Flyttedagen.

Cue

En kold og blæsende aften højt oppe i tårnet. Vinden rusker i murene, men inde i den lille vægterstue er der lunt og hyggeligt.

Action

Fortælleren, der besætter stillingen som besøgende, stiger op ad Rundetårns brede gang for at opsøge Ole i hans stilling som vagt. Den gamle vægter byder gæsten indenfor, deler de varme kartofler fra sin bimpel og igangsætter en dyb erindring om byens liv og de svundne tider.

Stage

Ole sidder på sin træskammel ved kakkelovnen og skræller en kartoffel, mens fortælleren står ved vinduet og ser ud.

Tension

Under den hyggelige stemning og duften af varme kartofler mærkes tonen af forgængelighed. Fortælleren søger farverige historier, mens Ole roligt minder ham om, at alt liv heroppe fra blot ser ud som en lille, kortvarig stund.

Cue

Vinden hyler uden for tårnet, mens tusinder af hvide snefnug hvirvler ned over gaden og dækker alt under det kolde vintertæppe.

Action

Ole i stillingen som vagt forkynder sin endelige dom over det jordiske liv. Han viser fortælleren, som i egenskab af besøgende følger sin egen flytning af historierne, at alle mennesker er som dalende snefnug - de hvirvler rundt et øjeblik for at smelte i rendestenen. Med dette billede afsluttes mødet, og fortælleren må indse, at han også selv indgår i det evige kredsløb af opbrud og forsvinden.

Stage

Ole lukker tårnvinduet med et tungt smæk, mens fortælleren pakker sin notesbog sammen og gør klar til at gå ned i mørket.

Tension

Selvom fortælleren ønsker en trøstende afslutning på beretningen, fastholder Ole sit uafvendelige domsord om, at intet jordisk består, og at intet menneske kan flygte fra den endelige forvandling.

Cue

I tårnværelsets stearinlys skinner skyggerne mod væggen som spøgelser af fortidens store monarker.

Action

Ole, i rollen som vagt, bringer en gammel erindring til live over for fortælleren, der lytter som besøgende. Han beretter om den franske konge Ludvig den Elvte, som i sin dødsangst søgte at undslippe den store flyttedag og holde fast i sit jordiske liv og sine royale tænder. Gennem fortællingen vises det, hvordan dødens retfærdighed til sidst brød alle kongens forsvarsværker ned og slæbte ham af sted som en simpel tigger.

Stage

Ole holder en gammel, gulnet krønikebog frem, mens fortælleren lytter med tilbageholdt åndedræt.

Tension

Kong Ludvigs desperation efter at bevare magten og holde døden stangen står i skærende kontrast to den ro og værdighed, den jævne tårnvægter besidder over for livets naturlige afslutning.

Cue

Mørket sænker sig over tårnet, og byens lys tændes under den mørke nathimmel. En stor, sort vogn ruller lydløst gennem natten.

Action

Ole i sin stilling som vagt forkynder sin store dom over menneskenes hovmod. Han fortæller om dødens store omnibus - den hemmelighedsfulde flyttebil, der henter alle sjæle, når deres tid løber ud. Her fuldbyrdes den sande retfærdighed, hvor alle rejsende stuves sammen uden hensyn til rang eller rigdom, indhyllet i den rå klang af forgængelighed.

Stage

Ole står ret op og taler med en dyb, rungende røst, mens han holder sin tunge vægterstav i hånden.

Tension

Selvom dødens omnibus vækker rædsel hos de fleste, taler Ole om den med en underlig, kold ro. Han glæder sig over den lighed, døden bringer, og som fjerner al menneskelig forfængelighed.

Cue

Udsigt fra det høje tårn ned mod den mudrede gade. Det er den store flyttedag, og hestevogne slæber af sted med folks gamle ejendele.

Action

Ole, der varetager stillingen som vagt, peger ned mod flyttelassene for at vise fortælleren, der bærer sin stilling som besøgende, hvordan menneskene jages afsted under deres store flytning. De ser de kasserede sager, der ender som skrald, herunder tabte tænder i rendestenen, mens kolde snefnug langsomt drysser ned over de travle hestevogne.

