Snedronningen.

Cue

Vinteren er kommet til byen, og Kay leger med sin lille slæde på det store torv, hvor de vilde snefnug begynder at falde tæt.

Action

Kay binder sin lille slæde fast til en stor, hvid slæde, der kører forbi. Den hvide slæde trækker ham ud af byens porte, hvor Snedronningen, den kolde hersker, afslører sig og tager ham op i sin slæde. Hun kysser ham to gange for at fjerne hans kuldefølelse og hans minder om Gerda.

Stage

Kay sidder fastbunden på sin slæde bag den store hvide slæde, mens Snedronningen rejser sig op og indhyller ham i sin hvide pels, så han fanges i Snedronningens spil og forsvinder i snefygningen.

Tension

Kay råber på hjælp og prøver at læse sit Fadervor, men hans forfrosne hjerne husker kun tabel og geometri. Da han kysses af Snedronningen, mister han helt forbindelsen til sit tidligere kærlige jeg.

Cue

Gerda ankommer til Snedronningens kolde ispalads, hvor hun finder Kay siddende helt alene, frossen og blå, mens Snedronningen er fløjet væk.

Action

Gerda, drevet af sit kærlige hjerte, løber hen til Kay, græder varme tårer over ham, som igangsætter hans optøning, smelter hans kolde hjerte og vasker spejlsplinten ud. Kay genkender Gerda, græder selv af glæde, så den anden splint skylles ud af hans øje, og isstykkerne i forstandsspillet danser sammen og danner ordet "Evigheden".

Stage

Gerda omfavner Kay midt i den store, tomme sal på slottet, mens solskinnet bryder gennem ismurene, og isstykkerne ligger ordnet omkring dem.

Tension

Kay er først fuldstændig stivnet og uimodtagelig, som var han død af kulde. Faren er, at Gerdas varme ikke er nok, og at de begge vil fryse ihjel i det tomme palads under den fraværende Snedronnings iskolde herredømme.

Cue

Foråret kommer, og da alle tror, at Kay er død i floden, nægter Gerda at acceptere det og går ned til floden for at spørge efter ham.

Action

Gerda iværksætter Gerdas søgning og ofrer sine røde sko til floden, flyder afsted i en båd, fanges hos blomsterkonen, undslipper, hjælpes af krager og et prinsepar, overfaldes af røvere, men reddes af en røverpige, som forærer hende et rensdyr, der bringer hende helt op til Lapland.

Stage

Gerda sidder på ryggen af rensdyret, mens de flyver over den frosne tundra under det flammende nordlys.

Tension

Undervejs må Gerda modstå den fristende glemsel og bekæmpe sin egen svaghed og træthed. Hendes barfodede vandring mod den kolde nordenvind symboliserer hendes sårbare, men uovervindelige uskyld.

Cue

Ude i verden hersker en ond trold, som har skabt et spejl, der gør alt godt grimt og alt ondt tydeligt. Troldens yngel flyver op mod himlen med spejlet for at spotte englene og Gud, men de mister grebet.

Action

Spejlet falder til jorden og splintres i millioner af stykker. To af disse bittesmå splinter rammer den unge Kay, én i øjet og én direkte i hjertet, hvilket starter hans forfrysning og ændrer hans personlighed.

Stage

Kay sidder sammen med Gerda i deres lille taghave og kigger i billedbogen, da han pludselig farer op, ramt af troldspejlets splint, og begynder at spotte roserne og Gerda.

Tension

Kay bliver forblindet, hvilket skaber en dyb og uforklarlig splid mellem de to tætte venner. Gerdas varme og kærlighed mødes pludselig med kold, ondskabsfuld forstand og hån, som hun ikke forstår.

Tenor

Tonen er spændt ud mellem to absolutte poler: den blomstrende taghaves lune, uskyldige tryghed og Laplands kolde, storslåede men sterile ispalads. Det er klangen af barnets oprigtige salmesang mod den tørre, knitrende lyd af isflager, der skubbes rundt i geometriske puslespil. Fortællingens stemme balancerer mellem det intime og det monumentale, hvor det lille menneskehjerte står over for naturens iskolde majestæt.

Undertow

Under den eventyrlige og mytiske rejse ligger en skarp kommentar til den menneskelige intellektualisering. Det kolde blik, der ser fejl ved alting og reducerer skønhed til logik, fremstilles som en sygdom - en dæmonisk forbandelse, der skiller mennesker ad. Denne dybere frygt for tabet af umiddelbarhed og troldspejlets splintring giver fortællingen en melankolsk og faretruende understrøm.

