ydre endelig overvindes af pigens medfølende hånd.

Echo

Tilbage bliver duften af tørrede blade i en gammel bog og lyden af vinden, der suser gennem det tomme stakit, hvor tidselen engang stod stolt og rank.

Projection

En mild og drømmende skikkelse i lyse klæder, der vandrer stille langs havegærdet.

Action

Hun plukker tidselblomsten med nænsom hånd og bærer den med sig ind i stuerne.

Shadow

En stille sorg over sin elskedes fravær og en melankoli, der spejler sig i den ensomme plante.

Tell

Hun sukker sagte og stryger forsigtigt fingrene over de bløde hår på tidselblomstens krone.

Projection

En stikkende og vejrskærmet urt, som ranker sig trodsigt ved havegærdet og kigger opad.

Action

Den breder sine blade ud mod lyset og værner om sin smukke, rødviolette blomst mod vinden.

Shadow

En dyb misundelse over for havens fine beboere og en frygt for at ende som værdiløst affald.

Tell

Den svajer langsomt i vestenvinden og lader sine skarpe nåle sitre i det høje græs.

Projection

Et tungt og gråt øg med lange ører, der lunter sløvt af sted med et tomt blik.

Action

Det gumler støt og roligt på alt grønt, det kan nå, uanset om det stikker eller ej.

Shadow

En fuldstændig ligegyldighed over for det, det ødelægger, så længe maven bliver mæt.

Tell

Det pruster tungt gennem de brede næsebor og lader ørerne falde modløst ned til siden.

Shown

En velplejet have med klippede hække, hvide stakitter og duftende bede af roser.

Holds

De fine rosenbede og det store herskabshus, hvor pigen bor og drømmer.

Offers

Tryghed, skønhed og en ramme om det dannede og beskyttede liv.

Withheld

Den barske virkelighed på den åbne mark og den vilde naturs rå kampe for at overleve.

Shown

Et fladt landskab med højt, vildt græs, hjulspor efter kærren og en tung lerjord.

Holds

Den stikkende tidsel og det arbejdende æsel, der går langs vejen.

Offers

Frihed, frisk luft og plads til den vilde og utæmmede natur under den åbne himmel.

Withheld

Havens lune læ, gartnerens omsorgsfulde pleje og den bløde, gødede havejord.

Place

Gaarden inde i den beskyttede lysthave bag det hvide gærde.

Load bearing

Hele havens ry og de fine folks beundring bæres af rosernes sarte og duftende kronblade.

Apparent

Farvestrålende og sarte blomsterhoveder, der plejes og passes efter kunstens regler.

Yearbook

Plantet af gartneren, gødet og vandet, beundret af gæsterne, plukket til vaser, og visnet på det bonede gulv.

Place

Marken tæt ved havegærdet, hvor den vajer frit i luften.

Load bearing

Al den stolthed og drøm om skønhed, som tidselen besidder, hviler i denne enkle blomst.

Apparent

En farverig blomstertop omgivet af stikkende kurveblade, der holder dyr og mennesker på afstand.

Yearbook

Spiret om foråret, vokset stor under sommersolen, plukket om efteråret og tørret i en kærlighedsbog.

Has

Et blødt og modtageligt hjerte, som føler slægtskab med det forkastede og det ringeagtede.

Orders

Se bag om det stikkende ydre, ræk hånden ud mod den ensomme, og gem skønheden i dit hjerte.

Loses

Den kølige fornuft og den sociale distance, der normalt adskiller herregård fra mark.

Drives

Længslen efter at lindre smerte og bevare det dyrebareste gennem kærlig omsorg.

Has

En robust mave og en uforstyrrelig ro, der lader sig nøje med markens simple græs.

Orders

Guml løs på hvad der bydes, nyd føden i dit eget langsomme tempo, og ignorer omverdenen.

Loses

Forståelsen for andres skønhed og smerte samt enhver form for åndelig stræben.

Drives

Sulten og den umiddelbare, fysiske tilfredsstillelse ved livets mest basale goder.

Has

En usårlig værdighed og en tro på, at man bærer en indre skønhed under en barsk ydre skal.

Orders

Hold hovedet højt, stå imod vind og vejr, og lad dig ikke kue af havens fine roser.

Loses

Sanserne for sine egne begrænsninger og evnen til at bøje sig, når stormen raser.

Drives

Lysten til at bevise sit værd og opnå en plads i de fornemmes erindring.

Initiated by

Æselets ureflekterede lyst og dets tunge gang mod havegærdets grønne planter.

Direction

Fra de struttende, saftspændte blade til de tyggende gummer og den mætte mave.

Lever

De skarpe tænder og den stærke kæbe, der overvinder selv tidselbladets spidse pigge.

Echo

En afpillet stængel og spredte rester på marken, hvor der før stod en grøn og trodsig plante.

Initiated by

Solens varme stråler og efterårets regn, der trænger ned i den rige lerjord.

Direction

Fra det lille, skjulte frø i jorden op mod himlen, indtil stænglen står rank og stærk.

Lever

Livskraften, der driver safterne op gennem stænglen og tvinger bladene ud til siderne.

Echo

Både tidsel og rose finder deres form og viser deres sande vældighed frem for verden.

Direction

At finde en blomst, der kan modstå tidens tand, og gemme den sikkert i sin kæreste bog.

Orders

Vandring langs havegærdet, plukning af den rette blomst, og presning af dens tørre blade.

Implementation

Udført ved at plukke tidselblomsten med kærlig hånd og lægge den til tørre i poesibogen.

Targets

• [x] Fundet og plukket Tidselblomst
• [x] Vist nærvær som Medfølende over for det oversete
• [x] Gemt blomsten som et evigt minde om kærligheden

Direction

At vokse sig højere end gærdet, så havens fine gæster må se dens rødviolette blomst.

Orders

Stræk stænglen mod lyset, spred de stikkende blade til forsvar, og fold den smukke krone ud.

Implementation

Gennemført ved utrættelig vækst i det høje græs ved havegærdet under sommersolens varme.

Targets

• [x] Rank stængel gennem Vækst
• [x] Udfoldet stolt Tidselblomst
• [x] Indtag position som Stolt ved gærdet