Fem fra en Ærtebælg.

Cue

En klar efterårsdag i haven, hvor solen skinner på en stor og moden ærtebælg.

Action

Fem ærter venter spændt inde i den lukkede ærtebælg. En lille dreng plukker bælgen og tager den med sig. Med sine fingre sprækker han skallen og skyder ærterne ud én efter én med sit pusterør. Den mindste ært flyver højt op i luften og lander blødt i en fugtig sprække fyldt med jord i tagrenden under et gammelt vindue. Her finder den ro og forbereder sig på sin personlige plan om vækst. Hele denne rejse slås an i det trøstende toneleje, hvor det ubetydelige og tabte gives en dybere mening.

Stage

Ærten ligger alene i mørket i tagrenden, omgivet af tørt mos og kolde efterårsvinde, mens de andre ærter spredes for vinden.

Tension

Selvom den lille ært ligger afsondret og overladt til elementerne, rummer den en skjult livskraft, der blot venter på forårets komme for at folde sig ud.

Cue

En lys forårsmorgen i den fattige stue, hvor solen trænger igennem den lille vinduesrude.

Action

Indenfor ligger pigen i sin seng og befinder sig i en mat og syg tilstand. Moderen, som indtager den plejende stilling, åbner det lille vindue for at lufte ud. Udenfor i tagrenden har ærten påbegyndt sin spiring og skudt en lysegrøn stængel op. Ærten indtager en hjælpende position ved sin rene tilstedeværelse. Da pigen ser spiren, vækkes hendes personlige plan om håb. Moderen støtter planten ved at flytte den ind i en urtepotte i karmen. Dette sætter gang i pigens helbredelse, så hun til sidst kan rejse sig rask.

Stage

Pigen sidder oprejst i sengen i stuen med glød i kinderne, mens hun betragter den blomstrende ært i urtepotten i vindueskarmen under moderens glade blik.

Tension

Forbindelsen mellem plantens sprøde blade og pigens skrøbelige krop styrkes dag for dag, indtil begge har overvundet mørket og står stærke i lyset.

Tenor

Det trøstende, nære og inderlige. Tonen skal slås an som en blid vuggevise, der med enkle og milde ord fortæller om troen på det gode. Det er den intime stemme af en fortæller, der sidder ved sengekanten og aer den syge på panden. Selvom verden udenfor er fattig og kold, skal scenens lys og sprog udstråle en lun, næsten sakral varme, der indhyller tilskueren i tryghed.

Undertow

Under den trøstende overflade løber en stille erkendelse af livets barskhed: fattigdommen, det hårde slid og den lurende død, som truer den lille familie. Moderen må slide for det daglige brød, og de andre fire ærter ender i glemmebogen eller i en mudret tagrende. Denne melankolske undertone gør, at trøsten ikke føles billig eller naiv, men som en tilkæmpet og dyrebar nåde.

Nerve

Det, der rammes, er den dybe menneskelige sårbarhed og behovet for at finde mening i det små, når alt andet synes tabt. Pulsen falder, og sindet beroliges, når vi ser den spinkle grønne tråd gribe fat om vinduesrammen, hvilket minder os om, at der altid er håb, så længe noget gror.

Echo

Eftersmagen af solskin i en fattig stue og synet af en lille hvid blomst, der svajer i vinden. En følelse af taknemmelighed over de små ting i tilværelsen og en stille fred, der bliver hængende i rummet længe efter, at tæppet er faldet.

Projection

En slidt og bekymret moder med grove hænder og et mildt ansigt, der konstant bevæger sig rundt i den fattige stue.

Action

Hun flytter pigens seng tættere på vinduet, støtter ærteplanten med en lille pind og trøster sin datter med varme ord og omsorg.

Shadow

Frygten for at miste sit eneste barn, hvilket tynger hendes sind, selv når hun forsøger at smile og være stærk.

Tell

Hun sukker stille ved kakkelovnen og folder sine hænder i bøn, mens hun betragter sin datters spinkle skikkelse.

Projection

En bleg, spinkel og afkræftet pige med store, matte øjne, der ligger tålmodigt i den lille seng under skråtaget.

Action

Hun vender sit hoved mod vinduet, følger den lille grønne spires daglige vækst og rejser sig til sidst op i sengen for at kysse dens blade.

Shadow

Tanken om døden og resignationen over for sygdommen, som holder hende bundet til sengen uden håb om bedring.

Tell

Hendes blik lyser op, og der kommer en svag rødme i hendes kinder, hver gang ærten folder et nyt blad ud.

Projection

En lille, rund og grøn ært, der med tiden folder sig ud med fine, lysegrønne blade og små, spinkle slyngtråde, der søger opad mod lyset.

Action

Ærten slår rod i den sparsomme muld i tagrenden under stuevinduet og skyder en lille, frisk spire op, som pigen kan kigge på.

Shadow

Frygten for at tørre ud og forgå i den golde tagrende uden at have gjort gavn eller bragt liv til verden.

Tell

Den bøjer sit lille grønne hoved mod ruden i den mindste vind og griber fat med sine fine tråde.

Shown

En lille stue med et lavt loft, en enkelt seng under det skrå vindue, en kakkelovn og en gammel stol.

