Lykkens Galoscher.

Cue

Kopisten låner galoscherne og ønsker at opleve en digters rige åndsliv og naturens frihed.

Action

Kopisten, som indtager sin position som Digter, ønsker sig forvandlet til en fugl for at flyve frit i skoven. Han forvandles til en lærke, men fanges hurtigt af børn og spærres inde i Fugleburet. Han oplever fangeskabets begrænsninger og indser, at ydre frihed uden for samfundet er en illusion. Gennem en dyb Erkendelse befries han, da Galoscherne fjernes, og Feerne (i positionen Skæbne) afslutter Feernes Plan.

Stage

Kopisten sidder mut i skikkelse af en lille lærke i Fugleburet, mens børn udenfor kigger nysgerrigt ind.

Tension

Søgen efter absolut frihed fører til det mest snævre fængsel. Kunstnerens følsomhed bliver hans egen fælde i mødet med verden.

Cue

Det er aften i et borgerligt hus, og to feer mødes i forstuen for at diskutere menneskets natur.

Action

Feerne, som indtager positionen Skæbne, efterlader et par magiske Galoscherne i Hallen. Lykkens Fe ønsker at bringe menneskene glæde, mens Sorgens Fe forudser elendighed. De iværksætter Feernes Plan for at teste, hvordan bæreren vil reagere på øjeblikkelig Ønskeopfyldelse. Eksperimentet begynder, da den første gæst ankommer.

Stage

Feerne svæver i den mørke Hallen og lægger de skinnende Galoscherne på gulvet nær døren.

Tension

Kontrasten mellem de to feers forventninger til menneskets lykke. Det magiske legetøj efterlades i et ubevogtet rum, klar til at skabe kaos.

Cue

Justitsråden skal hjem fra et selskab og tager ved en fejl de forkerte galoscher på i mørket.

Action

Knap, der indtager sin position som Nostalgiker, iværksætter Menneskets Plan ved at udtale et uoverlagt Ønsket om at være i middelalderen. Han transporteres øjeblikkeligt til Fortiden. Han oplever kong Hans' tid som mørk, mudret og farlig. Efter at have indset dårskabet ved sin nostalgi gennem en smertefuld Erkendelse, ønsker han sig febrilsk tilbage til sin egen tid.

Stage

Knap står fortvivlet i en mørk, mudret gyde i Fortiden og trækker sin moderne frakke tættere om sig, mens han kigger efter sine Galoscherne.

Tension

Justitsrådens romantiske drøm om fortiden knuses af den rå middelalderlige virkelighed, hvilket skaber en komisk og desperat situation.

Cue

Nattevægteren finder galoscherne på gaden, prøver dem og begynder at filosofere over livet.

Action

Vægteren, i sin position som Drømmer, ønsker at opleve en anden mands status og derefter at rejse til månen. Galoscherne igangsætter en voldsom Ønskeopfyldelse, som sender hans sjæl op i Himlen. Han svæver vægtløs rundt, men hans krop ligger livløs tilbage på jorden. Først da Galoscherne fjernes af Feerne (i deres skikkelse som Skæbne), vender hans sjæl tilbage.

Stage

Vægteren ligger livløs på brostenene under en lygtepæl, mens hans lysende sjæl svæver højt oppe i Himlen.

Tension

Den ultimative eskapisme, som truer med at afbryde forbindelsen til det fysiske liv. Længslen efter stjernerne kolliderer med kroppens dødelighed.

Tenor

Det komiske, vittigt og menneskekloge. Tonen er den muntre satirikers, der lader hvert ønske gå skævt på den mest belærende og fornøjelige måde. Spillet slås an i en let, anekdotisk, lunt iagttagende klang, en række småhistorier, hver med sin pointe om, hvor tåbeligt mennesket ønsker. Justitsråd Knap længes tilbage til fortiden og får kun mudder og mørke; hver figur får sit hjertes ønske og fortryder det straks. Det er menneskelig dårskab udstillet med et smil.

