Klokken.

Cue

Eftersøgningen bevæger sig ind i Skoven, hvor træerne står tættere, og stierne begynder at dele sig.

Action

De fleste af byens borgere og konfirmander lader sig aflede fra deres oprindelige mål. De samler sig om konditorens opstillede kaffeborde, lader sig forblænde af en lille, uægte klokke i et skovmandshus, eller accepterer videnskabens forklaring om, at lyden blot skyldes en ugle, der slår vingerne mod et hult træ. En efter en opgiver de og vender tilbage til Byen.

Stage

En munter gruppe borgere sidder bænket med kaffe og kage i en lysning, mens de erklærer eftersøgningen for fuldført, alt imens den sande klokketone stadig lyder dybere inde i mørket.

Tension

Kontrasten mellem den lystige, overfladiske hygge og den vedvarende, dybe klokkelyd udstiller menneskets tendens til at vælge den nemme løsning frem for den sande erkendelse.

Cue

Solen begynder at gå ned over Byen, og en dyb, gådefuld tone begynder at vibrere gennem aftenluften.

Action

Indbyggerne i Byen afbryder deres gøremål, da den ejendommelige klang fra Klokken lyder fra den fjerne skov. Tonen vækker en uventet og uforklarlig længsel i deres hjerter, hvilket ansporer både høj og lav til at påbegynde en Søgning efter den mystiske lydkilde.

Stage

En flok borgere og konfirmander står tavse på torvet, med blikkene rettet mod den fjerne, mørke skovkant, mens den sidste rest af dagslys svinder ind.

Tension

Klangens skønhed står i skarp kontrast til byens trygge, prosaiske hverdagsliv; lyden udfordrer borgernes rationelle verdensbillede og slår tonen an til spillets overordnede tema om Panteisme.

Cue

Skovens tætte vildnis åbner sig brat ved kanten af Klippen, netop som solen berører havets overflade.

Action

Kongesønnen og Fattigdrengen træder næsten samtidigt ud på klippeafsatsen. Efter deres adskilte, hårde vandringer mødes de ansigt til ansigt og rækker hinanden hånden. De modtager i fællesskab en overvældende Åbenbaring: Naturens store katedral åbenbarer sig for dem, og de indser, at klokkens klang er lyden af hele skaberværket, der synger i enhed.

Stage

De to drenge står tæt sammen på Klippen, badet i solnedgangens dybe guld- og purpurrøde farver, mens de holder hinanden i hånden over for det uendelige hav.

Tension

Klasseskellene og de fysiske forskelle mellem den rige kongesøn og den barfodede fattigdreng opløses fuldstændigt i dette hellige øjeblik; de står som to ligeværdige ånder over for den uendelige natur.

Cue

De to tilbageværende søgende beslutter at trænge dybere ind i Skoven for at finde lydens kilde.

Action

Kongesønnen og Fattigdrengen, der begge indtager positionen som Søgende, påbegynder Klokkesøgning. De deler sig i to forskellige retninger: Kongesønnen vælger den venstre sti, hvor naturen er frodig og vild, mens den barfodede Fattigdreng vælger den højre sti, som fører gennem tæt tjørnekrat og stejle klipper. Begge udholder vildnissets strabadser i håbet om at nå frem til Klokken.

Stage

De to stier vises parallelt på scenen; på den ene side går Kongesønnen beslutsomt under høje ege, mens Fattigdrengen på den anden side klatrer barfodet over stenede skråninger og skrammer sine ben på tornene.

Tension

Trods deres ulige udgangspunkt og de fysisk adskilte veje, er de forenet i den samme kompromisløse og ensomme søgen, hvilket adskiller dem fuldstændigt fra resten af byens borgere.

Tenor

Den andagtsfulde, lyriske og dybt romantiske tone, der præger fortællingen. Den skildrer naturen ikke blot som kulisse, men som en levende, besjælet katedral. Aftenrøden, trækronernes hvisken og havets brusen smelter sammen til en kosmisk symfoni, der kalder på menneskets sjæl og vækker en følelse af ophøjet ærefrygt.

