Sneemanden.

Cue

Lænken rasler mod den kolde sne i gården. Vinden suser gennem træerne, og vejret bærer bud om en kommende opblødning i luften.

Action

Lænkehunden der udfylder den erfarne position, udfører sin plan om at dele sin livserfaring. Han gør mod sneemanden og minder ham om solen, der snart vil tage magten og ændre alt, mens den dybe melankoli klinger i kulden.

Stage

Lænkehunden sidder uden for sin hytte i gården, mens sneemanden stands- og lydløst lytter til hundens hæse historier under stjernerne.

Tension

Hundens advarsler preller af på sneemandens stædige kærlighed; selvom han mærker sandheden i truslen om tøbruddet, kan han ikke fjerne blikket fra vinduets glød.

Cue

Mørket har sænket sig over gården, og lyset fra stuehusets vinduer afslører det lune indre i køkkenet.

Action

Sneemanden ser kakkelovnen lyse rødt derinde. Han tager sin plan om sammensmeltning til sig og stirrer uden ophør gennem ruden, mens melankolien fylder stykket.

Stage

Sneemanden står i den iskolde sne i gården, mens kakkelovnen står solidt på sine messingben i det varme køkken.

Tension

Afstanden mellem den iskolde gårdsplads og det lune rum skaber en uoprettelig spænding; sneemanden vil ind til kakkelovnen, selvom han ved, at nærheden vil knække ham.

Cue

En iskold og frostklar dag i gården. Drengene har lige rullet sneen sammen og rejst en hvid figur under den klare vintersol, mens kulden bider i luften.

Action

Drengene rejser sneemanden, som straks indtager den længselsfulde position. Gennem den igangværende frysning stivner hans lemmer, og han står fast og ubevægelig i sneen, mens tonen slås an i dyb melankoli.

Stage

Sneemanden står midt i gården, stivnet under stjernehimlen, med sit stumme blik vendt mod stuehusets mørke vinduer.

Tension

Selvom sneemanden føler sig stærk og fuldendt i kulden, mærker han allerede den første uforklarlige uro, da mørket falder på, og lyset tændes i stuen.

Cue

Forårssolen bryder gennem skyerne over gården. Varmen stiger, og luften bliver mild og fugtig, mens sneen begynder at løbe bort.

Action

Da tøvejret sætter ind, fuldendes processen for forgængelighed. Sneemanden taber sin form og falder sammen i en våd plet, mens hans plan om sammensmeltning slukkes i den endelige melankoli. Lænkehunden ser på og forstår nu, at sneemanden havde en jernrager indeni, som var en del af kakkelovnen og skabte hans længsel.

Stage

Der, hvor sneemanden stod stolt i gården, ligger nu kun en gammel jernrager tilbage på den mørke jord under forårets klare himmel.

Tension

Undergangen er nu fuldbyrdet; modstanden mod tøbruddet er brudt, og kun det kolde jern vidner om den brændende længsel, der engang beboede sneens hjerte.

Tenor

Melankolien slås an i en mild og vemodig klang. Sneemanden står ensom i vinterkulden, fanget i en kærlighed til noget, han aldrig kan røre uden at dø. Hans beundring er ikke stolt eller triumferende, men præget af en stille accept af sin egen afmagt. Det er historien om den uforløste længsel, der klinger smukt, men trist under stjernerne, hvor kulden bider og ilden flakker bag ruden. Det er en tone af tab, der allerede er beseglet, før legen overhovedet er begyndt.

Undertow

Under vemodet løber en dyb og grusom ironi. Sneemanden er skabt med en jernrager indeni, der er selve symbolet på den ild, som vil tilintetgøre ham. Hans inderste væsen drager ham mod sin egen undergang. Denne grusomme sandhed ligger som en kold strøm under hele stykket og forhindrer det i at blive ren sentimentalitet; det er en skæbnens bitre ironi, at det, der giver ham varme og retning, også er det, der må smelte ham til ingenting.

Nerve

Det, der rammes, er den dybe genkendelse af at længes efter det uopnåelige. Pulsen, der slår i takt med det ulykkelige begær, som vi alle kender, når vi ser ind i varmen udefra. Det spiller på den sårbare følelse af at vide, at man er skabt uforenelig med det, man elsker mest, og dog ikke kunne lade være med at stirre.

Echo

Det, der bliver hængende, er billedet af den smeltede sne og jernrageren, der ligger tilbage på den bare jord. Ikke en morale om forsigtighed, men en bittersød eftersmag af en kærlighed, der var ægte, selvom den var dødsdømt fra starten. En stille hvisken fra vinden om, at det er bedre at smelte af længsel end aldrig at have set ilden brænde.

Projection

Han har ru pels, er hæs af at gø og ligger krøllet sammen i sin hundehytte eller vandrer i sin lænkes cirkel.

Action

Han advarer sneemanden mod kakkelovnens farlige væsen og fortæller historier om de svundne tider, da han selv lå i varmen under kakkelovnen.

