Moster.

Cue

En vintereftermiddag i Mosters stue, hvor kaminen brænder svagt, og sneen falder tæt uden for vinduerne.

Action

Agent Fab, der indtager sin stilling som drilagtig gæst, driller Moster med hendes uhelbredelige teatergalskab. Moster, der trofast fastholder sin stilling som komediegal, forsvarer teatret som sin vigtigste livskilde. Hun udfolder sin forestilling om at se aftenens skuespil på trods af sin tiltagende febersygdom. Stykket spilles i tonen af teaterliv, hvor den skarpe ironi kolliderer med den rene begejstring.

Stage

Agent Fab sidder i lænestolen med et spottende smil, mens Moster står ved bordet og gestikulerer ivrigt med en teaterkikkert i hånden.

Tension

Agent Fab forsøger at pille glansen af teatrets dannelse, men Moster nægter at lade sin tro på den dramatiske illusions storhed bryde af hans spottende ord.

Cue

En kold og feberagtig nat i teaterloge, hvor røgen pludselig breder sig bag kulisserne, og råbet om brand skærer gennem salen.

Action

Moster, der lider under feberen, fuldfører sin forestilling med suurdeig under fødderne skjult i de lånte kanestøvler. Da brandpanikken udbryder, smækkes døren til hendes teaterloge i angst, og hun spærres inde. Hendes teatergalskab kammer over i en vision om dommedag, hvor hun må stå til regnskab for sin voldsomme lidenskab. Efter at være blevet reddet, dør hun fredeligt i sin seng under det sidste ekko af teaterliv.

Stage

Moster står alene i den røgfyldte teaterloge og presser sine hænder mod den låste dør, mens de tunge kanestøvler tynger hendes feberramte krop.

Tension

Stillet over for den umiddelbare dødsfare og sin egen sygelige passion, må Moster indse teatrets flygtighed, mens hendes sjæl svæver mellem denne verden og komediens evige lys.

Cue

En travl aften i det tætpakkede teater, hvor scenen er sat til en dyb og sørgelig tragedie, og publikum sidder musestille.

Action

Oppe på det mørke teaterloft sidder en fattig tilskuer og spiser, da en rullepølsemad ved et uheld falder ud over kanten og dumper lige ned på scenen under det mest dramatiske øjeblik. Moster, der sidder i sin fine teaterloge i kraft af sin position som komediegal, bryder ud i forfærdelse over, at den hellige illusion spoleres. Den pensionerede maskinmester Sivertsen ryster på hovedet af hændelsen, som ødelægger scenens kunstfærdige teaterliv.

Stage

Den tabte rullepølsemad ligger midt på den oplyste scene under skuespillernes fødder, mens publikum på det mørke teaterloft griner højlydt.

Tension

Illusionens pludselige fald vækker en dyb splid mellem den dannede teaterverden nede i logerne og almuens uhøjtidelige virkelighed oppe under taget.

Cue

En stille efterårsdag, hvor den nye teatersæson netop skal begynde, og luften dufter af forventning og tørre blade.

Action

Moster, der indtager sin faste stilling som komediegal, gør sig klar til sit årlige abonnementsliv. Hun modtager hemmelige nyheder fra den trofaste Sivertsen, der med stolthed bærer sin stilling som maskinmester og forklarer sit indviklede maskineri bag kulisserne. Moster lytter med stor teatergalskab og planlægger sin næste forestilling i den røde teaterloge. Stykket slås an i tonen af det sværmeriske teaterliv, hvor kunstens verden overskygger virkeligheden.

Stage

Moster sidder i sin stue med sit abonnementskort, mens Sivertsen står ved siden af med et lille modelteater og viser tovværkets gang.

Tension

Selvom Sivertsen advarer om, at maskineriet kan svigte, ser Moster kun magien og glæden ved den kommende sæson, uvidende om de fysiske prøvelser, hendes passion vil bringe hende.

Tenor

Det teaterlige og sværmeriske, men med en intim, hjemlig varme. Alt omkring Moster må have en klang af scenens fortryllelse: lampelyset er ikke blot lys, men rampeglød; hendes stue er en kulisse, og hendes abonnementskort er adgangstegnet til selve livet. Tonen skal ramme den barnlige og urokkelige glæde, som ser stor kunst i selv de mindste tableauer, og som aldrig lader virkeligheden spolere troen på illusionen.

