Pen og blækhus.

Cue

Digteren vender hjem fra teatret med sindet fuldt af musik og tænder den store lampe på skrivebordet.

Action

Digteren sætter gang i en guddommelig inspiration, idet han griber pen, dypper dens spids i blaekhuus efter det flydende blaek, og påbegynder sin udfoerelse af digtet på det hvide papir.

Stage

Digterens hånd fører hurtigt pen hen over papir i lampens skær, mens blaekhuus står åbent og villigt afgiver sit indhold.

Tension

Under det febrilske arbejde opstår et helligt øjeblik, hvor redskaberne må bøje sig for den sande kunstners vilje, selvom pennen i hemmelighed praler af sin egen behændighed.

Cue

Måneskinnet strømmer ind ad vinduet og kaster sit kolde, hvide lys over skrivebordet.

Action

De to redskaber fortsætter deres strid ind i natten, ude af stand til at fatte, at inspiration var den sande kilde til ordene på papir. Deres overbevisning om at besidde rollerne som skabende og beholder afsløres som ren forfængelighed.

Stage

Månen belyser det færdige digt på papir og de stumme ting på skrivebordet, der langsomt glider ind i nattens stilhed.

Tension

Historien afrundes i et klimaks af dyb ironi, hvor redskaberne dømmer sig selv til evig blindhed over for digterens og kunstens sande magt.

Cue

En stille aften på skrivebordet. Digteren er gået ud, lampen er endnu ikke tændt, og stuens skygger samler sig om det tomme papir.

Action

Blaekhuus, der udfylder sin rolle som beholder, åbner sit låg og praler af sit righoldige blaek. Pen, der bærer rollen som den skabende, lytter med spids og hovmodig arrogance og forbereder sig på at forsvare sin kunstneriske overlegenhed.

Stage

Blaekhuus står ubevægeligt midt på skrivebordet med sit blækreservoir klar, mens pen hviler stolt mod penneholderen i nærheden af det hvide papir.

Tension

Kammertonen slås an i en tone af bittersød ironi, da de to genstande hver især forsøger at hævde deres absolutte nødvendighed for skabelsen.

Cue

Digteren slukker lampen og forlader stuen for at sove. Alt er mørkt og stille på skrivebordet.

Action

Pen iværksætter sin hovmodige plan selvros for at tage æren for digtets skønhed. Blaekhuus forsvarer sig med sin plan indholdshyldest og påpeger, at uden blækket ville papiret være forblivet tomt.

Stage

De to redskaber står tavse på skrivebordet ved siden af det færdige digt på papir, men deres indbyrdes skænderi genoptages med stor ihærdighed.

Tension

Hele samtalen flyder med en skarp, underliggende ironi, da ingen af parterne indser, at deres fysiske udfoerelse blot var underlagt en højere ånd.

Tenor

Den humoristiske og let overbærende tone, hvormed de stumme ting praler af deres egen magt. De taler med store ord om skabelsen, som om de selv var guder, men deres fine sprog afslører blot deres begrænsning. Det er en klang af komisk stolthed, hvor hver lille sætning strutter af selvtilfredshed.

Undertow

Under den muntre strid ligger en dybere sandhed om menneskets egen forfængelighed. Ligesom pennen og blækhuset tror, at de skaber digtet, tror mennesket ofte, at det er herre over sin egen skæbne og inspiration. Der er en kølig erkendelse af, at vi alle blot er redskaber i hænderne på en større, usynlig mester.

Nerve

Nerven rammes i den pludselige kontrast mellem tingenes store ord og deres stumme virkelighed. Det rører ved vores egen hemmelige frygt for at være ubetydelige, fortalt gennem to små genstande, der skændes i mørket, mens den sande digter sover trygt.

Echo

Eftersmagen af en mild latter over tingenes tåbelighed, ledsaget af en stille eftertanke. Man forlader teatret med en fornemmelse af, at storhed ikke findes i redskabet, men i den ånd, der fører det.

Projection

Et stabilt og pynteligt blækhus af glas, der står solidt plantet på skrivebordet, med en dyb og mørk bund, der spejler stuens lys.

Action

Det åbner sit låg med et lille klik og tilbyder sit indhold til den tørstige pen.

Shadow

Dets stolthed over at besidde blækket gør det ude af stand til at indse, at det blot er et passivt kar, der intet kan skabe uden en hånd.

Tell

Det klukker tungt og dovent, når det flyttes på, og sender mørke ringe gennem sit indre reservoir.

Projection

En elegant og slank gåsefjer, der knejser stolt og svajer let i den mindste luftstrøm, altid klar til at ridse sit mærke.

Action

Den ridser hidsigt hen over papiret, presser sin spids mod overfladen og efterlader sorte, snørklede bogstaver.

