Psychen.

Cue

Mange årtier efter munkens død. Graveren graver en dyb grav i jorden i den gamle have ved det for faldne kloster for at stede en ung nonne til hvile.

Action

Spadens skarpe stål rammer noget hårdt og hvidt nede i den mørke muld. Som graveren renser jorden væk, stiger marmorstatuen af Psyche renset og ubeskadiget op af sit skjulested. Hermed afsluttes hendes lange forglemmelse, og hun træder frem for at vinde sit velfortjente eftermæle. Den fysiske krop er bukket under for tidens forgaengelse, men kunstværkets rene skønhed gendøbes af lyset og vidner om sjælens evige liv.

Stage

Graveren står overrasket i den dybe grav i klosterhaven ved det gamle kloster, mens statuen af Psyche løftes op mod den klare himmel.

Tension

Selvom graven minder om altets jordiske forgaengelse, skaber synet af den genfundne skønhed en intens følelse af sejr over døden, som bryder statuens lange forglemmelse og slår dens eftermæle fast for altid.

Cue

I de sene aftentimer i det fjerne kloster, hvor klokkerne ringer til aftenbøn, og munkene går tavse gennem de skyggefulde korsgange under det kolde måneskin.

Action

Den aldrende kunstner, der nu lever som en stille munk, forsøger at finde sjælefred og glemme sin fortid. Mens han knæler i sin celle og beder om nåde, hviler hans begravede statue uforstyrret i haven og venter på sit sande eftermæle. Den dybe melankoli slippes aldrig helt fri af munkens hjerte, da han ved, at hans skaberkraft er svundet bort, skønt hans kunst lever videre i mørket.

Stage

Kunstneren knæler på det hårde stengulv i sit klosterklæde ved siden af det lille trækors på væggen i sit kloster.

Tension

Kontrasten mellem munkens forsøg på at give afkald på verden og den ulmende smerte over hans tabte skaberevne holder scenen i en konstant, stille melankoli, mens han spekulerer på, om hans sjæls eftermæle vil forblive glemt i jorden.

Cue

En mørk nat i Rom, hvor stjernerne blinker over det gamle tag på atelieret. Vinden suser gennem sprækkerne i muren, og det eneste lys kommer fra en lille, osende tranlampe på modellerbordet.

Action

Her står den unge kunstner, der indtager rollen som en lidenskabelig skaber. Han arbejder febrilsk på at udføre sin stræben ved at ælte det bløde ler. Gennem denne intense skabelse forsøger han at give sjælens usynlige væsen en håndgribelig og skøn form, som kan røre menneskenes hjerter.

Stage

Kunstneren står bøjet over modellerbordet med hænderne dækket af gråt ler, mens skyggerne danser på væggene i det fattige atelier.

Tension

Selvom kunstneren føler en hellig ild brænde i sit bryst under denne skabelse, gribes han konstant af tvivl, om hans jordiske evner overhovedet rækker til at fuldføre hans høje stræben.

Cue

En kold og fugtig morgen, hvor tågen hænger tungt i luften. Kunstneren har forladt sit atelier og står nu i den øde have ved siden af det udtørrede kloster.

Action

Rammet af dyb melankoli efter sin elskedes afvisning, beslutter den fortvivlede kunstner at skille sig af med sit mesterværk. Han tager marmorstatuen, der rummer sjælen af Psyche, og nedsænker den i en udtørret brønd. Hermed igangsættes statuens forglemmelse, idet han kaster jord og nælder over hende for at overlade figuren til tidens langsomme forgaengelse.

Stage

Kunstneren står bøjet over brøndens kant ved det øde kloster med tårer i øjnene, mens statuen af Psyche langsomt forsvinder ned i det mørke dyb.

Tension

Hele scenen dirrer af en smertelig melankoli, da kunstnerens desperate handling for altid begraver hans livsværk, mens statuens forglemmelse begynder i jordens tavse mørke under truslen om fuldstændig forgaengelse.

Tenor

Melankolien slås an som en blød og klagende tone, der svæver over Roms tage og klostrets stille korsgange. Det er en klang af uforløst længsel efter noget højere, en smerte over at den jordiske virkelighed aldrig kan nå det himmelske ideal, som kunstneren ser for sit indre blik. Hvert hammerslag mod marmoren og hver bøn i klostret bæres af denne stemning; det er en skønhed, der kun kan føles fuldt ud, fordi den er vædet i tårer og tab.

Undertow

Under den smukke og længselsfulde overflade løber en kold strøm af håbløshed og forfald. Det er erkendelsen af, at menneskets krop er af jord og skal blive til jord igen, og at selv det mest fuldendte kunstværk kan ligge gemt og glemt i mørket under ukrudt og nælder. Denne understrøm holder fortællingen fast i en alvor, der grænser til det grusomme; den minder os om, at alt det levende visner, og at kun det, der dør for verden, kan finde den endelige renhed.

Nerve

Det, der rammes i beskueren, er den dybe frygt for at leve forgæves og blive glemt af eftertiden. Det rører ved den melankolske sandhed, at vi alle bærer på et billede af sjælen, som vi aldrig helt formår at vise verden, og at vores største stræben ofte må begraves i stilhed, før den kan forstås af andre.

Echo

Det, der bliver hængende i sindet efter spillets ophør, er synet af den hvide marmorstatue, der stiger op af den mørke grav. Det efterlader en vemodig trøst; en hvisken om, at sjælen overlever mørket, og at skønheden finder sin vej tilbage til lyset, selvom den, der skabte den, for længst er smuldret bort i sin glemte grav.

Projection

En drømmende og melankolsk ung mand, der går klædt i en simpel kittel tilsmudset med ler, med øjne der søger det guddommelige i det jordiske.

