Gjemt er ikke glemt.

Cue

Nattens mørke sænker sig over den gamle herregård, og råb og sang lyder fra salen, hvor røverne drikker.

Action

Mette Mogens, der har mistet sin adelig magt, står bunden i en tung Laenke ved hundehuset på den hærgede Gaard. Da røverbanden drikker hendes vin, lister den unge Drengen sig frem. Han befinder sig i den trofast position, da han husker, hvordan hun engang hjalp hans fader. Han iværksætter sin Frelse ved at løse lænken. Dette øjeblik af Erindring spilles i en dyb, varm Erindring tone, da de flygter på stjålne heste i ly af regn og blæst.

Stage

Mette Mogens står kold og rystende ved det tomme hundehus på den mørke Gaard, mens Drengen lydløst løsner hendes jernlænker.

Tension

Kontrasten mellem røvernes vilde drikkegilde i den varme sal og den kolde, farefulde flugt i mørket skaber en intens spænding, hvor ethvert rasl med lænken kan betyde døden.

Cue

Morgensolen skinner over tårnets gyldne spir, og vilde svaner svømmer i søen omkring den adelige gård.

Action

På den moderne Gaard går en venlig og adelig frue ud til udflytterhuset på marken. Her bor den stakkels værkbrudne Pigen, hvis mørke stue vender mod nord. Fruen bringer lys og trøst ved at lade indsætte et nyt vindue mod syd, så det varme solskin strømmer ind. Denne milde handling igangsætter en guddommelig Retfaerdighed, hvor gode gerninger velsignes. Fortællingen klinger i en stille og trøstende Erindring tone, som hvisker, at kærlige handlinger aldrig går tabt.

Stage

Pigen sidder i sin kørestol i det varme sydlys og ser ud over skoven og stranden, mens den adelige frue smiler ved døren.

Tension

Spændingen ligger i kontrasten mellem pigens tidligere indespærring i mørket og den pludselige, uendelige glæde, som det varme sollys bringer ind i hendes liv.

Cue

Avisen ligger på køkkenbordet om morgenen, og nyheden om kærestens død står skrevet med sort skrift.

Action

I det rene og bonede Kjoekken arbejder Pigen, der nu befinder sig i den soergende position. Hun bærer en sort sløjfe på sin kappe for at ære mindet om sin fordums kæreste, som giftede sig med den rige enke og nu er død. Gennem sit stille arbejde udfører hun sin plan om Troskab mod deres tabte kærlighed. Denne dybe og smertefulde Erindring klinger bittersødt i den intime Erindring tone, mens hun minder sig om, at kærligheden er gemt i hendes hjerte og aldrig vil blive glemt.

Stage

Pigen rører ved den sorte sorgsløjfe i det lyse Kjoekken, mens kobbertøjet på væggen glimter koldt, og hun ser tårevædet ud af vinduet.

Tension

Spændingen opstår i den ydre ro og renhed i køkkenet over for den stormende, hemmelige sorg, som pigen bærer i sit hjerte uden at klage til nogen.

Tenor

Erindringen udfolder sig i en stille, fortrolig og varm tone. Den minder om den mundtlige fortælling ved kaminilden, hvor fortidens begivenheder genoplives ikke som fjern historie, men som levende sandheder, der rører os direkte. Selvom der berettes om overfald, sygdom og død, er tonen båret af en dyb taknemmelighed og tro på, at intet smukt eller godt går tabt i menneskets sjæl eller hos Vorherre.

Undertow

Under den fredfyldte og vemodige overflade løber en erkendelse af livets skrøbelighed og tidens uafvendelige gang. Magt forgår, gårde skifter hænder, og menneskeliv slukkes i fattigdom. Men i denne understrøm af forgængelighed lyser håbet: de mindste gerninger er de mest holdbare, og kærlighed, der bærer sorg, er stærkere end døden.

