Sneglen og Rosenhækken.

Cue

Mange år efter i den evigt fornyende have, hvor nye generationer af roser og snegle bor.

Action

Erindringen om rosenhæk og hendes utrættelige udfoldelse til glæde for andre lever videre i haven. Omvendt er mindet om snegl, som med sin foragt fulgte sin indkapsling som egoist, visnet væk under jorden, og kun et udtørret spor af slim på hans tomme skal vidner om ham. Spillet afsluttes i en tone af bidende satire over det spildte liv.

Stage

En ny rosenbusk blomstrer smukt på det gamle sted i haven, mens skallen af den gamle snegl ligger begravet og glemt i jorden.

Tension

Selvom døden ramte begge, lever den kærlige yder videre i havens sjæl, mens den indkapslede egoist kun efterlod et tomt intet.

Cue

Efterårets kolde vinde suser gennem haven. Bladene falder, og jorden bliver kold.

Action

Forfaldet sætter ind, og snegl påbegynder sin indkapsling for at lukke af for kulden og den ydre verden. Rosenhæk, der stædigt fastholder sin position som yder, lader sine sidste blade og roser falde mod jorden som sit sidste offer.

Stage

Rosenhæk står nøgen og kold under efterårshimlen, mens snegl sidder beskyttet i sit hus, hvor døren er lukket og tætnet med indtørret slim.

Tension

Mens rosenhækken fryser i den barske natur, triumferer sneglen i sit mørke og føler sig hævet over den døende busk, skønt han selv er levende begravet i sin egen skal.

Cue

Det er højsommer i haven. Solen bager, og rosenhæk står i fuldt flor med duftende roser.

Action

Snegl udfører sin plan om foragt og håner rosenhæk for blot at vokse uden at producere noget intellektuelt eller dybere. Spillet præges af den skarpe satire, hvor snegl påberåber sig rollen som egoist og forklarer, hvordan han har hele verden i sig selv og vil trække sig tilbage.

Stage

Snegl sidder på jorden bag sit hylster af slim, mens han spytter ad rosenhæk, som svajer tålmodigt i vinden over ham.

Tension

Rosenhækken forsvarer sig ikke, men undrer sig over, hvorfor sneglen ikke kan glæde sig over skønheden, mens sneglens arrogance vokser i takt med hans vrede over hendes ligefremme godhed.

Cue

Foråret bryder frem i den solrige have, og på den fugtige jord under bladene vågner sneglen.

Action

Rosenhæk, som indtager positionen som yder, påbegynder sin udfoldelse for at realisere sin glæde. Samtidig kryber snegl, som har positionen som egoist, frem på jorden og udskiller sit første spor af slim.

Stage

Rosenhæk står i centrum af haven med friske grønne knopper, mens snegl sidder tungt ved hendes fod og kigger op mod grenene.

Tension

Mens rosenhæk glæder sig over forårets lys og vil give sine roser til verden, ser snegl kun på hende med mistillid og planlægger sit eget forsvar.

Tenor

Det satiriske og bidende spil mellem den selvhøjtidelige, lukkede snegl og den uforfærdede rosenhæk. Sneglens pompøse tale om at have alt i sig selv udstilles i al sin komiske elendighed over for rosenhækkens jævne, kærlige væsen. Klangen er skarp, men munter, som en kærlig revselse af dem, der ophøjer deres egen dovenskab og egoisme til filosofi.

Undertow

Under den muntre tone løber en dyb og melankolsk sandhed. Det handler om spildet af et liv: sneglen dør i sit mørke uden nogensinde at have mærket glæden ved at give. Latteren over sneglens hovmod har en bitter eftersmag, fordi dens isolation er så absolut og selvvalgt.

Nerve

Det, der rammes, er den menneskelige tendens til at mure sig inde i sine egne meninger og foragte dem, der lever og yder. Det spiller på irritationen over den kloge, der intet gør, og sympatien for den enfoldige, der blot elsker.

Echo

En fornemmelse af den store forskel på det golde hovmod og den frugtbare kærlighed. Man sidder tilbage med billedet af den tomme, udtørrede snegleskal i jorden og duften af roser, der overlever i mindet.

Projection

En frisk og grøn rosenbusk fyldt med røde, duftende roser, der strækker sig mod solen og vinden.

Action

Hun folder sine blomster ud og lader sine kronblade falde blidt til jorden som en gave til alt levende.

Shadow

Hendes evige trang til at give og glæde andre gør hende sårbar over for kulden og efterårets uundgåelige visnen.

Tell

Hun svajer blidt i vinden og sender en bølge af sød duft ud over hele haven.