Undertow

Under den muntre belæring ligger en mild melankoli over det utilfredse hjerte. Vi ler ad dem, men de er os: ingen er glade dér, hvor de er, alle vil være en anden eller et andet sted. Den understrøm, den stille sorg over rastløsheden, holder tonen fra at blive ren spøg; bag hver komisk fiasko aner man et menneske, der ikke kan slå sig til ro, og som måske aldrig får lov at se sin egen lykke, fordi den ligger lige under fødderne.

Nerve

Det, der rammes, er den klogt smilende genkendelse. Den lune fornøjelse ved at se andre ønske forkert og samtidig genkende sin egen utilfredshed i dem. Det spiller på vores forfængelige tro på, at græsset er grønnere et andet sted, og på den befriende erkendelse, et grin kan rumme: at det, vi tror ville gøre os lykkelige, oftest ville gøre os ulykkelige.

Echo

Det, der bliver hængende, er den lette lærdom, leveret uden løftet pegefinger: lykken er at ville det, man har. En eftersmag af venlig, vittig livsvisdom, hvor man har moret sig over alle de fejlslagne ønsker og samtidig fået et lille puf til at se mildere på sit eget givne liv.

Tenor

Det uhyggelige, det kølige gys ved at se sjæl og krop skilles ad. Tonen er forvarslets: en mand står og filosoferer i nattens stilhed, og pludselig er han to, en lysende skikkelse højt oppe og en tom krop på stenene. Spillet slås an i en dæmpet, svimlende, vægtløs klang, hvor det at ønske sig bort viser sig at være det samme som at dø. Mørket nærmer sig ikke med larm, men med en stilhed: den ubevægelige krop under lygten, mens noget driver længere og længere væk fra den.

Undertow

Under gyset ligger længslen, der voldte det. Vægteren ville bare et øjeblik være fri, se stjernerne, slippe sit slidte liv; det er ikke ondskab, men hjemvé efter noget højere, der nær koster ham alt. Den understrøm, det smertelige savn under skrækken, holder tonen fra at blive ren rædsel; det uhyggelige bliver tungere af, at det udspringer af en så menneskelig længsel, og at faren netop ligger i at ville for meget.

Nerve

Det, der rammes, er angsten for at miste sig selv, for at tråden mellem krop og liv kan briste, mens man ser til. Den svimmelhed, der griber en ved tanken om at svæve bort og ikke kunne vende tilbage. Det spiller på dødsfrygten i sin stilleste form, ikke smerten, men løsrivelsen, og på det kolde stik ved synet af en krop, der ligger, som var den allerede gået bort.

Echo

Det, der bliver hængende, er billedet af den livløse skikkelse på brostenene, mens sjælen var et andet sted. Feerne griber ind, og han vender tilbage, men gyset sætter sig. En eftersmag af kølig uro, hvor man husker, hvor tynd grænsen var, og hvor let en længsel kunne have ført helt over den.

Projection

To gådefulde, ophøjede skikkelser, der taler i filosofiske vendinger og betragter menneskehedens handlinger med en blanding af medfølelse og kynisme.

Action

De efterlader de magiske galoscher i hallen og henter dem til sidst tilbage, efter at have bevidnet dårskaben.

Shadow

Deres kolde nysgerrighed og eksperimenterende natur, som leger med menneskeskæbner for at bevise en pointe.

Tell

De svæver vægtløst og hvisker hemmelighedsfuldt, mens de betragter de henlagte galoscher på gulvet.

Projection

En stiv og formel embedsmand, prydet med fine manchetter, som klager over hverdagen og romantiserer fortiden uden indsigt.

Action

Han forveksler galoscherne i mørket, rejser ufrivilligt til fortiden, og flygter i panik tilbage til sin stue.

Shadow

Hans urokkelige og snæversynede naivitet, der gør ham ude af stand til at klare den rå, historiske virkelighed.