Nerve

Nerven i stykket er den urokkelige og stædige trofasthed, som en lille pige viser over for en ven, der har afvist hende. Den følelsesmæssige spænding stiger i takt med, at Gerda mister alt og går barfodet gennem sneen, mens Kay sidder og fryser ihjel uden selv at vide det. Det er mødet mellem den grænseløse, opofrende varme og den absolutte kulde.

Echo

Det, der hænger ved efter tæppefald, er den simple sandhed, at kun den barnlige uskyld og kærlighed kan overvinde forstandens kolde isolation. Billedet af børnene, der vender hjem som voksne, men stadig med barnets rene hjerte, efterlader en dyb, varm klang af forløsning og fred.

Projection

En lille, spinkel pige i røde sko, der vandrer ufortrødent gennem kulde og sne, drevet udelukkende af sit varme hjerte.

Action

Hun ofrer sine kæreste ejendele, beder floden om hjælp, taler med blomster, prinser og røverpiger, og går hele vejen til det kolde ispalads.

Shadow

Hendes naive tro på folks godhed gør hende sårbar over for fristelser og forsinkelser, som da hun glemmer tiden hos den gamle kone, der kunne trolddom.

Tell

Hun knuger hænderne mod brystet og fælder varme, salte tårer, der kan smelte selv det hårdeste islag.

Projection

En ung, bleg dreng med stive bevægelser og et koldt, skarpt blik, der kun har øje for symmetri og fejl.

Action

Han spotter Gerdas roser, efterligner andre menneskers særheder med ondskab, og forsøger at samle ordet "Evigheden" med iskolde isstykker.

Shadow

Hans hovmod og tro på egen forstand gør ham blind for Snedronningens kulde og hans eget snarlige emotionelle og fysiske forfald.

Tell

Han trækker hånligt på mundvigene og ryster afvisende på hovedet, hver gang nogen taler til ham om følelser.

Projection

En blændende smuk, hvidklædt kvinde lavet af glitrende isflager og snefnug, hvis blik er koldt som polarvinteren.

Action

Hun flyver over landskabet, fryser ruderne til med isblomster, og lokker Kay til sit slot med løftet om frihed og hele verden.

Shadow

Hendes magt er begrænset af sand varme og uskyldighed, som hun hverken kan forstå, kontrollere eller tilintetgøre.

Tell

Hun svæver lydløst afsted og lader et koldt pust af sne fylde luften, mens hun smiler et hvidt, stift smil.

Shown

Bredt, rindende vand under en klar himmel, omgivet af grønne breder og den gamle kones blomsterhave.

Holds

Gerdas røde sko, som hun kaster ud i bølgerne som et offer for at få Kay tilbage.

Offers

En vej fremad, transport med båden, og en første forbindelse til naturens store kredsløb.

Withheld

Svaret på, hvor Kay præcist befinder sig, da floden kun kan bære båden videre, ikke give direkte svar.

Shown

Glinsende mure af sne og is, over hundrede sale oplyst af nordlys, og en frossen sø kaldet "forstandsspejlet" i midten.

Holds

Den frosne sø og forstandsspillet, som Kay sidder og pusler med.

Offers

Absolut ro, kulde, uendelig tomhed og et skarpt, frossent lys uden skygger.

Withheld

Varme, følelser, glæde og det menneskelige fællesskab, som er udelukket fra dette iskolde rige.

Shown

En lille trækvogn med jord, smukke blomstrende roser og to små stole, hvor børnene sidder tæt sammen i solskinnet.

Holds

Børnenes barndomsminder, salmesangen om roserne og den dybe fortrolighed mellem dem.

Offers

Tryghed, varme, uskyldig kærlighed og en harmonisk forbindelse til naturen og Gud.

Withheld

Kundskaben om den store, kolde verden udenfor og de farer, der venter dem i form af vinter og troldsplinter.

Place

Slottet midt i ispaladset på den frosne sø, Snedronningens forstandsspejl.

Load bearing

Dette spil repræsenterer den yderste grænse for Kays fangenskab under den rene fornuft; lykkes han ikke, forbliver han frosset.

Apparent

Flade, skarpe stykker is, som lægges i mønstre på den frosne sø, næsten som et kinesisk puslespil.

Yearbook

Lagt frem af Snedronningen som en ultimativ prøve for Kay, og endeligt løst, da Gerdas varme tårer frigør Kay og isstykkerne danser sammen af glæde.

Place

Det splintres højt oppe i luften, og dets bittesmå stykker spredes over hele verden.

