Pigen som traadte paa Broedet.

Cue

En lille piges tåre falder fra jordens overflade og trænger dybt ned i dyndet.

Action

Barnets medfølelse vækker håbet, og en stille forløsning begynder at smelte den hårde forstening. Inger slipper fri af sit fængsel som en lille, grå fugl, der samler brødkrummer til andre og til sidst stiger mod Himlen. Hendes bodsgang fuldendes i det gribende toneleje af Patos.

Stage

Den lille fugl flyver op fra mosen, stiger gennem de tågede skyer og forsvinder i det klare lys på Himlen.

Tension

Vil fuglens vinger bære hende hele vejen til forløsningen, eller vil tyngden af hendes fortid trække hende tilbage til dyndet?

Cue

Mudderet giver efter under Ingers fod, og tørven spaltes i et dybt, sort hul.

Action

Da Inger træder på brødet, synker det ned i mudderet, og hun trækkes under jorden til mosen. Her møder hun Mosekonen, der arbejder i sin stilling som brygger. Omgivet av damp og slam lader hun Inger falde dybere ned i sit mudrede rige. Det hele slås an under tonerne af Patos.

Stage

Mosekonen står ved sin kedel i det fugtige mørke under mosen, mens Inger synker ned gennem loftet og lander i dyndet.

Tension

Jorden lukker sig over Inger, og stoltheden forvandles til rædsel, da hun indser, at hun ikke længere kan bevæge sine fødder.

Cue

En fugtig og tåget efterårsdag på stien, der fører hen over den store mose.

Action

Inger, som befinder sig i en hovmodig tilstand, er på vej til sine fattige forældre. For ikke at snavse sine fine klæder og sko, iværksætter hun sin plan om selvbevarelse. Hun kaster det store, hvide brød i det bløde mudder for at bruge det som trædesten. Hele scenen spilles i den dybe alvor af Patos, hvor menneskets overmod varsler et tragisk fald.

Stage

Inger står ved kanten af stien, mens brødet ligger i dyndet foran hende, klar til at modtage hendes lette fod.

Tension

Ingers stolthed er så stor, at hun hellere vil træde på livets brød end få en lille plet snavs på sine fine sko, uvidende om, at skæbnen venter i mørket.

Cue

Det kolde mørke i Mosekonens kælder, hvor luften er tyk af fluer og kryb.

Action

Under mosen begynder en kold forstening. Ingers krop stivner og bliver til en statue, mens brødet hænger fast ved hendes sko og trækker hende ned. Selvom hun pines, fastholder hun sin plan om strafforfald for ikke at vise svaghed. Det er stolthedens bitre frugt, formidlet i Patos.

Stage

Inger står som en ubevægelig stenstøtte i mosen, mens fluerne kryber over hendes stive ansigt, og Mosekonen ser til i stilhed.

Tension

Ingers indre stolthed kæmper mod den fysiske stivhed; hun vil ikke angre, selvom hun er lukket ude fra verden og pines af sult og kryb.

Tenor

Det dybe, alvorlige og gribende. Spillet slås an med en tung og skæbnesvanger tone, hvor syndens gru og straffens ubarmhjertighed mærkes i hvert ord. Det er ikke en spøg, men en moralsk og åndelig kamp, der udspiller sig i menneskets indre, fortalt med en intensitet, der kalder på tilhørerens tårer og medfølelse.

Undertow

Under den hårde og kolde straf i mosen løber en strøm af dyb medlidenhed og uendelig sorg over det fortabte menneske. Denne understrøm af smerte og håb forhindrer stykket i blot at være en grusom moralsk afstraffelse, men åbner i stedet for den sande anger og den svære forløsning.

Nerve

Det, der rammes, er frygten for at blive lukket ude fra lyset og kærligheden på grund af sit eget hovmod. Hjertet presses af Ingers stumme pinsler, og man føler en dyb lettelse, når det hårde hjerte endelig smelter.

Echo

Det, der bliver hængende, er billedet af den lille, grå fugl, der flyver højt mod himlens lys, mens den efterlader de kolde sten i mosen. En eftersmag af stille håb og en påmindelse om medfølelsens forløsende magt.

Projection

En smuk, men stolt pige i fine klæder og skinnende sko, der træder forsigtigt for ikke at få snavs på sine tæer.

Action

Hun kaster et nybagt brød i det våde dynd på mosen og træder derpå for at gå tørskoet over.

Shadow

Hendes dybe skræk for at blive snavset og hendes foragt for det jævne liv, hvilket fører hende ud i selvbevarelse og forhindrer hende i at bøje sig.

Tell

Hun løfter sine skørter højt, skuler foragtfuldt mod fattigfolk og stryger sine fine sko med hånden.

Projection

En gammel, runken kone omgivet af dampende mosebryg og hvislende slanger, hvis øjne gløder i mørket under overfladen.

Action

Hun tager den faldne Inger og sætter hende til pynt i sit bryggeri som en kold, stum statue.

