Ni og tyvende Aften
Månen lyser over en ensom kro ved landevejen. Foran kroen står en stor, rejsende karet, hvor kusken venter tålmodigt under en tændt lygte. Han drømmer om at afslutte den lange rejse og finde hvile. Månen ser hans udholdenhed og bevarer det poetiske øjeblik i sin evige erindring, før hestene atter trækker kareten videre i natten.
Kampen står mellem landevejsnattens bidende kulde og kuskens udholdende pligt og håb om at finde hvile.
Når kusken tænder lygten foran kroen.
Foran kroen står Kusken i sin position som Ventende ved siden af sin tunge Karet. Han venter under en tændt Lygte i natten. Hans plan om Hvile under den lange Rejse udfolder sig under nattens Poetisk klang.
Karetens hjul står stille i gruset, og lygten kaster et varmt, gult lys over kuskens trætte ansigt i måneskinnet.
Det kolde, sølvfarvede månelys mod lygtens varme, gule flamme.
Når månen står op over landevejen og oplyser den ensomme kro.
Højt oppe stiger Maanen frem som Fortaeller over den mørke vejen. Dens blide lys indleder en Poetisk Fortaelling om rejsende i mørket.
Vejen strækker sig tom gennem landskabet, og kroens vinduer gløder svagt af lys indefra.
Rejsens uendelige længsel mod kroens midlertidige tryghed.
Den særlige tone, som formidler stykkets kerne til beskueren.
Den underliggende spænding, som lurer under forestillingens overflade.
Det følsomme punkt i forestillingen, der rammer beskuerens hjerte.
Eftersmagen af forestillingen, der bliver hængende i tankerne, når lyset er gået ud.
En mand i en tyk frakke, der står ved lygten.
Ser mod kroens dør og retter på hestenes seletøj.
Frygter nattens kulde og den lange, mørke vej.
Stamper med fødderne i gruset for at holde varmen.
En bleg skive over kroens tag.
Kaster sit kolde, hvide lys over landevejen.
Frygter at rejsen aldrig vil finde sin afslutning.
Gør karetens skygge lang og utydelig på vejen.
Et lavt bindingsværkshus med lys i vinduerne.
Den tændte lygte og passagererne.
Varm mad, drikke og et trygt opholdssted.
Den nødvendige fart mod rejsens endelige mål.
Vejen, som det knytter sig til.
Repræsenterer selve rejsen og sikrer passagerernes transport.
En stor, lukket karet af mørkt træ med lædersæder.
Kører på landevejen dag og nat.
Kroen, som det knytter sig til.
Oplyser pladsen foran kroen og viser vejen.
En gammel messinglygte med en flakkende flamme.
Tændes hver aften for at byde rejsende velkommen.
Et roligt blik og sandfærdig tale.
Gem hvert øjeblik, der bærer betydning.
Evnen til selv at deltage i livet.
At holde minderne i live.
En lygte, en pisk og en karet.
Pas på kareten og hestene, hold lygten tændt, og vent til der kaldes.
Tiden og varmen under den lange ventetid i natten.
Længslen efter at fuldføre rejsen og finde hvile.
Månens lys over landevejen foran kroen.
Fra den ventende karet til den poetiske fortælling.
Månelyset og de blide ord.
En hvisken om rejsens hemmelige mål og kuskens tålmodighed.
Passagerernes ønske om at nå frem til målet.
Fra den ene kro til den næste by.
Hestene og kuskens pisk.
Lyden af hestehove mod den tørre vej.
Includes the play configuration and all staged elements.