Gaardhanen og Veirhanen.

Cue

En blæsende eftermiddag højt oppe på taget. Vinden suser gennem skorstenen, og skyerne jager hen over himlen.

Action

Veirhanen, som befinder sig i sin omskiftelige og ustadige position på taget, forsøger at gennemføre sit retningsskifte. Han drejer sig knirkende efter vindens luner, men lader som om han selv styrer luften.

Stage

Veirhanen er monteret på jernstangen på tagets ryg, hvor han kigger stift ud mod horisonten, mens vinden flår i hans kobberkrop.

Tension

Selvom veirhanen prædiker ophøjet ro og fornuft fra sin høje post, afslører hans evige retningsskifte og den ustadige vaklen, at han er fuldstændig underlagt de ydre naturkræfter.

Cue

En stormfuld efterårsnat. Regnen pisker mod ruderne, og stormen river i tagstenene og rusker i hegnet omkring gaarden.

Action

Det uundgåelige forfald indtræffer under stormens raseri. Hegnet vælter, hønsegården ødelægges, og den stolte gaardhane mister sit domæne, mens veirhanen på taget knækker af sin jernstang og falder ned i mudderet.

Stage

Efter stormen ligger det væltede hegn i gaarden, mens veirhanen ligger ubevægelig og beskidt ved siden af den forskrækkede gaardhane.

Tension

Stormens rasen fuldender hanernes forfald. Deres indbildte storhed knuses på et enkelt øjeblik, og virkeligheden efterlader dem uden hverken privilegier eller ophøjethed i det fælles mudder.

Cue

En tidlig, dugfrisk morgen på den mudrede gaard. Solen er endnu ikke stået op, og disen ligger tæt over møddingen.

Action

Gaardhanen, der besidder den privilegerede position, udfører sin plan for selvforherligelse. Han strækker hals og galer mod himlen for at trække solen op, mens han skraber efter korn i skidtet. Spillet spilles i tonen af skarp satire.

Stage

Gaardhanen står øverst på møddingsbunken i gaarden, omgivet af beundrende høns, mens det gyldne korn ligger spredt ved hans fødder.

Tension

Selvom gaardhanen tror, at solen adlyder hans røst, og at hans position som privilegeret is urokkelig, viser hans overdrevne selvforherligelse blot hans dybe naivitet og afhængighed af hønsegårdens smiger.

Cue

En lummer sensommerdag i gaarden nær plankeværket. Agurken i bedet smiler fedt mod hanerne.

Action

Både gaardhanen på sin mødding og veirhanen på taget overgiver sig til det store hovmod. De praler hver især med deres magt og betydning, mens de udtrykker dyb foragt for modpartens formål.

Stage

Gaardhanen strutter ved hegnet i gaarden, mens veirhanen troner over ham på taget. De to haner udfordrer hinandens storhed gennem stive attituder.

Tension

Hanernes gensidige hovmod eskalerer striden, da ingen af dem indser, at deres storhed kun eksisterer i deres egne indbildte verdener, og at de begge er lige forfængelige.

Tenor

Det satiriske og bidende morsomme, fremført med en skarp og distanceret pen. Tonen slås an med en let og drillende hån mod dem, der tror sig vigtigere end de er. Vi betragter gårdhanens oppustede bryst og vejrhanens stive knirken som latterlige eksempler på forfængelighed. Her er intet ophøjet eller tragisk; det er komedien om de små væsner, der blæser sig op til kosmiske dimensioner, blot for at blive afsløret af et almindeligt blæsevejr.

Undertow

Under satiren ligger en dyb melankoli over livets korthed og altings forfængelighed. Latteren er ikke udelukkende munter; der er en kold strøm af sandhed i, at vi alle, ligesom hanerne, er underlagt kræfter, vi ikke kan styre, og at vores stolte planer blot er forbigående indbildning. Det minder os om, at stoltheden altid går forud for faldet, og at vi alle ender som glemt skrot i tidens mudder.

Nerve

Det, der rammes, er tilskuerens genkendelse af menneskelig svaghed og storhedsvanvid. Pulsen stiger, når vi ser os selv spejlet i hanernes dumhed, og når den fede agurk smigrer gårdhanen, blot for at fremhæve sin egen indbildte status. Det er glæden ved at se de hovmodige blive sat på plads af virkeligheden.

Echo

Eftersmagen af en skarp og sandfærdig morale, der hænger ved som en tør latter. Man husker ikke blot hanernes strid, men også billedet af den knækkede stang og det væltede hegn. En hvisken om, at den, der hæver sig for højt, blot har længere at falde, når stormen endelig kommer.

Projection

En prægtig hane med røde fjer, strittende kam og skarpe sporer, der med stive skridt patruljerer gårdens grænser.

Action

Han galer mod solen hver eneste morgen, overbevist om at hans røst trækker lyset frem af mørket.

