Fire og tyvende Aften
Månen oplyser et borgerhus i Frankfurt. I en stille stue sidder en pige alene med en gammel bog og en tørret rose på sit skød. Mens hun stryger over rosens blade, fortaber hun sig i mindet om en svunden kærlighed. Månen ser hendes stille savn og bevarer det melankolske øjeblik i sin evige fortælling, før skyerne atter dækker natten.
Kampen står mellem tidens uundgåelige glemsel og pigens stædige vilje til at holde mindet om kærligheden i live.
Når månelyset trænger gennem vinduet i det grønne borgerhus.
Inde i huset sidder Pigen i sin position som Stille. På hendes skød ligger en gammel Bog, og i hendes hånd holdes en visnet Rose. Pigens plan om Erindring og hendes melankolske Droem udfolder sig under nattens Melankolsk klang.
Stuen er næsten mørk, og rosens tørre blade drysser langsomt ned over de åbne bogsider i månelyset.
Kontrasten mellem den visne blomst og de levende minder, der vækkes af bogens ord.
Når månen lyser over de gamle bindingsværkshuse in Frankfurt.
Højt oppe stiger Maanen frem som Fortaeller over det historiske frankfurt. Med sit blege lys indleder den en Melankolsk Fortaelling om svundne drømme.
De krogede gader og flodens blanke overflade reflekterer månens kolde, sølvfarvede skær.
Byens historiske uforanderlighed mod menneskets flygtige drømme.
Den særlige tone, som formidler stykkets kerne til beskueren.
Den underliggende spænding, som lurer under forestillingens overflade.
Det følsomme punkt i forestillingen, der rammer beskuerens hjerte.
Eftersmagen af forestillingen, der bliver hængende i tankerne, når lyset er gået ud.
En bleg skive over Frankfurts gamle bindingsværk.
Sender sit sølvfarvede lys gennem stueruden.
Frygter at de gamle minder vil forsvinde i mørket.
Lyser med et blegt og melankolsk skær på pigen.
En siddende skikkelse med en bog i måneskinnet.
Rører ved rosen og bladrer i bogen med et suk.
Frygter at kærligheden aldrig vil vende tilbage.
Holder den tørre rose tæt mod sit hjerte.
Et landskab af bindingsværkshuse og en spejlblank flod.
Det gamle huset og byens stille gader.
Historisk dybde og en følelse af uforanderlighed.
Den indre, personlige erindring i stuen.
Huset, som det knytter sig til.
Bærer fortidens ord og pigens erindring.
En læderindbundet bog med slidte hjørner og glemte breve.
Læses ofte i de sene aftentimer.
Huset, som det knytter sig til.
Repræsenterer den visnede kærlighed og dens evige duft.
En mørkerød, tørret rose med skøre blade.
Gemmes i bogen som et uforanderligt minde.
Et roligt blik og sandfærdig tale.
Gem hvert øjeblik, der bærer betydning.
Evnen til selv at deltage i livet.
At holde minderne i live.
En bog, en visnet rose og et vemodigt sind.
Bevar mindet, lad drømmene flyve, og søg ro i stilheden.
Dagens travlhed og lystige selskab.
Længslen efter svundne tider og en kærlig erindring.
Bogens gamle ord og den visne rose.
Fra nutidens tomhed til fortidens varme minder.
Erindringen om uforløste drømme.
Et stille suk, der langsomt dør hen.
Månens lys, der rammer borgerhusets ruder.
Fra den stille stue til historiens evige erindring.
Månelyset og de blide ord.
En hvisken om skønhed og svundne tider.
Includes the play configuration and all staged elements.