Den gamle Kirkeklokke.

Cue

Mange år er gået; tårnet er faldet, men den begravede klokke graves atter frem af jorden.

Action

Da den genfundne Klokken atter slås an, vækkes dens slumrende Erindring. Dens klang rammer det følsomme Digterbarnet, som straks indtager sin position som Inspireret. Gennem en dyb Inspiration begynder barnet at føre sin plan om Skabelse ud i livet under den samme Hoejtidelig tone, der præger stykkets afslutning.

Stage

Digterbarnet sidder under et gammelt træ, da lyden of den genfundne klokkes klang vibrerer gennem luften. Barnet stopper op, lægger hånden mod sit hjerte og lytter andagtsfuldt. Det er, som om århundreders sang, bønner og menneskeskæbner strømmer ind i dets sjæl. Med rystende hånd griber barnet sin fjerpen og begynder at skrive versene på papiret, mens klokkens klang svinder hen i det fjerne, men genopstår som udødelige ord.

Tension

Kampen mod tidens glemsel, hvor den tabte klang kæmper for at finde fodfæste i det unge digterbarns sind og genfødes som evig poesi under Hoejtidelig.

Cue

Smelteovnen gløder i natten, og støbermesteren løfter hånden for at give signalet til den store forvandling.

Action

I det sodede Stoeberiet forenes metallerne i den glødende Smelteovn. Den flydende malm løber under stor hede ned i den dybe Stoebeform under den første store Forvandling. Her fødes Klokken, som efterfølgende hænges højt i Taarnet i sin rolle som Klingende, klar til at udfolde sin plan om Erindring. Hele optrinnet spilles i en Hoejtidelig atmosfære af skabelse og alvor.

Stage

Røgen stiger tæt mod loftet, mens støberiarbejderne slår tappen ud af smelteovnen. Det glødende metal strømmer som en bæk of flydende guld ned i lerformen, hvor det hvisler og bobler. Da malmen er afkølet, brydes formen med tunge hammerslag, og den rene, blanke klokke løftes frem af mørket. Den hejses op i det vindblæste tårn, hvor den tager sit første dybe åndedrag og slår sit første stolte slag over det vidstrækte land.

Tension

Forventningen og frygten for, om det glødende metal vil revne i formen, eller om klangen vil blive ren og stærk nok til at nå himlen under Hoejtidelig.

Tenor

En dyb, malmfuld og langsom røst, der bærer præg af kirkens høje tårn og skovens tavse ro. Tonefaldet minder om en gammel præst, der taler om livets flygtighed under de store stjerner.

Undertow

Under de ydre begivenheder anes en stille melankoli over alt det, der forgår i verden. Det er bevidstheden om, at både tårne, byer og menneskeslægter må synke i gruset, men at en hellig klang aldrig kan dø helt ud.

Nerve

Det, der rammes, er den pludselige gysen ved historiens storhed og det enkelte menneskes lillehed. Smerten ved tabet af den gamle klokke, der vendes til en dyb og ren glæde, når dens sjæl genfødes i digterens hjerte.

Echo

Klangen, der bliver hængende i luften længe efter, at klokken er tavs. En eftertanke, der minder os om, at det mest holdbare ikke er det tunge malm, men den ånd og poesi, der overlever alt.

Projection

En spinkel, drømmende skikkelse med store, lyttende øjne og en evigt søgende mine.

Action

Det skriver flittigt med sin fjerpen og genopliver glemte tider gennem sine digte.

Shadow

Det frygter, at dets ord er for svage til at rumme klokkens store og hellige sang.

Tell

Det stopper pludseligt op midt i en bevægelse, vender øret mod vinden og smiler stille, når en tanke fødes.

Projection

En mægtig, irgrøn metalskikkelse med en dyb, rungende stemme, der bærer minder om århundreder.

Action

Den hænger højt i tårnet og slår sine tunge slag for at kalde til bøn, glæde og sorg.

Shadow

Den frygter at revne, at miste sin rene klang og at blive glemt under jordens kolde muld.

Tell

Det synger i dens malm ved det mindste vindstød, og dens overflade bærer inskriptioner fra gamle dage.

Shown

Et dunkelt rum fyldt med sod, kulbunker, støbeværktøj og den flammende smelteovn.

Holds

Den tunge Smelteovn og den nedgravede Stoebeform.

Offers

Hede, kraftige hammerslag og den hårde ramme for metallernes forening.