Shadow

Hans bitterhed over at være lænket og smidt ud i kulden gør ham gnaven og spottende over for sneemandens naive håb.

Tell

Han gør hæst "væk, væk!" og skraber utålmodigt i sneen med sine poter, hver gang vejret skifter.

Projection

Han står hvid og stolt i gården med kulstykker til øjne og en gammel rive til mund, vendt mod stuehusets vinduer.

Action

Han stirrer uafbrudt ind mod kakkelovnen og lytter til lænkehundens advarsler uden at miste sit brændende begær.

Shadow

Hans manglende viden om solens varme og hans egen skrøbelighed gør ham ude af stand til at redde sig selv fra undergangen.

Tell

Han knager af frost, når kulden bider, men sukker stumt, hver gang kakkelovnen flammer rødt derinde.

Shown

En kold gård dækket af hvid sne, indrammet af stuehusets mure og hundens træhytte.

Holds

Sneemanden og lænkehunden i hans hundehytte.

Offers

Bidende kulde, frostklare stjerner og udsyn til stuehusets varme vinduer.

Withheld

Varmen og den trygge beskyttelse inden døre, som kun er forbeholdt husets folk og de tamme dyr.

Shown

En varm stue med lave bjælkelofter, et vindue ud mod gården, og en glødende kakkelovn.

Holds

Kakkelovnen og minder om dengang lænkehunden sov under den.

Offers

Varme, madlugt og beskyttelse mod vinterens bidende frost.

Withheld

Kulden og den klare vinterskygge, som hersker udenfor på gårdspladsen.

Place

Køkkenet set gennem vinduet fra gården.

Load bearing

Den er centrum for sneemandens længsel og repræsenterer den ødelæggende kærlighed.

Apparent

En glinsende, sort kakkelovn på fire messingben, der lyser med røde flammer indefra.

Yearbook

Stillet op i stuen for at bringe varme til husets beboere, observeret udefra af den kolde sneemand.

Has

Erindringer om varme stunder og viden om, hvordan solen og tøbruddet vil knække den stolteste figur.

Orders

Advar de uerfarne, bæk under for tidens tand, og gø ad den verden, der alligevel skifter.

Loses

Illusionen om evigt bestående tider og troen på, at længslen kan føre til andet end undergang.

Drives

At give historierne videre og holde øje med gårdens vante rytme trods tabet af fordums privilegier.

Has

En dyb, fastlåst orientering mod et uopnåeligt lys og en indre uro, der ikke lader sig dæmpe af ydre frost.

Orders

Stir mod ilden, drøm om berøring, og lad dig fortære af den indre glød.

Loses

Al ro og tilfredshed med nuet, mens blikket stift rettes mod det forbudte kammer.

Drives

Længslen efter at forene sig med det, der i sin natur vil bringe undergang og opløsning.

Initiated by

Det svigtende frostvejr, tøbruddet og solens varmere stråler om foråret.

Direction

Processen opløser det faste hvide dække og forvandler det til rindende vand, der siver ned i jorden.

Lever

Naturens kredsløb og den uafvendelige overgang fra vinter til forår.

Echo

Sneen svinder ind, figuren mister sin form og falder sammen, indtil intet er tilbage undtagen den skjulte kerne.

Initiated by

Det kolde vejr, den klare stjernehimmel og den bidende østenvind over gården.

Direction

Processen strammer luften til og dækker jorden med rimfrost, så alt vådt stivner til is.

Lever

Vinterens iboende magt og solens svage stråler, der ikke kan bryde frostens herredømme.

Echo

Sneen knager under fodtrin, vinduerne dækkes af isblomster, og sneemanden står fast og stolt.

Direction

Lænkehunden vil bruge sine historier om fortiden til at punktere sneemandens naive drømme og forberede ham på forårets komme.

Orders

Gø af solen, genkald de varme dage i stuen under kakkelovnen, og spå om tøvejret.

Implementation

Planen udføres i gården gennem hæse advarsler og beretninger om svundne tider, når lænkehunden taler med sneemanden.

Targets

• [x] Fortælle om sin tabte plads i varmen under kakkelovnen
• [x] Spå om østenvindens ophør og tøbruddets komme
• [x] Advare sneemanden mod den brændende varme, der vil ødelægge ham
• [x] Være vidne til sneemandens uundgåelige smeltning, når foråret melder sin ankomst

Direction

Sneemanden vil bevæge sig tættere på kakkelovnen, trænge ind i hendes lune rige og mærke hendes røde flammer.

Orders

Stir uafbrudt på vinduet, ignorer kulden, og søg vejen ind til stuen, uanset hvad det koster.

Implementation

Planen lever kun i sneemandens indre forestilling og hans stumme blik rettet mod stuehuset.

Targets

• [x] Opretholde blikket mod den glødende kakkelovn nat og dag
• [x] Drømme om at klappe og kramme hendes varme støbejern
• [x] Trods lænkehundens advarsler om, at varmen vil smelte ham
• [x] Forene sig med hende i tankerne, indtil foråret kommer og opløser ham