Undertow

Under den smukke naturromantik lurer en melankolsk bevidsthed om den moderne verdens splittelse. Mennesket risikerer at miste forbindelsen til det oprindelige og hellige, fanget i byens smålighed og jagt på overfladisk underholdning. Søgningen kræver et offer - ensomhed, smerte og tab af borgerlig tryghed.

Nerve

Nerven rammer den eksistentielle længsel efter at høre til og forbinde sig med noget, der er større end en selv. Det handler om den sitrende fornemmelse af, at sandheden ikke findes i dogmer eller menneskeskabte mure, men i den uforstyrrede kontakt med universets store helhed.

Echo

En eftersmag af storslået klarhed og åndelig forsoning. Det stærkeste efterbillede er synet af de to unge konfirmander, der står forenet på den yderste klippe under solnedgangens flammende himmel, mens naturens store klokke runger i deres indre.

Projection

Han fremstår i tarvelige, slidte klæder og uden sko, mærket af skovbunden og tjørnekrattet, men med et blik fyldt med renhed, nysgerrighed og uforfærdet viljestyrke.

Action

Han afleverer sit lejede konfirmationstøj og begiver sig barfodet ud på den højre, uvejsomme sti gennem skoven, hvor han krydser klipper og torne.

Shadow

Hans manglende status og frygt for ikke at høre til kan lamme ham med en følelse af uværdighed, hvilket truer med at standse hans rejse før målet.

Tell

Han bider sig hemmeligt i læben for at udholde smerten fra tornene og ser stædigt fremad mod lysningen.

Projection

Han fremstår klædt i sit fine, hvide konfirmationstøj med et kongeligt og dog ydmygt udtryk, der udstråler beslutsomhed og dyb åndelig længsel.

Action

Han forlader kaffebordene og byens fine selskab for at gå den venstre vej alene ind i den tætte skov, hvor han ufortrødent følger lyden af klokken.

Shadow

Hans velbjergede baggrund og lette adgang til verden kan gøre ham sårbar over for at tro, at søgningen er let, og han fristes til at forveksle skovens mindre vidundere med den sande åbenbaring.

Tell

Han standser ustandseligt op, bøjer hovedet en smule mod venstre og holder hånden bag øret for at lytte efter den fjerne klang.

Shown

En tætbygget by med brolagte gader, fine borgeshuse og et travlt liv, der om aftenen falder til ro under en svagt rungende klang fra horisonten.

Holds

Borgerne, præsten og konfirmanderne, før de drager ud i skoven, samt de afviste videnskabsfolk, der foretrækker skriftlige rapporter frem for den rå natur.

Offers

Tryghed, social status, borgerlig konfirmationsfest og en overfladisk følelse af kultur.

Withheld

Det dybe, uforfalskede møde med det transcendente, som kun kan opnås ved at forlade de trygge rammer.

Shown

En stejl, vindomsust klippeafsats badet i solnedgangens flammende, røde og gyldne skær, med udsigt over havets uendelige vidder og skovens grønne trækroner.

Holds

Kongesønnen og Fattigdrengen, som mødes og forenes i et tavst, betydningsfuldt håndtryk under himlens hvælv.

Offers

Et altomfattende syn af naturens storhed, en dyb indre fred og den sande erkendelse af den hemmelighedsfulde klokkeklang.

Withheld

Enhver form for borgerlig tryghed og jordisk forfængelighed; her står menneskesjælen helt afklædt over for skabelsens storhed.

Shown

En frodig og næsten uendelig skov fuld af ældgamle træer, duftende skovmærker, rislende kilder og dybe skygger, afbrudt af ufremkommelige tornebuske.

Holds

Klokken, kaffebordene hos den opsatte konditor, og de to modsatrettede stier, som de to konfirmander vælger at følge.

