Syv og tyvende Aften
Månen skinner klart over et uendeligt, uroligt hav under nattehimlen. Den følger en flok vilde svaner, der flyver højt oppe på deres lange rejse. En af svanerne er udmattet og synker langsomt mod bølgerne med svage vinger. Månen betragter svanens kamp for at finde hvile og bevarer det melankolske øjeblik i sin evige erindring, før flokken forsvinder i mørket.
Kampen står mellem svanens fysiske udmattelse og havets kolde, ubarmhjertige bølger.
Når månen skinner klart over det uendelige, mørke hav.
Højt over bølgerne stiger Maanen frem som Fortaeller over det urolige havet. Den kaster sit kolde lys og indleder en Melankolsk Fortaelling om naturens barske kræfter.
Vandet strækker sig uendeligt under nattehimlen, og de mørke bølger ruller taktfast mod horisonten.
Himlens fjerne ro mod havets evige, urolige bevægelse.
Når den trætte svane synker ned mod det hvide skum.
Oppe på himlen kæmper Svanen i sin position som Traet. Med en svag Vinge søger den mod havets Skum under sin farefulde Flugt. Svanens plan om Hvile udfolder sig under nattens Melankolsk klang.
Svanens hvide fjerdragt lyser op i mørket, mens den langsomt daler ned mod det piskende skum på bølgetoppene.
Den fysiske udmattelse mod den livsnødvendige flugt og længsel efter hvile.
Den særlige tone, som formidler stykkets kerne til beskueren.
Den underliggende spænding, som lurer under forestillingens overflade.
Det følsomme punkt i forestillingen, der rammer beskuerens hjerte.
Eftersmagen af forestillingen, der bliver hængende i tankerne, når lyset er gået ud.
En bleg skive over det uendelige hav.
Skinner klart over de mørke bølger.
Frygter at svanen vil drukne i det kolde dyb.
Følger svanens fald med et roligt, blegt lys.
En stor, hvid fugl med svage vinger over bølgerne.
Kæmper mod tyngdekraften og synker mod vandet.
Frygter det kolde vand og at miste flokken af syne.
Slår tungt med vingerne og strækker halsen mod havet.
Et oprørt hav af sorte bølger med hvidt skum.
Det piskende skum og den fjerne horisont.
En kold og uforudsigelig landningsplads.
Den tørre og varme jord under redningspladsen.
Havet, som det knytter sig til.
Viser havets vilde kræfter og truer svanen.
Hvide, glimtende bobler på det mørke vand.
Skabes af stormen og bølgerne året rundt.
Himlen, som det knytter sig til.
Bærer svanens tunge krop og sikrer flugten over havet.
Brede, hvide fjer, der fanger måneskinnet under faldet.
Slår utrætteligt under trækket mod syd.
Et roligt blik og sandfærdig tale.
Gem hvert øjeblik, der bærer betydning.
Evnen til selv at deltage i livet.
At holde minderne i live.
Tunge vinger og et bankende hjerte.
Brug dine sidste kræfter, hold balancen over vandet, og søg hvile.
Styrken til at flyve højt og følge flokken.
Længslen efter sikker grund og den nødvendige hvile.
Årstidernes skiften og naturens instinkt.
Fra det kolde nord mod de lune lande.
Vingerne og det fælles sammenhold.
Klangen af svanernes kalden under himlen.
Månens blik over havet under svanerne.
Fra havets kolde dyb til den melankolske fortælling.
Månelyset og de blide ord.
En hvisken om naturens storhed og svanens ensomhed.
At overleve udmattelsen og genvinde styrke på vandet.
Dagl ned mod bølgerne, fold dine vinger, og flyd på skummet til du har hvilet.
Includes the play configuration and all staged elements.