Shadow

Hans blinde tro på sit eget værd gør ham modtagelig for enhver form for smiger, især fra den fede agurk i bedet.

Tell

Han slår med vingerne, strækker halsen højt i vejret og udstøder et skingrende kykkeliky.

Projection

En glinsende, kold kobberhane, der svæver over menneskene, og hvis krop udelukkende bevæger sig, når vinden tvinger den.

Action

Han kigger ud over horisonten og vender ryggen tofoldigt mod den retning vinden dikterer, idet han foragter menneskets liv.

Shadow

Selvom han føler sig hævet over den jordiske stræben, er han fuldstændig magtesløs over for luftens mindste pust.

Tell

Han knirker tørt og klagende i hængslerne, hver gang en ny vindretning drejer ham rundt.

Shown

En frodig mødding midt på pladsen, hønsegården med sit trådnet, og det fugtige agurkebed langs hegnet.

Holds

Korn spredt i skidtet og gårdens faste vaner.

Offers

Føde, varme og en tryg ramme for det daglige liv.

Withheld

Friheden uden for hegnet og stormens uforudsigelige ankomst.

Shown

De røde teglsten, skorstenen med sin røg, og den blanke jernstang, hvor vejrhanen er monteret.

Holds

Veirhanen naglet fast til sit beslag.

Offers

Udsyn over landskabet, ren luft og afstand til møddingens lugt.

Withheld

Jordforbindelse, beskyttelse mod stormen og varmen fra dyrenes fællesskab.

Place

Gaard i møddingens mudder.

Load bearing

Hele gårdhanens magt og hønseriets overlevelse hviler på adgangen til dette daglige foder.

Apparent

Små, gyldne korn, der ligger spredt i skidtet, men som vækker voldsom grådighed og strid.

Yearbook

Skrabet frem af møddingen, spist af hønsene, og brugt som bevis på gårdens overflod.

Has

En flok af beundrende høns, en fed mødding at skrabe i, og troen på at være uundværlig for solens gang.

Orders

Vogt dit territorium, gal ved daggry, og lad aldrig nogen betvivle din ret til tronen.

Loses

Hele sit herredømme og sin stolthed, når hegnet vælter, og fremmede trænger ind på hans domæne.

Drives

At opretholde ordenen i hønsegården og bevare sit ophøjede selvbillede som gårdens midtpunkt.

Has

Udsigt over hele sognet, en krop af metal, og skiftende retninger dikteret af vind og vejr.

Orders

Drej dig efter vinden, kig stift fremad, og lad som om enhver bevægelse er dit eget frie valg.

Loses

Følelsen af ophøjet ro og kontrol, når stormen raser så voldsomt, at hele fundamentet ryster.

Drives

At fremstå fornuftig og ophøjet trods sin fuldstændige mangel på egen vilje og stabilitet.

Initiated by

Tidens slid, stormens raseri og det uundgåelige tab af glans og position.

Direction

Fra den oprindelige pragt og faste form til opløsning, rust og glemsel i mudderet.

Lever

Naturens nedbrydende kræfter, rusten på jernstangen og råddenskaben i plankeværket.

Echo

Knirken fra en træt hane og lyden af sammenstyrtede brædder i blæsten.

Initiated by

Smiger fra agurken eller hanens egen indbildning om at kontrollere solen eller besidde den højeste fornuft.

Direction

Fra den mindste gnist af selvtilfredshed tofoldigt mod en altomspændende blindhed for egne begrænsninger.

Lever

Hanernes urokkelige behov for at føle sig overlegne i forhold til omgivelserne.

Echo

En ubehagelig tone af praleri, der fylder rummet, før faldet sætter ind.

Direction

Vejrhanen vil tilpasse sig enhver vindstrøm, men lade som om han selv bestemmer retningen for at bevare sin værdighed på tagets ryg.

Orders

Han lader vinden bestemme sin retning, mens han tænker ophøjede tanker om verden.

Implementation

Planen udføres på tagets top under åben himmel.

Targets

• [x] Dreje sejt og lydigt efter vinden for at undgå at knække af jernstangen
• [x] Se ned på gårdens travle og urene skabninger
• [x] Forblive stædigt på sin post under efterårets storme
• [x] Hævde at han drejer jorden med sine bevægelser

Direction

Gårdhanen vil spadsere prangende rundt, gale solen op og spise det fineste korn for at fastholde sin status som den øverste herre.

Orders

Gårdhanen kommanderer hønsene til at skrabe i møddingen og adlyde hans mindste vink.

Implementation

Planen udføres hver dag på gårdspladsen ved møddingen.

Targets

• [x] Gale højt hver morgen for at trække solen op af mørket
• [x] Spise det bedste korn før hønsene slipper til
• [x] Tage imod agurkens smiger ved hegnet for at cementere sin storhed
• [x] Vise sine sporer frem for at afskrække eventuelle udfordrere