Det sjunkne Kloster.

Cue

Vandet lukker sig fuldstændigt over klostrets tårn, og overfladen bliver atter blank.

Action

Nede i den dybe Soe sidder Aamanden i sin position som Observatoer og ser det sunkne kloster hvile på bunden af sit rige. Den tabte Klosterklokke og den druknede Salmebog ligger spredt i mudderet, mens Sinking er fuldført. Selvom den gamle Munk er borte, klinger efterveerne af hans Boen og plan om Frelse stadig gennem vandet. Hele sceneriet efterlader en Andagtsfuld erindring, der vibrerer i dybet af den våde Ruin.

Stage

Søen ligger fuldkommen stille under den grå himmel, og ingen krusninger røber det drama, der lige er fundet sted. Nede under vandet sidder åmanden ubevægelig blandt algerne. Han lytter til den dæmpede lyd af klokken, der stadig klinger svagt under bølgerne, og ser munkens salmebog langsomt gå i opløsning i det kolde mudder.

Tension

Den evige ro under vandoverfladen over for den usynlige, men mærkbare efterklang af munkens bøn og det sunkne liv under Andagtsfuld.

Cue

Murene begynder at slå revner, og søens kolde vand trænger ind over tærsklen.

Action

I den skælvende Ruin knæler den gamle Munk i sin position som Bedende. Han udfører sin plan om Frelse by at holde fast i sin Salmebog og lade sin Boen stige mod himlen, mens klostrets Sinking trækker alt ned i den mørke Soe. Imens ringer den tunge Klosterklokke sin sidste andagtsfulde sang. Hele denne undergang udspiller sig under den dybe, Andagtsfuld tone.

Stage

Murene skælver, og støv og småsten falder fra loftets buer. Munken ænser det ikke; hans øjne er lukket, og hans hænder ryster svagt om salmebogens slidte sider. Vandet stiger koldt og stille over alterets trin, indtil det når hans knæ, mens klokken runger klagende fra tårnet over den urolige sø.

Tension

Konflikten mellem den fysiske undergang under processen Sinking og munkens urokkelige søgen efter Frelse i bønnen, der spilles i en Andagtsfuld stemning.

Tenor

En dyb, dæmpet og vibrerende tone, som lyden af et gammelt orgel i en tom kirke, der minder os om evigheden midt i forgængeligheden.

Undertow

Under den fysiske katastrofe lurer en uundgåelig accept af naturens og Guds vilje. Det er erkendelsen af, at alt det skabte må forgå, men at ånden kan finde fred, før mørket lukker sig.

Nerve

Det, der rammes, er den pludselige og isnende følelse af jordisk afmagt over for vandets kolde stigning. Smerten ved at give slip på det jordiske hjem, men også den trøst, der findes i fuldstændig overgivelse.

Echo

Den svage klang fra klokken under vandet, der toner ud i luften. En hvisken om, at det sunkne kloster stiller ringer for dem, der har øre at høre med.

Projection

En gammel, mager mand i en slidt, grå munkekutte med foldede hænder og et mildt, men sorgfuldt blik.

Action

Han holder fast om sin salmebog og knæler ved alteret, mens klostermurene skælver.

Shadow

Munken frygter, at hans bønner ikke bliver hørt, og at sjælen vil drukne i det mørke vand.

Tell

Han hvisker uafbrudt hellige ord, og hans læber ryster svagt under den dybe bøn.

Projection

En våd, skyggefuld skikkelse dækket af grønne alger og siv, hvis øjne glimter som koldt stjernelys under vandoverfladen.

Action

Han sidder stille i dybet og lytter til klostrets synkende klokke uden at gribe ind.

Shadow

Han frygter den tørre jord og den skarpe sol, der kan udtørre hans rige og gøre en ende på hans magt over dybet.

Tell

En svag lugt af mudder og rådnende blade følger ham, og vandet kruser sig altid, hvor han dvæler.