Tell

Han retter stolt på sine briller og rynker næsen ad samtiden, mens han priser kong Hans' tid.

Projection

En følsom, melankolsk ung mand med blækplettede fingre, som drømmer om at synge frit som en fugl over skovens trækroner.

Action

Han låner galoscherne, oplever poetisk inspiration og forvandler sig derefter til en lærke, som straks spærres inde.

Shadow

Hans manglende evne til at acceptere livets sociale bånd, hvilket fanger ham i et snævert fuglebur.

Tell

Han sukker melankolsk og kigger ud ad det lukkede kontorvindue, mens han nulrer en fjerpen.

Projection

En fattig og eftertænksom vægter i tung kappe, der udfører sit trivielle natarbejde under stjernerne og længes efter flugt.

Action

Han tager galoscherne på, afprøver en løjtnants tilværelse, og sender derefter sin sjæl op til månen.

Shadow

Hans radikale eskapisme, som fuldstændig afbryder hans sjæl fra hans fysiske krop og truer med evig død.

Tell

Han støtter sig tungt til sin morgenstjerne og sukker dybt, mens han kigger op mod månehimlen.

Shown

Kong Hans' København med mudrede, mørke gader, bindingsværkshuse og en gammel, støjende krostue.

Holds

Justitsråd Knap i sit moderne tøj midt i en historisk virkelighed.

Offers

En konfrontation med middelalderens barske og beskidte realiteter uden moderne bekvemmeligheder.

Withheld

Hjemlig tryghed og genkendelighed, hvilket skaber en panisk angst hos den rejsende.

Shown

En mørk forstue i et borgerligt hus med en paraplystander, en knagerække og en dør mod gaden.

Holds

De henlagte Galoscherne på gulvet tæt ved døren.

Offers

En overgangszone mellem det trygge hjemlige rum og den ydre verden af magiske muligheder.

Withheld

Sikkerhed mod forveksling, da galoscherne nemt kan forveksles med bærerens egne sko.

Shown

Månen og det ydre kosmos, set som en kold, øde verden med dybe kratere og en tavs, uendelig stjernehimmel.

Holds

Den frigjorte sjæl af Vægteren, mens hans krop ligger livløs tilbage på jorden.

Offers

En total frigørelse fra tyngdekraften og jordens trivielle bekymringer.

Withheld

Fysisk liv og genopstandelse, så længe galoscherne fastholder sjælen i dens kosmiske rejse.

Place

I en stue i byen, hvor kopisten holdes fanget efter at være forvandlet til en lærke.

Load bearing

Det symboliserer begrænsningen og fængslingen af den frie sjæl, der forsøgte at flygte fra virkelighedens bånd.

Apparent

Et snævert metalbur med en lille siddepind og en kop med vand, hængt op ved et vindue.

Yearbook

Brugt af børnene til at indespærre den syngende lærke, indtil galoscherne tages af og forvandlingen ophører.

Place

Først i Hallen, derefter på fødderne af de skiftende bærere under deres rejser.

Load bearing

De understøtter den magiske mekanisme, som øjeblikkeligt omsætter bærerens tanker og ønsker til virkelighed.

Apparent

Et par helt almindelige, sorte gummigaloscher, som dog bærer en overjordisk glans i måneskinnet.

Yearbook

Efterladt af Lykkens Fe, båret af Knap, vægteren og kopisten, og til sidst genvundet af Sorgens Fe.

Place

I bærerens sind som en flygtig tanke, der øjeblikkeligt manifesteres i omgivelserne.

Load bearing

Det er den udløsende kraft, som transformerer bærerens omgivelser og tester bærerens sande behov.

Apparent

En pludselig verbalisering eller mental impuls, som bryder virkelighedens normale love.

Yearbook

Udtalt af Knap for at rejse i tid, af vægteren for at rejse i rum, og af kopisten for at skifte form.

Has

En rig indre verden, en evne til at sanse naturens sprog og en dyb uvilje mod samfundets snævre rammer.