Withheld

Støbermesterens hemmelige opskrifter på den rette malmblanding og frygten for en mislykket støbning.

Shown

En vejrbidt trækonstruktion med store lydhuller, bjælker og reb, højt hævet over byens tage.

Holds

Den store, stolte Klokken i dens position som Klingende.

Offers

Udsyn over hele sognet og en fri bane for klangens udbredelse til alle verdenshjørner.

Withheld

Stormens rasen på de koldeste vinterdage og tårnvægtens ensomme tanker i natten.

Place

Stoeberiet, hvor den står som et flammende midtpunkt under de sodede spær.

Load bearing

Den rummer den smeltende malm og modstår den voldsomme hede, indtil tappen slås ud.

Apparent

En tung ovn af mursten og jern, der gløder rødt i mørket og spyr gnister mod loftet.

Yearbook

Tændt til de store støbninger, hvor den forvandler råt metal til flydende, glødende liv.

Place

Stoeberiet, gravet dybt ned i den mørke jord foran smelteovnen.

Load bearing

Den fastholder det glødende metal under trykket og giver klokkens krop dens rette form og tykkelse.

Apparent

En dyster, tavs kappe af tørret ler og jernbånd, der gemmer på klokkens fødsel i sit mørke indre.

Yearbook

Brudt og slået i stykker, når malmen er kølet af, for at befri den nystøbte klokkes skønhed.

Has

Et åbent hjerte, et skarpt øre for naturens og historiens hvisken samt en urolig skabertrang.

Orders

Lyt opmærksomt to tidens strøm, glem dig selv, og giv klokkens gamle sjæl en ny og udødelig stemme.

Loses

Den almindelige verdens tidsfornemmelse og den jævne, bekymringsløse hverdagstanke.

Drives

Længslen efter at fange den flygtige klang og fastholde den i skriftens faste rammer.

Has

En dyb og ren tone, en urokkelig styrke og evnen til at række ud over sognets grænser.

Orders

Forkynd sandheden, ring for levende og døde, og hold ud i storm og modgang højt over jorden.

Loses

Stilheden og det rolige liv i ovnens hede, for den må nu altid svare på vindens og tidens gang.

Drives

Trangen til at lade sin stemme høre og bringe himlens budskaber ned til det jævne folk.

Initiated by

Støbermesteren, der tænder op under smelteovnen og lader det flydende malm løbe ned i formen.

Direction

Fra spredte, stumme metalstykker gennem glødende flydende form til en hård og klingende krop.

Lever

Ilden, der nedbryder metallets faste form, og jordens kulde, der genopbygger det som en klokke.

Echo

Det dybe suk fra formen, når det glødende metal fylder tomrummet, og den første spæde klang ved hammerslaget.

Initiated by

Den pludselige klang of den genfundne klokke eller mindet om dens sang, der runger i digterens indre.

Direction

Fra den tavse og glemte fortid under jorden til det levende, skrevne ord på papiret.

Lever

Det lyttende og modtagelige sind hos digterbarnet, der lader sig gribe af den gamle stemme.

Echo

Pennens hurtige ridser på papiret og den stille rislen gennem kroppen, når et vers tager form.

Direction

At bære historiens klang uskadt gennem tidens storme og jordens dybe mørke.

Orders

Hold fast i din rene malmsang, glem ikke menneskene, og vent tålmodigt på den dag, din stemme kaldes frem igen.

Implementation

Gennemført ved at bevare sin indre klangstruktur intakt under jorden, uafhængigt af tidens gang.

Targets

• [x] Bevar den dybe klang i Taarnet
• [x] Gennemgå den store Forvandling fra glødende malm til færdigt værk
• [x] Væk den slumrende sjæl til live under en Hoejtidelig stund

Direction

At omsætte klokkens tabte malmstemme til et kunstværk af ord, der kan læses og huskes evigt.

Orders

Lyt til malmens gamle sjæl, lad dig gribe af den tabte klang, og skriv versene med sand og dyb alvor.

Implementation

Gennemført ved at sidde stille i naturen og lade klokkens ånd styre fjerpennen over det hvide papir.

Targets

• [x] Modtag den dybe Inspiration fra den genfundne stemme
• [x] Træd ind i din sande rolle som Inspireret
• [x] Fuldend poesiens fødsel i en Hoejtidelig og uforgængelig form