Nerve

Det, der rammes, er den menneskelige frygt for at blive glemt, forladt eller at lide forgæves. Det spiller på vores længsel efter, at vores små barmhjertighedshandlinger og vores indre smerte bliver seen og husket af en højere retfærdighed.

Echo

Det, der står tilbage, er billedet af de tre blade på én stilk: røverdrengens trofaste blik, den syge piges solbeskinnede stue og enepigens sorte sløjfe. Det er en efterklang af fred og trøst, der hvisker, at alt det, vi gemmer i kærlighed, forbliver uforglemmeligt.

Projection

Han er klædt i fattige, slidte klude og bevæger sig lydløst i skyggerne som en vildkat, men hans øjne er opvakte og vågne.

Action

Han sniger sig ind på gården under røvernes drikkegilde for at løse fru Mette af hendes lænke og hjælpe hende med at flygte på hesteryg.

Shadow

Han frygter at blive opdaget af røverbanden, hvilket ville betyde hans visse og grusomme død, men hans taknemmelighed overvinder frygten.

Tell

Han hvisker sit løfte stille i mørket og gentager sin faders ord med fast stemme: det er gemt, men ikke glemt.

Projection

Hun fremstår som en ærværdig og fornem adelsfrue klædt i svære, kostbare klæder, hvis blik er myndigt og vant til at befale.

Action

Hun våger over sin slægtsgård, og skønt hun regerer med fast hånd, øver hun barmhjertighed i det skjulte mod de svage, som da hun hjalp den straffede mand.

Shadow

Hendes dybeste frygt er tabet af slægtens ære, gården og kontrollen over sit eget liv, at blive kastet i vanære og glemsel.

Tell

Hun går stolt og oprejst gennem salene, taler med dæmpet, klar autoritet og bærer sit adelsnavn som et uovervindeligt skjold.

Projection

Hun fremstår beskeden og flittig, klædt i sit pæne forklæde og med en kap på hovedet, prydet af en lille sort sløjfe.

Action

Hun passer sit hårde arbejde i køkkenet med flid og orden, mens hun i tavshed bærer på sit hjertes tunge hemmelighed.

Shadow

Hun frygter, at hendes indre smerte og mindet om hendes tabte kærlighed skal slide hende op, eller at hendes sorg skal blive opdaget og hånet af omverdenen.

Tell

Hun rører ved den sorte sløjfe på sin kappe med spinkle fingre og ser ud i luften med et vemodigt, fjernt blik, når arbejdet hviler.

Shown

Høje mure, skydehuller under tagskægget, et mørkt hundehus med en tung jernlænke, og senere en lys have med roser, svaner og et nyt vindue mod syd.

Holds

Mette Mogens, Drengen, Pigen og den tunge Laenke.

Offers

Tryghed mod fjender bag de tykke mure, men også plads til barmhjertighedens små stene og solskinnet gennem det sydvendte vindue.

Withheld

Sikkerhed mod overfald, når vagterne sover, og beskyttelse mod sorgens kolde virkelighed.

Shown

Skinnende kobbertøj på væggene, et bonet køkkenbord og en renskuret vask, der lyser som et spejl under lamperne.

Holds

Pigen, der arbejder i tavshed, og minderne om hendes afdøde kæreste.

Offers

Et trygt og ordentligt arbejdssted med varme fra komfuret og skinnende redskaber til den daglige dont.

Withheld

Lykken og den tabte kærlighed, som blev ofret for materiel velstand i kælderen andetsteds.

Place

Gaard, fastgjort nær porten og hundehuset.

Load bearing

Den er symbolet på fru Mettes bratte fald fra magt til dyb fornedring, og den lænker hende fysisk, indtil taknemmeligheden bryder den.

Apparent

En tung, rusten jernlænke, der rasler mod stenene og strammer smertefuldt om den fine adelsfrues håndled.

Yearbook

Smedet af hårdt jern for at holde gårdens store lænkehund, men brugt af røverne som et grusomt instrument til at ydmyge gårdens frue.