Orders

Udtryk din sjæls poesi, søg friheden i naturen, og bryd ud af kontorets fængsel.

Loses

Sin frihed og sit selvværd, da hans poetiske følsomhed gør ham til et bytte for andres kontrol.

Drives

At smelte sammen med naturens frihed, selvom det bringer ham i et snævert fængsel.

Has

En rastløs længsel efter højere status og en dyb nysgerrighed efter at overskride jordiske grænser.

Orders

Oplev en andens liv, send din sjæl ud i det ydre rum, og frigør dig fra kroppens bånd.

Loses

Forbindelsen til den fysiske verden, hvilket efterlader kroppen livløs og sjælen strandet.

Drives

At overvinde hverdagens trivielle begrænsninger gennem åndelig og social flugt.

Has

En dyb utilfredshed med nutiden og en urokkelig overbevisning om fortidens overlegenhed.

Orders

Søg tilbage til en tabt guldalder, konfronter fortidens virkelighed, og indse din egen tids tryghed.

Loses

Sin romantiske illusion om fortiden, da han møder middelalderens rådenskab og mørke.

Drives

At flygte fra samtiden, indtil virkeligheden tvinger ham til at værdsætte sin egen stue.

Has

En viden om livets sande vilkår og evnen til at manipulere menneskets omstændigheder gennem magiske genstande.

Orders

Efterlad galoscherne, lad menneskene afprøver deres ønsker, og bevis at øjeblikkelig opfyldelse bringer sorg.

Loses

Sin tro på menneskets visdom, da hvert ønske blot fører til større forvirring og elendighed.

Drives

At undervise menneskene i at værdsætte det virkelige livs begrænsninger og finde fred i det givne.

Initiated by

De smertefulde erfaringer under ønskeopfyldelsen, som tvinger bæreren til at ønske sig tilbage til virkeligheden.

Direction

Bevægelsen fra naiv eskapisme til accept af det virkelige livs begrænsninger.

Lever

Den pludselige angst og lidelse, som opstår når ønsket realiseres i sin yderste konsekvens.

Echo

Feernes konstatering af dårskaben og deres beslutning om at fjerne galoscherne fra menneskeverdenen.

Initiated by

Galoscherne, som reagerer på enhver tanke hos den, der bærer dem på sine fødder.

Direction

Bevægelsen fra en utilfreds mental tilstand til den fysiske eller rumlige realisering af begæret.

Lever

Bærerens ubevidste eller impulsive tanker, som øjeblikkeligt omsættes uden moralsk filter.

Echo

De kaotiske og ubehagelige konsekvenser, som viser at menneskets ønsker sjældent bringer lykke.

Direction

Feerne vil afprøve galoscherne på rigtige mennesker for at bevise Sorgens Fes tese om, at begæret kun bringer ulykke.

Orders

Efterlad galoscherne i hallen, lad menneskene bruge dem, og iagttag resultatet.

Implementation

Udføres som et eksperiment på jorden, med start i Hallen.

Targets

• [x] Lægge de magiske galoscher i en forstue i byen
• [x] Lade forskellige borgere prøve dem og udføre deres ønsker
• [x] Iagttage de absurde konsekvenser af menneskenes dårskab
• [x] Indsamle galoscherne igen for at bringe eksperimentet til ophør

Direction

De skiftende bærere (Knap, vægteren, kopisten) ønsker at ændre deres nuværende tid, rum eller form for at opnå lykke.

Orders

Tag galoscherne på, ønsk dig væk fra samtiden eller kroppen, og søg lykken i det ukendte.

Implementation

Udføres impulsivt af de skiftende bærere i Hallen, Fortiden og Himlen.

Targets

• [x] Undslippe den kedelige nutid ved at rejse til fortiden
• [x] Stige i social status og udforske kosmos
• [x] Opnå kunstnerisk frihed ved at forvandle sig til en fugl
• [x] Vende tilbage til virkeligheden efter at have indset dårskaben