Niende Aften.

Cue

Når byens folk samler sig på det åbne torv efter dagens arbejde.

Action

På det brostensbelagte Torvet træder Gøgleren frem som en aktiv Spiller. Han bærer den farverige Maske for at fuldføre sin plan om Underholdning for folket. Gennem en voldsom Leg slår han takten på sin store Tromme, hvilket samler mængden til en Humoristisk stund fuld af spilopper og uventede spring.

Stage

Lamper af blik er tændt rundt om scenen og kaster et uroligt skær over tilskuerne. Gøgleren danser på hænder, slår saltomortaler og taler med en forstillet, pibende stemme bag sin stive maske. Børnene ler højt, og de voksne glemmer for en stund deres eget slid. Men under masken løber sveden, og trommen lyder hul og tom i den kolde aftenluft.

Tension

Konflikten mellem gøglerens indre træthed og den glade, larmende Leg, han må opretholde under sin plan om Underholdning.

Cue

Når solen er gået ned, og mørket dækker den lille bys tage.

Action

Højt oppe på himlen indtager Månen sin vante position som Fortæller. Med sin stille og klare Fortælling oplyser den baggården og kigger ind gennem sprækkerne i det slidte Teltet. Derinde sidder den trætte Gøgleren uden sit gøgl, mens den Humoristisk tone langsomt finder sin dybe og eftertænksomme ro i nattens stilhed. Den aflagte Tromme står tavs i krogen, som et vidne om det overståede spil.

Stage

Månen kaster et koldt sølvskær over teltdugen. Indenfor brænder en lille olieprås, der kaster flakkende skygger. Gøgleren sidder på en halmknippe og deler en tør brødskorpe med sit barn. Der tales ikke; kun vinden suser svagt i det slidte lærred. Månen ser ned på dem med stor ømhed og maler dette stille billede for den fattige kunstner på sit lærred.

Tension

Kontrasten mellem det festlige gøgl på torvet og den stille, fattige virkelighed i teltet under Humoristisk belysning.

Tenor

En munter og klangfuld tone, der minder om gøglerens trommeslag, men med en dyb og varm efterklang af livets alvor.

Undertow

Under den muntre leg ligger bevidstheden om det tørre brød og hverdagens hårde slid. Latteren er kun en tynd maske over den menneskelige sårbarhed.

Nerve

Det sårbare punkt, hvor masken falder, og gøgleren står tilbage som et fattigt og træt menneske foran den tavse måne.

Echo

Lyden af den dæmpede tromme i det fjerne og det milde måneskin, der minder os om, at humoren er menneskets trofaste trøst i mørket.

Projection

En mager og slidt mand i spraglede klæder, hvis øjne røber alvor bag den malede maske.

Action

Han slår på sin store tromme og springer lystigt for at få folk til at grine og kaste mønter.

Shadow

Han skammer sig over sin fattigdom og frygter den tomme tromme, når ingen vil høre på ham.

Tell

Han sukker dybt, når han tager sin maske af og sidder stille i det mørke telt.

Projection

En bleg, rund skive af rent sølv, der kigger mildt og tålmodigt ned fra den mørke nathimmel.

Action

Den vandrer tavs hen over himlen, mens den samler på historier og kaster sit klare lys over teltets tørre brød.

Shadow

Den frygter de tunge, sorte skyer, der kan lukke dens øjne og efterlade de ensomme i totalt mørke.

Tell

Den blegner mod morgenrøden og hvisker sine hemmeligheder to kunstneren, når natten er omme.

Shown

Et lille, slidt lærredstelt med en flakkende lygte, et par tæpper og en kurv med tørt brød.

Holds

Den trætte Gøgleren og den aflagte Maske efter spillets ophør.

Offers

Et fristed for familien, fred fra torvets blikke, og et sted at dele det sparsomme måltid.

Withheld

Vinden, der suser gennem sprækkerne, og angsten for morgendagens rejse til en ny by.

Shown

Et brostensbelagt torv omgivet af gamle huse, oplyst af nattens stjerner og gøglerens spinkle blus.

Holds

Den store Tromme og den grinende Maske under forestillingen.

Offers

En plads til fælles leg, latter, og muligheden for at tjene et par skilling til aftenens måltid.

Withheld

De fine borgeres sande tanker om gøglerens ringe stand og deres egen hemmelige sorg.

Place

Teltet, hvor den hænger på en pæl, når den ikke er i brug på det åbne torv.

Load bearing

Den skjuler gøglerens sande følelser og skaber den muntre illusion, som publikum betaler for.

Apparent

Et stykke malet papmaché med store, grinende læber og tomme øjenhuler, der glimter i skæret.

Yearbook

Gemt væk i en kiste hver nat, malet op igen og igen for at dække over sliddet og tidens tand.

Place

Torvet, hvor den står som gøglerens trofaste følgesvend og scenens pulsslag.

Load bearing

Den samler folkets opmærksomhed og overdøver torvets støj med sine dybe drøn.

Apparent

Et stort instrument af træ og slidt skind, mærket af regn, sol og utallige hårde slag.

Yearbook

Båret på ryggen gennem mange lande, spillet på i solskin og slud, og altid slidt men klar til brug.

Has

En rolig stemme, et skarpt blik og evnen til at se skønheden i de mest fattige og ydmyge stunder.

Orders

Se alt, døm ingen, og fortæl kun det, du ser i nattens stille timer.

Loses

Enhver trang til selv at deltage i legen eller gribe ind i menneskenes små kår.

Drives

Lysten til at dele billeder af verden med den fattige maler og trøste de søvnløse.

Has

En spraglet dragt, en dristig holdning og evnen til at skjule sin egen sorg bag gøgl og latter.

Orders

Spil din rolle fuldt ud, slå hårdt på trommen, og lad ikke publikum se dit sande ansigt.

Loses

Retten til at klage over sit eget hårde liv eller vise sin trætired for det glade selskab.

Drives

Trangen til at tjene til det daglige brød og give folket en stunds munter glemmebog.

Initiated by

Månen, der bryder gennem skyerne og kaster sine sølvstråler ind ad vinduet til den fattige kunstner.

Direction

Fra nattens fjerne og tavse iagttagelse til en varm og levende erindring i malerens hjerte.

Lever

Sølvstrålen, der tegner billeder på væggen og vækker kunstnerens fantasi til live.

Echo

De nedskrevne ord og billeder, som bringer nattens hemmelige liv videre til eftertiden.

Initiated by

Gøgleren, der hæver stikkerne og slår det første hårde slag på den store tromme.

Direction

Fra torvets hverdagsgrå kedsomhed til en farverig verden af spøg, spring og illusioner.

Lever

Trommehvirvlen, der kalder folk til og holder dem tryllebundet i spænding.

Echo

Børnenes glade grin, mønternes klingen på brostenene og den kortvarige glæde hos folket.

Direction

At samle folket på torvet, vække deres nysgerrighed og lade gøglet fylde aftenen med latter.

Orders

Slå på trommen, tag masken på, og dans lystigt for at få folk til at åbne deres punge.

Implementation

Udført ved at rejse teltet, pynte scenen op og gennemføre legen med hele sin krop og sjæl.

Targets

• [x] Slå den store Tromme an på torvet
• [x] Bær den grinende Maske foran publikum
• [x] Fuldend aftenens Leg til alles glæde