Offers

Sansemættede indtryk, hemmelighedsfulde stier, og midlertidige rastepladser for dem, der mister modet undervejs.

Withheld

Det fulde overblik og den ultimative åbenbaring, som forbliver skjult i vildnissets dybeste og mest uvejsomme afkroge.

Place

Skjult i Skoven, men dens sande vibrationer opleves stærkest ved Klippen, hvor hav og himmel mødes.

Load bearing

Klokken fungerer som det ultimative åndelige pejlemærke, der sorterer de overfladiske søgere fra de sande idealister. Den er ikke en fysisk genstand af malm, men selve naturens store stemme.

Apparent

En vidunderlig, dyb klang, der lyder som den smukkeste kirkeklokke, båret af en mild aftenluft.

Yearbook

Hørt hver aften over byen; genstand for utallige mislykkede ekspeditioner og videnskabelige afhandlinger; til sidst erkendt af de to unge søgende som den altomsluttende skabelses katedral.

Has

En dyb modtagelighed over for naturens uudtalte sprog, viljen til at vandre alene og en urokkelig tro på, at der findes et ophøjet mål bag horisonten.

Orders

Gå efter den hemmelighedsfulde lyd, lad dig ikke distrahere af kaffeborde eller billige efterligninger, og fortsæt din vandring uanset skovens tæthed.

Loses

Det trygge fællesskab i byen, den umiddelbare komfort og byens overfladiske anerkendelse.

Drives

Længslen efter at forene sig med det guddommelige i naturen og nå frem til klokkens sande kilde.

Initiated by

En dyb og dragende klokkelyd, der lyder fra skoven ved solnedgangstid og vækker en urolig længsel i sindet.

Direction

Vandringen går fra en fælles, støjende udflugt mod skoven til en ensom, farefuld og dyb indre søgen ad to adskilte stier.

Lever

Den urokkelige, indre trang til at finde sandheden, som driver den søgende forbi alle lette afveje og kaffeborde.

Echo

Søgningen sorterer de nysgerrige fra de oprigtige, idet de fleste opgiver rejsen og lader sig spise af med ufuldstændige forklaringer, mens kun de mest udholdende fortsætter mod målet.

Initiated by

De to søgendes ankomst til Klippen ved havets bred i det præcise øjeblik, hvor solen synker i havet.

Direction

Oplevelsen bevæger sig fra den fysiske udmattelse og adskillelse til en grænseløs følelse af enhed og åndelig ophøjethed under himlens hvælv.

Lever

Det fordomsfrie og rene sind, som forenes i et hemmelighedsfuldt håndtryk på tværs af sociale skel.

Echo

Åbenbaringen opløser alle menneskelige klasseskel og efterlader sjælen i en tilstand af overjordisk fred, hvor den store naturkatedral forkynder livets evige sandhed.

Direction

Søgerne vil gå dybt ind i skovens ubetrådte stier, modstå alle afveje og borgerlige forstyrrelser, og fortsætte indtil sandheden bag lyden er fundet.

Orders

Gå ud over byens grænser, vælg skovens ensomme stier, og lad dig ikke friste af nemme hvilesteder eller falske klokkelyde.

Implementation

Planen udføres under vandring ad to forskellige ruter (den venstre, løvrige sti og den højre, tornede sti) og kulminerer i et møde ved havets rand.

Targets

• [ ] Forlade konfirmationsfesten og byens selskab for at gå ind i skoven
• [ ] Modstå konditorens kaffeborde og byboernes magelighed
• [ ] Undgå at lade sig narre af skovhusets lille klokke eller videnskabens ugler
• [ ] Gennemføre den besværlige vandring barfodet gennem tjørnekrattet eller alene ad den venstre sti
• [ ] Nå frem til den yderste klippeafsats i det øjeblik, solen går ned, for at modtage åbenbaringen