Has

En dyb selvbevidsthed om egen stand og slægtens ære, samt evnen til at herske over gården og byde over folkene.

Orders

Værn om din slægt, hold din ryg rank over for fjenden, og vis nåde mod den straffede, når ingen andre ser det.

Loses

Sin frihed, sin magt og sin værdighed, når ulykken eller fjenden stormer portene og lænker en til jorden.

Drives

Drømmen om at bevare slægtens herlighed og frygten for at blive underlagt sine fjenders brutale vilje.

Has

Den sorte sløjfe på sin kappe som et ydre tegn, og en ubrudt, indre troskab mod den elskede, som ikke længere er her.

Orders

Bær din sorg i tavshed, pas dine pligter i køkkenet med flid, og lad kun dit hjerte kende smerten over tabet.

Loses

Mindernes trøst og den indre ro, hvis bitterhed og vrede over livets hårde kår får lov at tage over.

Drives

Drømmen om at genforenes med den elskede hos Vorherre og viljen til at bevare kærligheden ren i hjertets dyb.

Has

Erindringen om en gammel god gerning og en urokkelig forpligtelse til at betale sin skyld tilbage.

Orders

Glem ikke den, der hjalp din fader i nøden, vogt på det rette øjeblik i skyggerne, og bryd lænkerne, når faren er størst.

Loses

Sin plads i banden og sit eget liv, hvis ulydigheden eller hemmeligheden opdages af de andre røvere.

Drives

Drømmen om at genoprette retfærdigheden og betale barmhjertighedens gæld med trofast handling.

Initiated by

En lille barmhjertighedsgerning (som en sten under en fodsål) eller et kærligt ord i en svær afskedsstund.

Direction

Processen fører mindet gennem tid og modgang, indtil det bryder frem som en frelsende handling eller en stille sorg.

Lever

Menneskets samvittighed, trofasthed og den ubevidste taknemmelighed, der lagres over år.

Echo

Drengens hvisken i mørket, solskinnet gennem det nye vindue, og den sorte sløjfe på enepigens kappe.

Initiated by

Overtrædelse af moralske love (som røvernes hærværk og mord) eller udøvelse af ægte, uegoistisk kærlighed.

Direction

Processen genopretter balancen i verden, enten gennem røvernes undergang og fru Mettes frelse, eller ved Vorherres usynlige registrering.

Lever

Skæbnens uafvendelighed, lovens håndhævere og Vorherres altseende øje.

Echo

Røvernes galger på bakken og det guddommelige solskin, der strømmer ind to den værkbrudne pige.

Direction

Drengen vil vente til mørket falder på, og røverne drikker sig fulde i gården. Derefter vil han liste hen til hundehuset, løse lænken, stjæle heste fra stalden og ride afsted mod vennehjælp.

Orders

Hold dig i skyggen under gildet, rasl ikke med jernlænken, før røverne er sløvede af vin, og før fruen afsted i fuld galop.

Implementation

Planen udføres i gaard i nattens mørke, hvor jernlænken løses.

Targets

• [x] Liste ubemærket hen til hundehuset under gildet
• [x] Løse den tunge jernlænke fra Mette Mogens' arme
• [x] Hente to stærke heste fra gården
• [x] Undslippe i ly af regn og blæst for at hente vennehjælp

Direction

Pigen vil bære den sorte sløjfe på sin kappe som et stille minde om hans bortgang, udføre sit daglige arbejde med omhu, og leve sit liv i tavs troskab uden bitterhed.

Orders

Sæt den sorte sløjfe på kappen, hold køkkenets kobbertøj skinnende rent, og lad minderne hvile i dit hjertes dyb.

Implementation

Planen udføres i kjoekken under hendes daglige arbejde som enepige.

Targets

• [x] Sætte den sorte sorgsløjfe på sin kappe
• [x] Holde køkkenets borde og vask renskurede som et spejl
• [x] Afvise nye friere for at ære mindet om den fordums kæreste
• [x] Bevare troen på genforeningen hos Vorherre