Shown

Et ødelagt alterrum med revnede stenbuer, knuste ruder og et gulv, der allerede oversvømmes af koldt vand.

Holds

Den bedende Munk, hans slidte Salmebog og den tunge Klosterklokke.

Offers

Et midlertidigt fristed for andagt og de sidste desperate bønner før undergangen.

Withheld

Den tryghed og styrke, som de tykke mure engang lovede herrens tjenere.

Shown

Et koldt, spejlblankt vanddække med mørke skygger af tang, der gemmer på åmandens rige.

Holds

Det synkende kloster, den tabte Klosterklokke og den stumme Aamanden.

Offers

Et koldt og evigt hvilested for de jordiske rester og klostrets glemte skatte.

Withheld

Søens dybeste hemmeligheder og den fred, der findes under de urolige bølger.

Place

Ruin, hvor den hænger højt oppe i det vaklende tårn og sender sine sidste toner ud.

Load bearing

Den bærer klostrets andagtsfulde røst og kalder brødrene sammen til den sidste gudstjeneste.

Apparent

En tung, mørk krop af støbt malm med fine indskrifter, der vibrerer voldsomt, når den klinger.

Yearbook

Støbt til at lyde over skoven og søen i hundrede år, men nu dømt til at synke og klinge under vandet.

Place

Ruin, hvor den holdes tæt mod munkens bryst under alterets skælvende skygge.

Load bearing

Den bærer de skrevne ord for troen og frelsen, som munken finder trøst i.

Apparent

En lille, læderindbundet bog med slidte sider, spænder af messing og sirligt skrevne noder.

Yearbook

Skrevet af en gammel skriver og båret gennem mange års andagt, indtil dens blade opløses i søens dyb.

Has

En dyb indre ro, en foldet hånd og en urokkelig tillid til den himmelske frelse trods murenes fald.

Orders

Hold blikket vendt mod himlen, slip alle jordiske ejendele og bed uophørligt for de synkende sjæle.

Loses

Fornemmelsen for den ydre verden, frygten for døden og bevidstheden om det kolde vand, der stiger.

Drives

Længslen efter Guds nåde og ønsket om at bevare troen ren til det allersidste åndedrag.

Has

Et koldt, tålmodigt blik, en absolut tavshed og evnen til at vente i århundreder på sin ret.

Orders

Betragt de levendes undergang, grib ikke ind i skæbnens gang og modtag det, der synker i dybet.

Loses

Evnen til at føle menneskelig varme, sorg over tabet og glæde ved den tørre jords skønhed.

Drives

Naturens evige kredsløb og den stille vished om, at alt i sidste ende må vende tilbage til vandet.

Initiated by

Munkens erkendelse af den uundgåelige undergang og hans inderlige tro på Guds nåde.

Direction

Fra menneskets dybe frygt og nød til en himmelsk fred, der hæver sjælen over vandet.

Lever

Salmebog, hvis hellige ord styrker troen og giver munken kraft til at bede midt i katastrofen.

Echo

Klokkens sidste klang, der blander sig med munkens hvisken over den stille sø.

Initiated by

Jordens skælv og søens stærke strømme, der undergraver de gamle mure.

Direction

Fra den faste, tørre jord ned i det kolde, mørke og uendelige vanddyb.

Lever

Tyngdekraften og vandet, der trænger ind gennem revnerne og fylder klostrets sale.

Echo

Vandets boblen og den tunge lyd af faldende sten under overfladen.

Direction

At holde fast i troen, vende ryggen til jordisk frygt og lade bønnen stige op til himlen.

Orders

Fold dine hænder, læs i din salmebog og søg Vorherres nåde, mens vandet stiger om dine knæ.

Implementation

Gennemført ved at knæle ved det skælvende alter i ruinen og synge de gamle salmer under katastrofen.

Targets

• [x] Knæl i den skælvende Ruin
• [x] Læs i den hellige Salmebog
• [x] Fuldfør den sidste Boen