Femte Aften.

Cue

Skibet løsner trosserne og glider langsomt væk fra stenkajen.

Action

På den kolde Havnen står Pigen i sin position som Afskedig og kigger grædende ud mod det bortsejlende Skib. Hendes elskede vinker til hende fra det fjerne Daekket, mens hun gennemgår den smertefulde Afsked. Hun presser sit dyrebare Brev mod brystet og udfører sin plan om Erindring for aldrig at glemme ham. Hele dette øjeblik er gennemsyret af en Tragisk stemning.

Stage

Pigen græder lydløst, mens hendes skuldre ryster under den mørke kappe. Lanternebelysningen fra skibets dæk flimrer på vandets mørke overflade, efterhånden som afstanden øges. Hun hæver langsomt hånden til en sidste hilsen, mens brevet krølles let i hendes faste greb mod hjertet.

Tension

Konflikten mellem skibets uafvendelige bevægelse væk fra land under den fysiske Afsked og pigens desperate forsøg på at holde fast i kærligheden gennem sin Erindring.

Cue

Månen stiger op og kaster sit første sølvlys over den stille havn.

Action

I den mørke nat stiger Maanen op i sin position som Fortaeller. Han begynder sin Fortaelling om det, han ser under sit blege lys. Nede på Havnen ligger det store Skib klar til afsejling. Hele dette syn udspiller sig under den melankolske og Tragisk tone.

Stage

Natten er stum og havnen ligger øde. Måneskinnet trænger igennem skydækket og tegner skarpe, kolde skygger af skibets master på stenkajen. Alt ånder af en uundgåelig adskillelse, før handlingen tager fart.

Tension

Konflikten mellem månens kolde, upersonlige iagttagelse som Fortaeller og den tunge, følelsesladede atmosfære i den Tragisk grundtone.

Tenor

En dyb og ensom vibrerende undertone, som lyden af en enkelt cello i en tom sal, der minder os om den uundgåelige adskillelses smerte.

Undertow

Under det fysiske farvel ligger en uafvendelig sorg over livets forgængelighed og de dybe afstande mellem mennesker, der elsker hinanden, men må skilles af skæbnen.

Nerve

Det, der rammes, er den isnende følelse af magtesløshed over for tidens og afstedets brutale gang. Smerten ved at stå tilbage på en mørk kaj, mens alt, man ejer af lykke, glider væk på det åbne hav.

Echo

Månens blege lys, der reflekteres i pigens tårer, og det visnende håb, som kun finder en svag trøst i brevet mod hendes bryst.

Projection

Et blegt og mildt ansigt, der lyser koldt ned fra den mørke nathimmel og kaster sit sølvskær over havnen og skibet.

Action

Han svæver langsomt mellem skyerne og retter sit klare blik mod jorden for at fange ethvert stille øjeblik.

Shadow

Maanen frygter, at hans historier vil forsvinde i glemsel, og at menneskenes sorger vil forblive usete i mørket.

Tell

Han taler med en dæmpet, hviskende røst, der minder om en fjern brise, som bærer nattens hemmeligheder med sig.

Projection

En spinkel skikkelse i en mørk kappe, med et blegt ansigt dækket af tårer og øjne, der stirrer uafbrudt mod havet.

Action

Hun holder et brev fast presset mod sit bryst og hæver sin svage hånd til en sidste hilsen.

Shadow

Pigen frygter, at skibet vil forlise på det dybe hav, eller at hendes elskede vil glemme hende i det fjerne fremmede.

Tell

Hendes skuldre ryster svagt af gråd, og hun hvisker hans navn ud i den tomme natluft.

Shown

En plankebelagt overflade med tovværk og lanterner, der svajer blidt i takt med skibets bevægelser.

Holds

Skyggerne af søfolkene og skikkelsen af den elskede, der trækker sig længere væk, som skibet sejler.

Offers

Et forhøjet punkt, hvorfra man kan sende den allersidste hilsen og kigge tilbage på den forladte kaj.