Shadow

Hendes trang til at holde alt fast i dyndets ubevægelighed, hvor hun omsætter menneskers svagheder til mudrede prydelser.

Tell

Hun pruster i dampen, rører i sin store kedel og lader slammet boble og syde omkring sine fødder.

Shown

En klar, blå uendelighed af lys og milde skyer, hvorfra solens stråler trænger ned gennem mosen.

Holds

Den lille fugls sjæl, der stiger op efter sin lange bodsgang på jorden.

Offers

Tilgivelse, lys og udfrielse fra mørkets og stolthedens tunge lænker.

Withheld

Det mudrede snavs, de smukke sko og alt det hovmodige glimmer fra jorden, som ikke hører hjemme i lyset.

Shown

En tåget og sumpet eng med gyngende tørv, dampende huller og mudrede dybder, hvor lyset ikke kan trænge igennem.

Holds

Brødet, der ligger under Ingers fod, og Mosekonen i hendes dybe bryggeri.

Offers

En sikker undergang for den, der træder forkert, og en dyster scene for hovmodets fald.

Withheld

Fast grund under fødderne og den friske luft, som erstattes af mudder og kvælende dampe.

Place

Mosen, hvor det ligger halvt nedsunket i dyndet under Ingers fod.

Load bearing

Uden dette brød ville Inger ikke have trådt på livets gave for at skåne sit hovmod, og straffen i dyndet ville aldrig være indtrådt.

Apparent

Et friskbagt, velduftende brød, der burde have mættet de sultne forældre.

Yearbook

Bagt af Ingers madmor, båret af pigen på hendes rejse, kastet i dyndet som trædesten, og siden nedsunket i mosen for at trække hende med ned.

Has

En kogende mosekedel, masser af elverpiger og en kælder fyldt med mudrede skabninger.

Orders

Rør i kedlen, lad dampene stige op over engen, og tag imod dem, der falder gennem tørven.

Loses

Sigtbarheden i mosen og evnen til at se himlens lys gennem den tykke, boblende damp.

Drives

At holde mosen fyldt med mudrede hemmeligheder og forvandle de faldne sjæle til evig pynt i dyndet.

Has

Fine sko, et stolt blik, og en urokkelig vilje til at sætte sig selv over alt andet.

Orders

Hold dine klæder rene, træd ikke i mudderet, og bøj dig aldrig for dine forældres fattigdom.

Loses

Al jordisk kontakt, sin bevægelighed og til sidst sit eget kød, da kroppen forvandles til sten i mosen.

Drives

At blive seen, beundret og holdt fri af hverdagens grove og snavsede arbejde.

Initiated by

En lille, uskyldig piges gråd på jorden, da hun hører historien om den stakkels Inger i mosen.

Direction

Fra den kolde stenfigur i mørket, op gennem jorden som en lille, grå fugl, og endelig op til Himlen.

Lever

Kærlighed og sand medfølelse, der smelter det hårde hjerte og forvandler syndens stivhed til lys og vinger.

Echo

Statuen opløses i aske, og en lille fugl flyver mod solen, mens den samler krummer til sine sultne fæller.

Initiated by

Inger, da hun træder på brødet and synker ned under mosebundens tørvelag.

Direction

Fra den levende piges stolte gang til den stive, kolde og ubevægelige stenfigur i Mosekonens kælder.

Lever

Ingers egen stædighed og nægtelse af at angre sine synder, hvilket holder hende fastlåst i dyndet.

Echo

Hun står som en støtte af sten, ude af stand til at bevæge et lem, mens fluerne kravler over hendes øjne.

Direction

Inger ønsker at undgå mudderet på stien ved at finde en tør trædesten, selvom hun må bruge det brød, hun skulle bringe til sine forældre.

Orders

Kast brødet i dyndet, træd derpå med dine fine sko, og gå tørskoet over mosen uden at bøje din ryg.

Implementation

Planen eksekveres på stien over mosen, hvor vejen er våd og mudret af efterårets regn.

Targets

• [x] Holde kjolen fri for snavs og mudder
• [x] Skåne de skinnende sko mod mosevandet
• [x] Kaste brødet ud som en praktisk trædesten
• [f] Nå frem til forældrenes fattige hus i god behold

Direction

Hun vil ikke give efter, ikke græde og ikke angre, men holde sit hjerte hårdt som sten for at trodse Mosekonens kældermørke.

Orders

Stivn din krop, lad ikke fluerne få dig til at blinke, og afvis enhver tanke om din egen skyld.

Implementation

Planen eksekveres i Mosekonens dybe kælder, hvor Inger står som en stum og ubevægelig statue under jorden.

Targets

• [x] Bevare sit stolte udseende på trods af dyndet
• [x] Nægte at fælde en eneste angrende tåre
• [x] Modstå fluernes kryben over ansigtet
• [f] Slippe fri af mosen ved egen stolthed og styrke