Stage

Fortælleren læner sig langt ud over tårnets rækværk for at se skraldevognen køre af sted, mens Ole iakttager ham med et vemodigt smil.

Tension

Selvom folk flytter deres ting i håb om et nyt og bedre hjem, ser Ole kun flytningen som en forberedelse to det endelige opbrud, hvor alt jordisk gods kastes i rendestenen som værdiløse stumper.

Tenor

En intim og stille melankoli, båret af en gammel mands stemme oppe under Rundetårns tag. Det er klangen af tidens uophørlige strøm, af hverdagens slidte genstande, der smides ud, og af den vinterkulde, som lægger sig over Københavns tage. Det slås an med en let og hverdagsagtig tone, men bærer på en dyb, eksistentiel alvor om, at alt, hvad vi ejer og stræber efter, i sidste ende er til låns.

Undertow

Under tårnvægterens muntre historier og den lune stues hygge løber en isnende vished om dødens uundgåelige ankomst. Menneskets evige flytten og stræben efter at bygge og beskytte sit eget jordiske gods afsløres som en komisk svanesang. Hverken konger eller tiggere kan undslippe den store flyttedag, og denne barske retfærdighed kaster en skygge over selv de mest muntre minder.

Nerve

Nerven rammes i den pludselige indsigt om, at vores liv og stolte historie er lige så flygtige som de snefnug, der daler ned over byens gader. Det spænder sig ud i kontrasten mellem menneskenes febrilske travlhed dybt nede i mudderet og den ophøjede ro, som findes i tårnets højde.

Echo

Tilbage står billedet af dødens store omnibus, der rummer os alle til sidst, og tårnvægteren, der roligt spiser sine kartofler, mens sneen dækker alt. En eftersmag af bittersød forsoning med, at alt må forsvinde for at give plads til det nye.

Projection

En yngre, pænt klædt mand med en notesbog i hånden og blikket rettet mod tårnvægterens mærkværdige hjem.

Action

Han bladrer i sin bog og dypper sin fjerpen i blækket, parat til at gribe hvert ord, der falder.

Shadow

Hans trang til at dramatisere og romantisere virkeligheden kan sløre de barske sandheder, Ole forsøger at formidle.

Tell

Han retter utålmodigt på sine briller og læner sig frem, hver gang tårnvægterens stemme sænkes til en hvisken.

Projection

En vejrbidt og rolig mand med kloge øjne, der har tilbragt many år over tagene, iført sin slidte, lune vægterkappe.

Action

Han hælder varme kartofler op af sin bimpel og peger ud over byens tage, mens han begynder at berette.

Shadow

Hans mangeårige ensomhed i tårnet har givet ham et skarpt, næsten kynisk blik på menneskers travlhed, som grænser til ligegyldighed.

Tell

Han glatter sit grå skæg og skutter sig i kulden, mens en dyb og rolig latter runger i halsen.

Shown

En stenbrolagt, smal gade kantet af gamle bindingsværkshuse, fyldt med mudder, hestelort og henkastede møbler.

Holds

Tænder og andet kasserede husholdningsaffald, der ligger tabt i rendestenen.

Offers

En passage for de travle, de flyttende flyttevogne og den store omnibus, der kører forbi om natten.

Withheld

Det brede og fredelige overblik, man kun finder oppe fra tårnets højde.

Shown

En lille, opvarmet vægterstue højt oppe under Rundetårns platform, fyldt med kort, bøger og Oles få ejendele.

Holds

Bimpel med kartofler, Oles trofaste hund og de mange erindringer, han har samlet.

Offers

Et koldt og blæsende udkigspunkt, men også en lun og rolig stue, hvor man kan betragte byens lys.

Withheld

Gadens direkte og larmende virkelighed, som herfra kun anes som en fjern summen.

Place

Taarn i Oles lune stue nær toppen af Rundetårn.

Load bearing

Den repræsenterer Oles simple, jordiske livsfornødenheder, som holder ham i live og ved godt mod oppe i kulden.

Apparent

En lille, slidt træbimpel, der lugter let af jord og gamle kartoffelskræller.

Yearbook

Stillet i hjørnet af vagtstuen, fyldt af Ole med kartofler, og åbnet for at dele et ydmygt måltid med gæster.