Holds

Pigen i sengen, Moderen ved arbejdsbordet, og Urtepotten i vindueskarmen.

Offers

Et beskyttende tag over hovedet og den lune arne, der holder vinterkulden på afstand.

Withheld

Rigdom og overflod; her findes kun det mest nødvendige til at opretholde livet.

Shown

En vejrbidt tagrende af bly, der løber langs det gamle skråtag, hvor der har samlet sig en smule sort jord og mos.

Holds

Ærten, der putter sig dybt i sprækken, og de kolde regndråber, der vander den.

Offers

Et uventet hvilested og den smule næring, som den lille ært behøver for at slå rod.

Withheld

Det store, åbne udsyn til himlen og den varme havejord, som de andre fire ærter drømte om at ligge i.

Place

Stuen i vindueskarmen, hvor solens stråler når den.

Load bearing

Den giver ærteplanten et stabilt sted at slå dybere rødder og vokse sig stor og stærk tæt på pigen.

Apparent

En rødbrun lerpotte med grov overflade, fyldt med mørk, fugtig muld.

Yearbook

Hentet frem fra støjens kasser, fyldt med havejord af moderen og sat i vindueskarmen for at værne om den lille grønne spire.

Place

Tagrenden uden for vinduet, hvor bælgens indhold til sidst spredes.

Load bearing

Uden ærtebælgen ville de fem ærter ikke have haft deres trygge barndom eller deres fælles drøm om at rejse ud.

Apparent

En aflang, grøn skal, der gradvist bliver gul og sprød i efterårssolen.

Yearbook

Modnet i haven, plukket af en dreng, sprækket af hans fingre og brugt som ammunition i pusterøret.

Has

En lille spire af grønt, en vilje til at slå rod i det golde og en stille tro på fremtiden.

Orders

Slå rod i sprækken, stræk dig mod lyset og fold dine blade ud for at glæde den syge pige.

Loses

Sin egen anonymitet og uafhængighed, efterhånden som den bindes til urtepotten og pigens skæbne.

Drives

Trangen til at vokse, blomstre og bringe trøst til et andet levende væsen.

Has

Varme hænder, enkle urter og en uophørlig vilje til at lindre en andens smerte.

Orders

Flyt sengen mod lyset, hold stuen varm og bind planten op for at støtte dens vækst.

Loses

Nattesøvnen og sine egne kræfter i den konstante vågen over den syges tilstand.

Drives

Det inderlige ønske om at se sit barn vinde sundheden og livsglæden tilbage.

Has

En bleg pande, matte øjne og en svag livsflamme, der let kan pustes ud.

Orders

Lig stille i din seng, modtag moderens pleje og vend dit blik mod vinduesruden.

Loses

Styrken til at rejse sig, timerne i den friske luft og troen på, at helbredelsen er mulig.

Drives

Længslen efter at blive rask, mærke solens varme og gå ud i den frie natur igen.

Initiated by

Pigen, der ser den grønne spire og beslutter, at hun også vil leve og vokse i solskinnet.

Direction

Fra den syge seng i stuen, op at sidde oprejst, og til sidst stående ved vinduet i fuld sundhed.

Lever

Håbet og den mentale opmuntring, som synet af den livskraftige ærteplante giver pigen hver eneste morgen.

Echo

Pigens røde kinder, hendes klare stemme og hendes glade kys på plantens blade, der bekræfter, at hun er rask.

Initiated by

Ærten, der opfanger fugten i tagrenden og lader sine første fine rødder trænge ned i jorden.

Direction

Fra tagrendens mørke sprække, op mod stuevinduets glas, og videre op mod den åbne himmel.

Lever

Naturens iboende livskraft og den milde forårsregn, der vækker plantens slumrende energi.

Echo

En spinkel, grøn stængel med lyse blade, der fanger pigens opmærksomhed og ændrer stemningen i stuen.

Direction

Pigen vil bruge ærteplantens ukuelige livskraft som sit eget anker og lade sit sind fyldes af forårets optimisme.

Orders

Betragt plantens grønne blade hver dag, tro på din egen helbredelse, og rejs dig gradvist fra sengen.

Implementation

Planen eksekveres i den lille stue i takt med, at ærten vokser og blomstrer i vinduet.

Targets

• [x] Følge ærteplantens vækst fra sin sygeseng
• [x] Lade sindet opmuntres af den lille plantes vilje
• [x] Sidde oprejst i sengen og mærke solens stråler
• [x] Stå op på egne ben og kysse plantens grønne blade

Direction

Ærten vil slå dybe rødder i den smule muld, den har fundet, og strække sig mod himlen for at opfylde sin bestemmelse.

Orders

Træng ned i jorden, sug regnvandet til dig, og fold dine grønne blade ud mod sollyset.

Implementation

Planen eksekveres i tagrenden uden for stuevinduet i løbet af forårsmånederne.

Targets

• [x] Slå rødder i tagrendens muld under stuevinduet
• [x] Skyde en grøn stængel op mod vinduesruden
• [x] Grabe fat i vinduets ramme med fine slyngtråde
• [x] Springer ud i hvide blomster til glæde for pigen