Projection

En grå og fedladen snegl, der slæber afsted med sit tunge hus på ryggen og altid ser surt på omgivelserne.

Action

Han trækker sig tilbage og lukker døren til sit sneglehus med et smæk af foragt, når verden udenfor kalder.

Shadow

Hans blinde tro på, at han ejer hele verden i sig selv, gør ham ude af stand til at se den virkelige skønhed omkring sig.

Tell

Han stikker de følsomme følehorn frem, spytter mod rosenhækken og trækker sig øjeblikkeligt tilbage i sin skal.

Shown

Et farverigt virvar af grønne planter, sollys, dugdråber og friske blomster, der skifter med årstiderne.

Holds

Rosenhæk, som pryder dens midte med sine blomster.

Offers

Liv, solvarme og plads til at vokse og udfolde sig i pagt med naturen.

Withheld

Sikkerhed mod vinterens og efterårets uundgåelige forfald.

Shown

En kold, mørk og våd jordbund fyldt med visne blade og mudder, gemt væk fra solens stråler.

Holds

Snegl, der kryber lavt og efterlader sit spor af slim.

Offers

Et sikkert skjulested og beskyttelse mod blæst og udtørring.

Withheld

Den himmelstræbende skønhed og det lys, som kun findes højere oppe.

Place

Jorden og på sneglens eget sneglehus.

Load bearing

Det fysiske bevis på sneglens isolation og hans manglende vilje til at bidrage med andet end sit eget affald.

Apparent

Et skinnende, vådt spor, der hurtigt tørrer ind til ingenting i solen.

Yearbook

Udskilt af sneglen som et forsvar mod verden, og efterladt på jorden som det eneste minde om hans eksistens.

Has

En tyk skal, kendskab til eget indre, og evnen til at spytte ad alt det, der vokser udenfor.

Orders

Træk dig tilbage fra verden, spild ikke dine kræfter på andre, og hold på dit eget.

Loses

Evnen til at mærke solens varme, glæden ved at give, og ethvert spor af kærlighed.

Drives

At beskytte sig selv mod enhver ydre påvirkning og opretholde en absolut uafhængighed.

Has

Evnen til at blomstre, dufte og frembringe roser ved naturens og solens hjælp.

Orders

Giv alt hvad du har af skønhed til verden, og stol på, at din kilde aldrig løber tør.

Loses

Opmærksomheden på eget forsvar, hvilket lader efteråret og frosten slide på kræfterne.

Drives

At glæde og berige omgivelserne uden at kræve noget til gengæld.

Initiated by

Sneglens ønske om at beskytte sig selv mod ydre krav og hans dybe foragt for rosenhækkens blomstring.

Direction

Bevægelsen fra at sidde udenfor på jorden til at trække følehornene ind og lukke døren hermetisk bag sig.

Lever

Sneglens egen slim og den hårde skal, der fysisk afskærer ham fra omgivelserne.

Echo

En total stilhed og tomhed indeni huset, mens verden udenfor fortsætter sit liv uden ham.

Initiated by

Forårets varme, solens stråler og rosenhækkens indre trang til at give sit liv til verden.

Direction

Fra de lukkede, grønne knopper til de fuldt udsprungne, duftende røde roser, der strækker sig mod lyset.

Lever

Livets og naturens iboende kraft, der driver safterne op gennem grenene uden ophør.

Echo

En udbredelse af duft og farver i hele haven, som bringer glæde til alle forbipasserende.

Direction

Sneglen vil krybe under jorden, holde sig fra at producere noget for andre, og lade rosenhækken om at slide sig selv op.

Orders

Sneglen beordrer sit eget sind til at ignorere rosenhækkens blomstring og lukke af for verden.

Implementation

Planen eksekveres under grenene ved jorden ved hjælp af sneglehuset og slim.

Targets

• [x] Trække følehornene til sig ved enhver henvendelse
• [x] Spytte ad rosenhækkens roser som værende værdiløse
• [x] Lukke døren til sneglehuset hermetisk i efteråret
• [x] Forblive uberørt af omverdenens liv og skæbne

Direction

Rosenhækken vil blomstre og sprede glæde uden at tænke på fremtiden eller efterårets kulde.

Orders

Rosenhækken beordrer sine grene og blade til at vokse, knoppe og folde sig ud i solen.

Implementation

Planen eksekveres i haven ved hjælp af sollys, regn og jordens næring.

Targets

• [x] Skyde nye, friske grene hver sommer
• [x] Blomstre med de smukkeste røde roser
• [x] Dele sin duft med alle i haven
• [x] Lade kronbladene falde fredfyldt mod jorden, når tiden er inde