Place

Taarn dalende uden for vinduerne, og dryssende ned over gaden.

Load bearing

De illustrerer de mange sjæle og skæbner, der hvirvler rundt i verden, smelter væk og glemmes på et øjeblik.

Apparent

Små, fine krystaller af hvid sne, der lyser op i vintermørket inden de forsvinder.

Yearbook

Faldet fra himlen, betragtet fra tårnvinduet, og smeltet på den kolde jord.

Place

Gade blandt det henkastede affald, og i Oles historier om fortidens magthavere.

Load bearing

De vidner om kroppens forfald og om, at selv konger og dronninger må afgive deres tænder til jorden.

Apparent

Små, hvide og misfarvede tænder, der ligger spredt i rendestenen eller er gemt som historiske minder.

Yearbook

Tabt af levende mennesker, fejet op som skrald på flyttedagen, og brugt af Ole til at illustrere kongernes afmagt.

Has

Et åbent sind, en notesbog til at fastholde erindringen og evnen til at stille de rette spørgsmål.

Orders

Stig op ad tårnets snoede gang, lyt til den gamle vagts fortælling, og bring historien med ned til jorden.

Loses

Fornemmelsen af hverdagens trygge og vante gang, når han konfronteres med livets store forgængelighed.

Drives

At finde mening i storbyens mylder og forevige tårnvægterens erindringer om flyttedagen.

Has

Udsyn over hele København, en lun stue i Rundetårn og kendskab til tidens og dødens sande gang.

Orders

Overvåg byen, ring med stormklokken om nødvendigt, og hold øje med livets og dødens flytninger.

Loses

Forbindelsen til det jævne og travle liv på jorden, da han lever ophøjet og ensomt.

Drives

At finde sandhed og moralsk retfærdighed i det mylder, he betragter hver dag.

Initiated by

Fortællerens spørgsmål eller Oles pludselige blik på et gammelt mindesmærke eller et tabt stykke legetøj.

Direction

Bevægelsen går bagud i tiden, hvor fortidens glemte skæbner kaldes frem i nuet gennem levende ord.

Lever

Oles dybe hukommelse og evne til at tale i et intimt, mundtligt sprog, der gør det forgangne virkeligt.

Echo

Historierne og minderne står lysende klare for fortælleren, som bagefter kan skrive dem ned til fremtiden.

Initiated by

Menneskers grådighed og kongers forsøg på at ophøje sig selv over døden og den almindelige orden.

Direction

En uundgåelig nivellering, der trækker de mægtige ned til jorden og løfter de undertrykte i det lange løb.

Lever

Dødens store, upartiske lov, der ikke skeler til rang eller rigdom, men behandler alle ens på flyttedagen.

Echo

Eftermælet af dem, der troede sig uovervindelige, står tilbage som en advarsel mod hovmod og egoisme.

Direction

Ole vil modtage fortællerens besøg for at give sine indsamlede observationer og historier videre, som en evig lære om livets tomhed.

Orders

Han vil dele sine kartofler og historier, men også minde gæsten om, at ingen undslipper den endelige flyttedag.

Implementation

Planen eksekveres fra Rundetårn ved at pege ned på gaden og henvise til dødens uundgåelige omnibus.

Targets

• [x] Give den besøgende husly og varme fra stuen
• [x] Fortælle om de tabte tænder og det værdiløse skrald i gaden
• [x] Berette om kongernes fald og Ludvigs forgæves forsøg på at snyde døden
• [x] Vise at alle menneskeskæbner er som snefnug, der smelter på jorden

Direction

Fortælleren vil besøge Ole i tårnet, indsamle hans beretninger om det københavnske mylder og omsætte dem til skreven poesi.

Orders

Han beder den gamle tårnvægter fortælle alt, hvad han ser og husker fra sit udkigspunkt.

Implementation

Planen udføres under besøget i tårnværelset ved at lytte og føre flittige noter i sin bog.

Targets

• [x] Bestige Rundetårn og finde tårnvægteren Ole
• [x] Lytte til Oles beretning om flyttedagens hestevogne og henkastede ragelse
• [x] Forstå dybden af Oles melankolske historier om døden og kongerne
• [x] Fæstne ordene i papiret så de kan læses af eftertiden