Undertow

Under den milde komedieglæde ligger den bitre sandhed om alderdommen og døden. Uden for teatersæsonen visner Moster hen, og hendes liv svinder ind, når scenen holdes mørk. Der er en snigende kulde i hendes febersygdom og en ulmende angst i brandpanikken, som viser, at hendes teaterverden også er et skrøbeligt værn mod døden og ensomheden.

Nerve

Det, der rammes, er den dybe menneskelige trang til at leve gennem kunsten, når virkeligheden bliver for grå eller pinefuld. Pulsen stiger, når Moster trodser lægen og sniger sig ud i kulden, fordi forestillingen er hendes sande medicin. Det spiller på den forbudte fryd ved at lade lidenskaben sejre over fornuften.

Echo

Eftersmagen af et liv, der sluttede med det mest naturlige og trofaste spørgsmål: Hvad spiller de i morgen? En erindring om den milde komediegalskab, der overlever branden, sygdommen og det sidste tæppefald, og efterlader en varm og vemodig tone af evig teatertroskab.

Projection

En elegant klædt herre med et spottende smil, en skarp pen i vestelommen og en fin duft af tobak.

Action

Han driller Moster med hendes store teaterkærlighed og spår, at hun en dag vil dø af ren komediegejst.

Shadow

Hans intellektuelle overlegenhed forhindrer ham i at mærke teatrets sande magi, som Moster oplever den med sit rene hjerte.

Tell

Han pudser sine briller med et silketørklæde og hæver det ene øjenbryn, når han taler om de nyeste stykker.

Projection

En mild kone med klare øjne, der altid bærer sit teaterprogram som en salmebog og klæder sig fint på til logen, selv når vinterkulden bider.

Action

Hun trodser lægens råd og tager i teatret med surdej under fødderne, mens hun spørger alle om morgendagens repertoire.

Shadow

Hendes dybe teatergalskab gør hende blind for den virkelige verdens farer, så hun glemmer sit helbred og overhører hverdagens små glæder.

Tell

Hun nynner operamelodier og folder sine hænder i henrykkelse, hver gang tæppet går op.

Projection

En gråhåret, furet mand med sod på hænderne og en evig duft af lampeolie og tørt træ omkring sig.

Action

Han hvisker teatrets hemmeligheder til Moster og installerer mekaniske snoretræk og teatermaskinerier i hendes stue.

Shadow

Hans stolthed over fortidens teatermekanik skygger for hans evne til at leve i en verden uden kunstige kulisser og hejseværk.

Tell

Han trækker i sine seler og skæver op mod loftet, som om han altid venter på, at en dekoration skal falde ned.

Shown

Et dunkelt og støvet rum med rå træbænke, hvor man sidder tæt under de varme gaslamper.

Holds

Den fattige almue, rullepølsemadder og en uformel teaterglæde.

Offers

Billig adgang til forestillingen, men med fare for at tabe madvarer ned på scenens skuespillere.

Withheld

Logens fine komfort og det bedre borgerskabs dannede manerer.

Shown

En plysbeklædt bås med rødt fløjl, forgyldte kanter og udsigt over hele den oplyste sal og scenen.

Holds

Moster, hendes kikkert, hendes program og hendes feberhede forventninger.

Offers

Et fristed fra hverdagen, hvor kunsten udfolder sig foran tilskueren.

Withheld

Udsiden af teatrets mure, hvor kulden og virkelighedens sygdomme lurer.

Place

Teaterloge på Mosters feberramte fødder under forestillingen.

Load bearing

Holder den syge Moster varm og beskytter hende mod vinterens kulde, så hun kan fuldføre sin teaterrejse.

Apparent

Et par store, lodne støvler med tykt for, der ser klodsede ud under en selskabskjole.

Yearbook

Lånt af den logerende i Mosters hus, trukket over de surdejsindsvøbte fødder og båret gennem sneen til teatret.

Place

Teaterloft i hænderne på en sulten tilskuer, før det falder ned på scenen.

Load bearing

Spolerer den dramatiske illusion på scenen og forårsager, at teatrets direktion lukker tilskuerpladserne på loftet.

Apparent

Et groft stykke rugbrød belagt med krydret rullepølse, der pludselig bryder scenens alvor.