Action

Han kaster sit hjerte ind i modelleringen af den smukke figur og nedsænker den senere i en dyb brønd i fortvivlelse over sin tabte kærlighed.

Shadow

Hans perfektionisme og manglende tro på egne evner får ham til gentagne gange at ødelægge sine egne værker og til sidst opgive kunsten for klosteret.

Tell

Han ælter nervøst et lille stykke fugtigt ler mellem sine fingre, når han taler om kunstens sande væsen.

Projection

En lysende og svævende skikkelse i marmor, der fremstår med sommerfuglevinger og et blik rettet mod evigheden.

Action

Hun overlever århundreder i mørket og stiger renset op af jorden, da hendes grav kastes i klosterhaven.

Shadow

Hendes skønhed vækker et jordisk begær og en fortvivlelse hos dem, der ikke forstår hendes rene åndelige natur.

Tell

Et svagt lys, der glimter fra hendes hvide marmoroverflade, når måneskinnet rammer hende.

Shown

Et rodet værelse fyldt med gipsafstøbninger, ufærdige lerfigurer, og en stor ubehugget blok af hvidt marmor.

Holds

Ler placeret midt på det roterende træbord under det store nordvendte vindue.

Offers

Inspiration, arbejdsro, og muligheden for at omdanne rå materialer til evig skønhed.

Withheld

Den ydre verdens anerkendelse og rigdom, da atelieret forbliver gemt væk i byens fattige gyder.

Shown

En fredfyldt klosterhave med høje cypresser, en udtørret brønd og en række små, kolde munkeceller langs korsgangen.

Holds

Den hemmeligt nedsænkede marmorstatue af Psyche, skjult dybt under havens jord og rødder.

Offers

Stilhed, bøn, glemsel og en flugt fra det smertelige jordiske begær efter skønhed.

Withheld

Den sande fred for kunstnerens sjæl, der stadig hjemsøges af billedet af den tabte kunst og kærlighed.

Place

Atelier på modellerbordet.

Load bearing

Hele den første skabelsesproces afhænger af lerets fugtighed og evne til at fastholde detaljerne af sjælens ansigt.

Apparent

En kold, våd og uformelig klump jord, der nemt kan mases eller tørre ind til støv.

Yearbook

Modtaget i atelieret, æltet af kunstnerens hænder til en smuk figur af Psyche, og senere efterladt til udtørring.

Has

En uforanderlig form af ren hvid marmor og en skønhed, som tiden ikke kan bide på.

Orders

Bevar kunstnerens dybeste åndelige stræben, overlev mørket i jorden, og træd frem igen som et vidnesbyrd.

Loses

Forbindelsen til den levende skabers hænder og de oprindelige omstændigheder, der fødte værket.

Drives

At minde fremtidige generationer om sjælens udødelighed og den sande skabertrangs sejr over forfaldet.

Has

En modellerpind, en vision om det uforgængelige, og evnen til at give det stumme ler mæle.

Orders

Form sjælen i leret, tæm den hårde marmor, og skab et mindesmærke for evigheden.

Loses

Roen i sindet og troen på det jordiske livs glæder under det konstante pres fra det uopnåelige ideal.

Drives

At overvinde det forgængelige og give menneskets ånd en synlig og evig form.

Initiated by

Kunstnerens beslutning om at begrave sit værk i den tørre brønd og hans efterfølgende død som munk.

Direction

Sænkningen ned i mørket, hvor jord, nælder og rødder dækker over marmoren, og århundrederne passerer i glemsel.

Lever

Tidens ubønhørlige gang, som opløser kunstnerens krop til støv og lader klostrets mure forfalde.

Echo

Marmorens renhed beskyttes af selve jorden, så den kan træde ubeskadiget frem, da en ny grav kastes.

Initiated by

Kunstnerens dybe indre syn og hans forelskelse i den unge adelig pige.

Direction

Bevægelsen fra det flygtige ler, der formes af febrilske fingre, til det hårde marmor, der langsomt hugges fri.

Lever

Kunstnerens utrættelige flid og hans evne til at fange sit eget hjertes stræben i figurens træk.

Echo

Statuen af Psyche står fuldført som et fuldendt mesterværk, der vækker både beundring og misundelse i Rom.

Direction

Statuen vil lade sig omslutte af jorden i brønden, trække sig tilbage fra menneskers begær og afvente den rette stund til at genopstå.

Orders

Søg ned i mørket, lad støv og nælder dække din hvide overflade, og hvil uforstyrret gennem slægternes gang.

Implementation

Planen fuldbyrdes i klosterhavens udtørrede brønd, dækket af et tykt lag af tør muld.

Targets

• [x] Undslippe kunstnerens fortvivlede og ødelæggende hænder i atelieret
• [x] Skjule sig for verdens nysgerrige og urene blikke i brøndens dyb
• [x] Overleve århundreder under jorden uden at miste sin oprindelige skønhed
• [ ] Vække menneskenes slumrende ånd, når hun en dag bringes op i lyset igen

Direction

Kunstneren vil bruge sine evner i ateliets ensomhed til at forme et mesterværk, der kan bygge bro mellem jordisk kærlighed og himmelsk fuldkommenhed.

Orders

Fremstil en figur, der er så levende, at den overvinder det hårde marmors modstand og rører beskuerens sjæl.

Implementation

Planen udføres med mejsel og hammer i det lysfattige atelier, mens natten skrider frem.

Targets

• [x] Omsætte det flygtige syn af sjælen til en figur i det bløde ler
• [x] Hugge formen ud i den kostbare marmorblok for at gøre den evig
• [x] Vise sit færdige mesterværk til den unge adelig pige som et billede på hans kærlighed
• [ ] Vinde hendes hjerte og anerkendelse blandt Roms store mestre