Load bearing

Hele dramaets konflikt starter med dette spejl, da dets splinter inficerer Kays øje og hjerte og forvrænger hans virkelighed.

Apparent

Et stort spejl, der oprindeligt viste alt godt som intet, men som under troldenes jubel og flyvning glider ud af deres hænder og knuses mod jorden.

Yearbook

Skabt i troldens skole, fløjet op mod himlen af troldeynglen for at gøre nar af englene, og derefter splintret i millioner af mikroskopiske stykker, der stadig svæver rundt.

Has

En skarp, analytisk evne til at se fejl og mangler, men ingen sans for skønhed og varme.

Orders

Betragt verden som et geometrisk spil, og forkast alt, hvad der ikke kan forklares med forstanden.

Loses

Evnen til at føle glæde, empati, kærlighed og huske de vigtigste ting i livet, såsom Fadervoret.

Drives

At finde den absolutte logiske orden og perfektion uden hensyn to følelsesmæssige bånd.

Has

Fuldstændig kontrol over is, sne og den kolde, uendelige tomhed.

Orders

Udvid kuldens rige, bortfør dem, der er ramt af troldsplinterne, og hold dem fængslet i evig fornuft.

Loses

Sand kontakt med livet, da alt, hvad der rører sig i kærlighed, er utilgængeligt og fremmed for denne position.

Drives

At fastfryse verden i en smuk, uforanderlig og steril matematisk perfektion.

Has

En dyb indre styrke, som trækker hjælp og sympati fra naturen, dyr og andre mennesker.

Orders

Søg efter den tabte sjæl uden tøven, og lad intet fryse dit hjerte eller stoppe din søgen.

Loses

Muligheden for at vælge den nemme vej og lade sig friste af midlertidig tryghed eller glemsel.

Drives

At genforene det splittede bånd og smelte kulden med sand, uskyldig hengivenhed.

Initiated by

Troldspejlets splintring og Kays modtagelse af splinterne i øjet og i hjertet.

Direction

Processen fører fra den varme taghave til Snedronningens iskolde rige og fuldstændig stagnation i Lapland.

Lever

Snedronningens kys, der bedøver Kays følelse af kulde og får ham til at glemme Gerda og sin familie.

Echo

Kay sidder blå og følelsesløs i ispaladset, ude af stand til at huske sin fortid eller Fadervoret, og forsøger forgæves at løse forstandsspillet.

Initiated by

Gerdas ankomst til det frosne ispalads og hendes gensyn med den stivnede Kay.

Direction

Fra den iskolde stagnation og følelsesløshed tilbage til liv, varme, glæde og barndommens taghave.

Lever

Gerdas varme tårer, der falder på Kays bryst, trænger ind i hans hjerte, smelter isklumpen og skyller troldspejlets splint ud.

Echo

Børnene genfinder hinanden, isstykkerne i forstandsspillet danser af glæde, og de vender syngende tilbage til roserne i taghaven som voksne, men med barnets rene sind.

Direction

Gerda vil rejse mod nord, følge ethvert spor af Kay, og bruge sit varme hjerte og sin kærlighed til at overvinde alle hindringer og kulde.

Orders

Gerda beder naturen, dyrene og menneskene om hjælp til at finde vejen til Snedronningens rige.

Implementation

Planen eksekveres på hendes lange rejse gennem skove, borge og den øde tundra op til ispaladset.

Targets

• [x] Ofre de røde sko til floden for at få et tegn
• [x] Modstå glemslens magt hos den gamle blomsterkone
• [x] Finde hjælp hos kragen og prinseparret på slottet
• [x] Blive venner med den vilde røverpige og vinde rensdyrets troskab
• [x] Få råd og varme fra den finske og lappiske kone
• [ ] Trænge ind i ispaladset og smelte Kays frosne hjerte

Direction

Snedronningen vil fange Kay i sit rige, sløve hans erindringer og lade ham løse ispuslespillet som bevis på fornuftens sejr over kærlighed.

Orders

Snedronningen befaler Kay at lægge ordet "Evigheden" med isstykker og lover ham hele verden og et par nye skøjter, hvis han lykkes.

Implementation

Planen eksekveres i Lapland på den frosne sø midt i hendes ispalads.

Targets

• [x] Lokke Kay til at binde sin slæde fast til hendes store slæde
• [x] Kysse Kay to gange for at slette hans erindring om Gerda og hjemmet
• [x] Føre Kay til ispaladset i det dybe Lapland
• [x] Sætte Kay til at løse forstandsspillet
• [ ] Lade Kay fuldføre ordet "Evigheden" uden indblanding fra varme følelser