Svinene.

Cue

Inde i stalden er luften tung af dovenskab. Gårdkarlen har lige fyldt truget, og soen ligger mageligt begravet i den lune halm. Udenfor på møddingen sidder en fremmed gæst.

Action

Soen begynder grådigt at æde, mens hun med stolt stemme taler om sin rigdom til den stækkede ørn, der skuler ned mod hende. Tonen i hele scenen er dybt satirisk og afspejler svinenes magelige hovmod.

Stage

Soen grynter højlydt og roder i truget midt i stalden, mens ørnen sidder tavs og ser til fra en bjælke under loftet.

Tension

Soen er fuldstændig overbevist om, at hendes mætte mave og varme halm er det ypperste bevis på et vellykket liv. Hun kan ikke begribe, at ørnen ikke misunder hendes fangenskab og hendes stolt erhvervede snavs.

Cue

Solen bager ned over marken uden for stalden. Ørnen sidder på møddingen og forsøger at opretholde sin royale værdighed, mens fluerne sværmer om ham.

Action

En voldsom ordstrid bryder ud mellem ørnen og soen. Begge forsøger at forsvare deres status som repræsentanter for den sande storhed. Til dette spilles i en satirisk klang, der udstiller begges tåbelighed. Mens soen fortsætter med at pludre i sit mudder og hylde staldens tryghed, taler ørnen om luften og stormen for at vise sin overlegenhed.

Stage

Ørnen slår stolt med vingerne på møddingen på marken, mens soen stikker hovedet ud af staldens dør og grynter hånligt.

Tension

Selvom ørnen hævder at være en stolt himmelfugl, sidder han fast på samme mødding som svinene. Hans kamp for at bevare sin status kolliderer med soens rå, urokkelige tilfredshed med sit mudderbad, hvilket efterlader dem begge som latterlige figurer i den store natur.

Tenor

Det satiriske, tørt og skarpt. Tonen er den spidse, H.C. Andersenske ironi, der med et let smil udstiller livets tomme stolthed. Dialogen mellem den stækkede ørn og den dovne so leveres med en tør alvor, som gør deres indbyrdes praleri endnu mere latterligt. Det er en klang, hvor det ophøjede og det dyriske støder sammen, uden at nogen af dem vinder andet end tilskuerens spot.

Undertow

Under de muntre grynt og de fine ord ligger en bidende hån mod menneskelig forfængelighed. Historien viser, at hovmodet trives lige så godt i mudderet som i skyerne, og at vi ofte ophøjer vores egne små staldforhold to universelle sandheder. Den dybe understrøm minder os om, at stolthed uden gerning blot er tomme ord på en møddinghob.

Nerve

Det, der rammes, er den komiske glæde ved at se stoltheden pille sig selv ned. Den lette rysten på hovedet, når ørnen taler om storme, mens han sidder i snavset, og soen praler af sit sure foder. Det spiller på vores evne til at grine ad os selv, når vi lader som om, vi er mere, end vi i virkeligheden er.

Echo

Det, der bliver hængende, er den lille, skarpe eftertanke om, hvor let vi slår os til tåls med det magelige og det vante, alt imens vi bilder os ind, at vi ejer sandheden. En klang af venlig hån, der minder os om at se kritisk på vores egne trug og møddinger.

Projection

En tilfreds og velnæret staldboer, der mener, at hendes eget snavsede trug rummer alverdens sande rigdom.

Action

Hun grynter dybt og roder med trynet i halmen for at finde de bedste bidder.

Shadow

Hendes grådighed og magelighed gør hende blind for alt, der findes uden for hendes eget mudderhul.

Tell

Hun slår med ørerne og grynter selvtilfreds, hver gang hun har spist sig mæt.

Projection

En engang så mægtig himmelstræber, som nu har slået sig ned på gårdens møddinghob, men stadig taler med storhedens stemme.

Action

Han pudser sine fjer og skuler ned på svinene, mens han taler om de høje skyer og stormens vingesus.

Shadow

Hans vinger er stækkede af dovenskab og hovmod, så han kan ikke længere hæve sig over den snavsede jord.

Tell

Han strækker halsen højt, blinker mod solen og slår ud med de brede vinger, skønt han ikke letter.

Shown

En vidstrakt mark med en stor møddinghob i midten, hvor fluerne sværmer under den åbne himmel.

Holds

Møddingen, hvor den stolte ørn slår sig ned for en stund.

Offers

Høj luft, solskin og en bred udsigt over det omkringliggende land.

Withheld

Den lune tryghed og det nemme foder, som man kun finder inde bag staldens mure.

Shown

Lave bjælker, mørke vægge og en tung dunst af vådt svinehår, surt foder og gammel halm.

Holds

Truget og den bløde, varme halm på gulvet.

Offers

Læ for blæsten, rigelig mad og en fredelig plet at sove på uden bekymringer.

Withheld

Udsigten til den åbne himmel og friheden, som svinene gladeligt bytter væk for mad.

Place

Stalden spredt ud over gulvet som et lunt leje til svinene.

Load bearing

Den daglige komfort og det magelige slumreliv, som holder svinene tilfredse med deres fangenskab.

Apparent

En bunke gule, tørre strå, der hurtigt bliver trampet ned og blandet med mudderet.

Yearbook

Høstet på marken om sommeren, spredt i stalden som rent leje, og til sidst båret ud på møddingen som gødning.

Place

Stalden placeret bekvemt midt på gulvet, så soen nemt kan nå det.

Load bearing

Soens hele tryghed og hendes faste tro på staldens uovertrufne rigdom hviler på dette trug.

Apparent

Et slidt, mudret trækar fyldt med madaffald, skyllevand og surt brød.

Yearbook

Tømret af gårdens folk, fyldt tre gange dagligt og nidkært vogtet af den gamle so.

Has

En dyb tro på eget værd, uanset om man sidder på en møddinghob eller ligger i en mudderpøl.

Orders

Hold fast på din ret og se ned på enhver, der lever sit liv anderledes end dig selv.

Loses

Evnen til at lære af andre og se sandheden om sin egen ynkelige og begrænsede tilstand.

Drives

At forsvare sit territorium og bevare sin illusion om storhed over for enhver modstander.

Initiated by

Varmen i stalden og soens lyst til det våde mudder.

Direction

Mudderet dækker huden og bringer en salig ro over hele kroppen.

Lever

Mudderhullets fugtige dynd, som soen ruller sin tunge krop rundt i med vellyst.

Echo

Et tykt lag af tørret mudder, som beskytter mod sol og insekter og viser hendes sande natur.

Initiated by

Den stærke sult og gårdkarlens spand, der hældes i truget.

Direction

En bevægelse fra rastløs grynten mod fuldstændig, døsig mæthed og sløvhed i halmen.

Lever

Soens store tryne, der grådigt skovler foderet ind uden hensyn til omgivelserne.

Echo

En tilfreds prusten og en dyb søvn, hvor alt udenfor stalden glemmes.

Direction

At afvise svinenes simple magelighed og bevise, at luftens konge ikke kan gøres til en staldboer.

Orders

Tal i ophøjede vendinger, skjul din svaghed og hold afstand til den fede so.

Implementation

Gennemført ved at sidde stolt og rank på den øverste top af møddingen.

Targets

• [x] Oprethold din status som stolt og fri rovfugl på møddingen
• [x] Afvis soens forsøg på at trække dig ned i staldens pludder
• [x] Overlev på marken uden at miste din ære og kongeværdighed