Der er Forskjel.

Cue

Børnene løber ud på marken og plukker dandelions, mens æblegrenen betragter dem fra sit vindue.

Action

Ved at iagttage, hvordan børnene kysser den simple Mælkebøtten og puster til dens hvide fjerbolde, gennemgår den stolte Æblegrenen i den fine Stuen en dyb Erkendelse. Den ser sin egen position som Stolt falde og indser mælkebøttens naturlige Plan: Livskraft og dens plads under den samme Solstråle. Dette fuldender stykkets Moraliserende stemning og opløser den kunstige Værdisættelse.

Stage

En flok glade børn samles i Grøften. De plukker de gule blomster med stor omhu, fletter kranse af dem og bærer dem stolt som guld. Den ældste pige tager forsigtigt en afblomstret mælkebøtte og puster til de fine hvide dun, så de flyver af sted som små luftskibe. Æblegrenen, der står i sin Vase, ser dette og indser med et stik af skam, at også det ringeste ukrudt ejer en guddommelig skønhed og bringer glæde til menneskets hjerte.

Tension

Smerten og udfrielsen ved at opgive sit hovmod, idet den sande Erkendelse visker forskellen ud mellem salonens afskårne blomst og grøftekantens vilde guld.

Cue

Æblegrenen brækkes af sit træ og bringes ind i stuen for at blive sat til udstilling.

Action

I den fine Stuen placeres Æblegrenen i sin position som Stolt midt i den kunstfærdige Vase for at opfylde sin plan om Pragt. Udenfor i den fugtige Grøften står den simple Mælkebøtten i sin position som Ydmyg, mens den gyldne Solstråle varmer dem begge under en overfladisk Værdisættelse. Her slås den Moraliserende tone an, da æblegrenen ser ned på grøftens ukrudt.

Stage

Æblegrenen står rank og stolt i sit fine porcelænshjem, mens selskabets gæster beundrer dens lyserøde knopper og fine duft. Grenen soler sig i opmærksomheden og kigger ud af vinduet mod vejen. Derude i det høje græs ser den de gule dandelions, som den anser for simple og mindreværdige, uden at ænse, at de deler den samme luft og det samme jordeliv under den fælles solstråle.

Tension

Kontrasten mellem stuen og grøften, hvor den stolte gren fastholder sin illusion om adskillelse og overlegenhed under den menneskelige Værdisættelse.

Tenor

En mild, tålmodig og klog stemme, der taler som naturens egen visdom og roligt påpeger forfængelighedens begrænsning over for livets fælles skaberkraft.

Undertow

Under den smukke overflade ligger en vemodig sandhed om menneskelig blindhed. Det er bevidstheden om, at vi ofte dømmer efter det ydre skin og derved overser den dybe skønhed, der gemmer sig i det mest undseelige ukrudt.

Nerve

Smerten ved den pludselige erkendelse af sit eget hovmod. Det er øjeblikket, hvor den stolte gren må se sine egne blomster visne i en lukket stue, mens de forkastede dandelions fejres som guld af uskyldige børn.

Echo

Efterklangen af den hviskende vind over grøftekanten og duften af den friske jord. En stille påmindelse om, at Guds sol og kærlighed lyser ligeligt over alle sine skabninger.

Projection

En enkel, gul blomst med takkede blade, der lyser som en lille sol i græsset.

Action

Den breder sine frø med vinden og blomstrer flittigt på de mest beskedne steder.

Shadow

Den frygter at blive trådt under fode og overset som værdiløst ukrudt.

Tell

Den lukker sine gule blade om natten og åbner dem glad mod solens stråler.

Projection

En fin og blomstrende æblegren, dækket af lyserøde og hvide kronblade.

Action

Den troner i den kostbare vase i stuen og beundres af herskabet.

Shadow

Den frygter at visne og blive kastet bort som ligegyldigt affald.

Tell

Den svajer stolt i vinden og dufter sødt for at tiltrække opmærksomhed.

Shown

En jordbunden skrænt med græs, vilde urter og fugtig muld, udsat for vejrets skiften.

Holds

Den ydmyge Mælkebøtten og de vilde blomster.