Shadow

Dens hovmod og blinde overbevisning om egen genialitet skygger for sandheden om, at den blot er en slave under digterens fingre.

Tell

Den sitrer nervøst og drypper en enkelt lille sort tåre, når den står uvirksom og overladt til sine egne tanker.

Shown

Et rent, hvidt ark, der ligger glat udbredt midt på skrivebordet, parat til at modtage digtets tegn.

Holds

Blaek afsat i snørklede mønstre af pennen under arbejdet.

Offers

Et tomt rum og en chance for, at tankerne kan blive synlige og læses af verden.

Withheld

Selve digterens indre visioner, som aldrig kan gengives fuldkomment på den flade overflade.

Shown

En stor, plan flade af mørkt træ, dækket af bøger, en tændt lampe og digterens mange redskaber.

Holds

Blaek gemt sikkert i blækhusets beskyttende mørke.

Offers

Et stabilt underlag, lys fra lampen, og ro til at de stumme ting kan tale sammen i mørket.

Withheld

Betydningen af de ord, der skrives, da redskaberne ikke selv kan forstå den poesi, de frembringer.

Place

Skrivebord i blækhusets dyb, før det trækkes op.

Load bearing

Sikrer, at pennens ridser efterlader et varigt aftryk på det tomme papir, så digtet kan læses af eftertiden.

Apparent

En sort og blank væske, der virker livløs og kold, men som rummer poesiens og fortællingens kim.

Yearbook

Holdt i blækhuset, opsuget af pennen, spredt ud over papiret under digterens natlige arbejde.

Has

Et dybt indre reservoir af mørk substans, et beskyttende låg, og en tung, urokkelig tyngde på skrivebordet.

Orders

Bevar indholdet rent og flydende, giv slip på det uden modstand, og beskyt det mod udtørring.

Loses

Sit indhold og dermed sin betydning, hvis væsken suges tom uden at blive fornyet.

Drives

At blive anerkendt som den uundværlige kilde og det dyb, hvorfra al skabelse oprinder.

Has

Evnen til at bevæge sig hurtigt, ridse skarpe linjer og bringe det flydende mørke i berøring med den hvide flade.

Orders

Formgiv hver tanke med præcision, tøv ikke på papiret, og træk de linjer, der skal vare evigt.

Loses

Sin lethed og skarphed, efterhånden som spliden slides ned af den ru overflade og blækket tørrer ud.

Drives

At blive husket som den sande ophavsmand til de ord og figurer, der fremstår på papiret.

Initiated by

Digterens dybe indlevelse i violinspillerens toner og kunstens sande væsen.

Direction

Bevægelsen oppefra og ned, som en lysstråle der trænger igennem stuens mørke og oplyser sindet.

Lever

Kunsten og den åndelige modtagelighed, som overskrider de simple fysiske redskabers formåen.

Echo

Digtets fødsel på papiret og en forbigående stilhed, hvor selv de stumme ting føler andagt.

Initiated by

Digterens hånd, der griber pennen og dypper den i blækhuset.

Direction

Den rytmiske, ridsende bevægelse hen over den hvide overflade, fra venstre mod højre.

Lever

Samspillet mellem den skarpe fjer og det flydende mørke, styret af den menneskelige vilje.

Echo

De færdige verselinjer, der står tilbage som sorte tegn på det hvide papir, efter at hånden har sluppet grebet.

Direction

Blækhuset vil bevise, at uden dets mørke og dybe væske ville pennen være fuldstændig gold og magtesløs.

Orders

Blækhuset minder pennen om, at al substans kommer fra dets dyb, og at pennen kun udfører det, der gives den.

Implementation

Planen udføres på skrivebordet ved at lade låget stå åbent og prale af sin righoldige forsyning.

Targets

• [x] Påminde pennen om, at blækket er digtets sande kilde og sjæl
• [x] Bevise, at form uden indhold er værdiløs og tom
• [x] Hævde sit eget værd som det skød, hvorfra poesiens mørke fødes

Direction

Pennen vil overbevise alle tilhørere om, at dens behændighed og fine spids er den eneste sande kilde til digterens værker.

Orders

Pennen fortæller blækhuset og de andre redskaber om sine fantastiske præstationer og sin uundværlighed.

Implementation

Planen udføres i stuens mørke på skrivebordet gennem hovmodig tale og ironiske bemærkninger.

Targets

• [x] Fremhæve sin egen smidighed og spidsfindighed over for blækhuset
• [x] Overbevise omverdenen om, at blækhuset blot er en passiv beholder uden ånd
• [x] Opretholde sin illusion om storhed, selv efter at digteren har vist sin overlegne magt