Withheld

Muligheden for at vende om eller træde ned på kajen igen, da afsejlingen er uundgåelig.

Shown

En mørk stenkaj omgivet af stille, sort vand, oplyst kun af månens blege skær mellem nattskyerne.

Holds

Den grædende Pigen, det store Skib ved kajen og det tårevædede Brev.

Offers

Et sted for det sidste fysiske møde og de udtalte løfter, før adskillelsen bliver en realitet.

Withheld

Enhver form for varme eller trøst mod nattens kolde vind og den uundgåelige afskedssmerte.

Place

Havnen, hvor det holdes tæt af pigen på den mørke kaj.

Load bearing

Det bærer de skrevne ord af troskab og løfter, som skal holde håbet og kærligheden i live over den store afstand.

Apparent

Et foldet papir, let slidt i kanterne og fugtet af pigens bitre tårer under afskeden.

Yearbook

Skrevet med blæk i fortrolighedens stund for at holde evigt, men nu pigens eneste faste holdepunkt i hendes ensomhed.

Place

Havnen, hvor dets mørke skrog ligger tungt ved kajen, før det glider ud på det dybe hav.

Load bearing

Det bærer besætningen, de rejsende og pigens elskede væk fra hjemlandet og ud mod det fremmede.

Apparent

En stor, mørk skikkelse af træ og reb, med høje master og et oplyst dæk, hvor skyggerne bevæger sig.

Yearbook

Bygget til at trodse storme og bølger på de store have, men i nat fungerer det som adskillelsens kolde redskab.

Has

En dyb sorg i hjertet, øjne fyldt med tårer og en uendelig tomhedsfølelse over for det mørke hav.

Orders

Bliv stående på den kolde kaj, vink med din rystende hånd og hold brevet tæt mod dit bryst som den sidste skat.

Loses

Nærheden to den elskede, trygheden i hans arme og håbet om en hurtig genforening.

Drives

Kærlighedens ubændige styrke og viljen to at bevare erindringen ren trods den geografiske adskillelse.

Has

Et klart overblik fra himmelrummet, evnen til at male med lys og en dyb medfølelse med de jordiske skæbner.

Orders

Betragt pigens tårer på kajen, mal havnens mørke med dit kolde sølvlys og fortæl historien uden at ændre dens gang.

Loses

Fornemmelsen for den fysiske berøring og muligheden for direkte at gribe ind i menneskenes tunge skæbner på jorden.

Drives

Længslen efter at lade nattens skjulte billeder og den sande kærligheds smerte blive hørt og husket af eftertiden.

Initiated by

Skibets afsejlingstidspunkt og pligten, der kalder den elskede væk over havet.

Direction

Fra den fysiske nærhed og fælles fremtid til den uundgåelige afstand og ensomhed.

Lever

Afskedig, som med gråd og vinken må lade skibet glide ud på det mørke hav.

Echo

Bølgernes stille skvulpen mod kajen og den rystende vind, der bærer de sidste afskedsord bort.

Initiated by

Månens fremkomst på himlen og hans behov for at dele de skjulte menneskeskæbner, han har lyst over.

Direction

Fra den rå, ufortalte virkelighed på jorden til et evigt, poetisk billede bevaret i sproget.

Lever

Fortaeller, der lader måneskinnet male scenerne og oversætte stumme tårer til ord.

Echo

De hviskende ord, der genlyder i den stille natluft og minder lytteren om livets forgængelighed.

Direction

At holde fast i de skrevne ord, værne om mindet på den kolde kaj og lade kærligheden overleve adskillelsen.

Orders

Hold kærlighedsbrevet tæt mod dit bryst, stir efter skibet til dets lys er slukket i horisonten, og glem aldrig hans løfter.

Implementation

Gennemført ved at stå ubevægelig på kajen ved havnen under afskeden, mens tårerne triller og brevet varmes mod hjertet.

Targets

• [x] Græd på den kolde Havnen
• [x] Pres det dyrebare Brev mod brystet
• [x] Fuldfør den smertefulde Afsked