Yearbook

Smurt i et beskedent køkken, båret op til teaterloftets mørke og tabt ned i scenens dybeste tragik.

Place

Teaterloge under Mosters ømme fødder, skjult i de varme kanestøvler.

Load bearing

Symptom på Mosters modstand mod sygdom og hendes stædige insisteren på at prioritere teatret over sit eget helbred.

Apparent

En blød og klistret masse af gæret dej, der lugter surt og ubehageligt under de fine klæder.

Yearbook

Ordineret af lægen i Mosters stue, lagt under hendes såler og båret direkte ind i logens mørke under forestillingen.

Has

En skarp tunge, adgang til tidsskrifter og evnen til at vende andres alvor til en munter spøg.

Orders

Sæt spørgsmålstegn ved teatrets dannelsesværdi og pil glansen af den komediegale mosters sværmeri.

Loses

Oplevelsen af den umiddelbare, barnlige glæde ved scenens fortællinger.

Drives

At prikke til den blinde begejstring og holde fornuftens kolde lys tændt i teatret.

Has

En dyb indsigt i dramatisk kunst, et fast abonnement på teaterlogen og en uendelig tolerance over for lange forestillinger.

Orders

Find vejen til teatret uanset sygdom, vejr eller lægens bitre formaninger.

Loses

Forbindelsen til dagligdagens prosaiske pligter og evnen til at skelne mellem sandhed og kulisse.

Drives

At mærke scenens glød og leve sig ind i rollernes skæbne, indtil det sidste tæppefald.

Has

Nøgler til teaterloftet, kendskab til tovværk, hejseværk og evnen til at fremkalde torden og lynild på kommando.

Orders

Sørg for, at maskineriet kører lydefrit, og at kulisserne skifter i rette tid bag skuespillerne.

Loses

Magien ved forestillingen, da han altid ser tovene og kontravægtene bag det smukke syn.

Drives

At styre den skjulte mekanik og holde teatrets hemmeligheder gemt for det uindviede publikum.

Initiated by

Teatersæsonens åbning og fornyelsen af abonnementskortet til den faste loge.

Direction

Processen strækker sig fra de første efterårsforestillinger til forårets sidste tæppefald.

Lever

Teaterdirektionens repertoireplaner og Mosters urokkelige betaling for sin plads.

Echo

En tryg og genkendelig dannelse, hvor verdenshistorien læres gennem de faste aftenforestillinger.

Initiated by

Ethvert møde med dramatisk kunst og de hemmelige nyheder fra scenens maskinmester.

Direction

Fra den spæde nysgerrighed til en altomfattende besættelse, der trodser lægens råd og sygdom.

Lever

Skuespillernes præstationer og den konstante trang til at flygte ind i forestillingens fiktion.

Echo

Et liv levet i skyggen af kulisserne, hvor virkeligheden kun føles levende, når rampelyset er tændt.

Direction

Moster vil trodse lægens advarsler og snige sig i teatret ved at beskytte sine sårbare fødder med surdej og lånte kanestøvler.

Orders

Læg surdejen under sålerne, træk de varme kanestøvler på, og kør i karet direkte til teaterlogen.

Implementation

Planen eksekveres en kold vinteraften i Mosters stue og under kørslen til teatret.

Targets

• [x] Lægge medicinsk surdej under de feberhede fødder
• [x] Låne de varme kanestøvler af den logerende herre
• [x] Trods sygdommen sidde i den røde teaterloge hele aftenen
• [f] Undgå at vække opsigt eller forværre feberen efter tæppefald

Direction

Sivertsen vil bruge sine tekniske færdigheder til at installere snoretræk og levere hemmelige rapporter til Moster for at nære hendes teaterglæde.

Orders

Hold tovene smurt, kontroller kulissernes hejs og bring de seneste rygter fra maskinrummet til Mosters stue.

Implementation

Planen eksekveres bag scenen og under de hemmelige besøg hos Moster.

Targets

• [x] Sikre at scenens hejseværk og kulisser kører lydløst
• [x] Give Moster forhåndsbesked om forestillingernes effekter
• [x] Bygge små mekaniske teatermodeller i hendes stue
• [f] Forhindre at teatrets direktion opdager de uautoriserede besøg