Offers

Et fristed for naturlig livskraft, vækst og uforstyrret udfoldelse.

Withheld

Stuens polerede overflader, kunstige pleje og den snævre, menneskelige beundring.

Shown

En lys og pyntelig stue med høje paneler, bløde tæpper og tunge gardiner, der rammer lyset ind.

Holds

Den kostbare Vase og den stolte Æblegrenen.

Offers

En beskyttet og kunstig ramme for beundring, forfængelighed og social adskillelse.

Withheld

Det frie og utæmmede liv under åben himmel, hvor regnen og vinden råder.

Place

Både Stuen og Grøften, idet den forbinder de to verdener med sit varme lys.

Load bearing

Den bærer livets varme og vækker blomsterne til live hver morgen.

Apparent

En gylden og luftig lysstribe, der glimter i støvkornene og får vanddråberne til at skinne som diamanter.

Yearbook

Skinner trofast på alle jordens skabninger fra morgen til aften, uanset deres plads i verden.

Place

Stuen, hvor den står fremtrædende på et fint bord foran vinduet.

Load bearing

Den bærer æblegrenens vægt og forsyner den med vand for at holde dens blomster friske.

Apparent

En glinsende beholder af fint porcelæn, dekoreret med sirlige mønstre og guldkanter.

Yearbook

Fyldt med de fineste afskårne grene for at behage selskabets øjne, men tømt og gemt væk, når blomstringen er forbi.

Has

En fornem pragt, en rank holdning og en dyb overbevisning om sin egen ophøjethed over grøftens vækster.

Orders

Vis din skønhed frem for de rige, og hold afstand til det simple og ubetydelige ukrudt.

Loses

Evnen til at se den guddommelige gnist og den sande værdi i de mindste og mest almindelige skabninger.

Drives

Trangen til at blive beundret og placeret i de fineste rammer.

Has

En uskyldig glæde, en stærk livskraft og en dyb taknemmelighed over for solens stråler.

Orders

Lys trofast på dit beskedne sted, spred dine frø til nyt liv, og glæd dem, der går forbi.

Loses

Enhver trang til at prale eller sammenligne sin egen skæbne med de fornemme havers blomster.

Drives

Lysten til at tjene livet og bringe en smule solskin til grøftekanten.

Initiated by

Beskuerens og børnenes kærlige modtagelse af mælkebøttens gule blomster, der åbner æblegrenens øjne.

Direction

Fra forblindet stolthed og adskillelse til en ydmyg indsigt i det fælles værd.

Lever

Børnenes hænder, der plukker dandelions og puster til fjerboldene med glæde.

Echo

En stille forsoning under himlen, hvor forskellene viskes ud i det fælles lys.

Initiated by

Menneskets blik, der sorterer i smukt og grimt, samt solens stråler, der lyser på alt uden forskelsbehandling.

Direction

Fra den overfladiske og hovmodige vurdering til den dybe, guddommelige ligeværdighed under himlen.

Lever

Solens varme lys, der minder os om, at alt levende deler den samme livskilde.

Echo

Erkendelsen af, at det simple ukrudt og den fornemme gren begge har en plads i skabelsens store have.

Direction

At modtage solens lys i taknemmelighed og lade sine gule blomster skinne for fattig som for rig.

Orders

Grønnes i jorden, fold dine gule kurve ud mod himlen, og lad frøene flyve af sted som små fjerbolde.

Implementation

Gennemført ved at skyde dybe rødder i grøftekantens muld og lade vinden føre frøene videre.

Targets

• [x] Voks trofast i den fugtige Grøften
• [x] Modtag varmen fra den gyldne Solstråle
• [x] Udfold den naturlige Værdisættelse

Direction

At holde sig rank og frisk i sin fornemme vase og modtage herskabets beundring.

Orders

Styld dine blomster ud, duft sødt for selskabet, og afvis enhver tanke om lighed med det simple græs.

Implementation

Gennemført ved at suge vandet i vasen og lade sig udstille midt i stuen.

Targets

• [x] Placeret sikkert i den fine Vase
• [x] Pryd den elegante Stuen
• [x] Oprethold den overfladiske Værdisættelse