Alferne paa Heden.

Cue

Hyrden vågner ved en mærkelig hvisken i mørket og sætter sig hen til det lille vindue.

Action

Inde i det kolde Hyrdehuset sidder Hyrden i sin position som Iagttager. Han lader sin gamle Fløjte ligge tavs på bordet for ikke at vække mistillid. Ved at forblive en stille tilskuer lader han nattens hemmelige Beskyttelse folde sig ud og bevarer den Poetiske pagt med det usete folk på heden.

Stage

Hyrden spejder ud gennem den lille, støvede rude. Derude på den mørke flade danser de fine skygger, og han mærker en dyb ærefrygt for den ensomme hedes skønhed. Selvom han fryser i sit simple hus, føler han en sær glæde ved at vide, at naturen lever sit eget hemmelige liv under stjernerne, uberørt af menneskelig grådighed.

Tension

Fristelsen til at blæse i fløjten og kalde på de små væsner, hvilket ville bryde nattens fred og fordrive alferne for altid under Poetiske undertoner.

Cue

Månen stiger op over den øde horisont, og heden falder i dyb, tyst ro.

Action

På den mørke Heden træder Alfekongen frem i sin egenskab af Leder. For at sætte sin plan om Dans i værk hæver han sit scepter og sætter gang i den natlige Dans. Under denne lydløse hvirvel spredes de glitrende Dugperler over lyngen og stemmer sindet til den Poetiske tone.

Stage

Alferne hvirvler rundt i en let ring. Måneskinnet leger i de små krystaller af dug, der lægger sig som et fint slør over heden. Alfekongen står midt i ringen, alvorlig og stolt, og styrer de fine trin. Der er ingen lyd, kun den hviskende vind, der bærer den eventyrlige stemning frem under den stjerneklare himmel.

Tension

Truslen fra det kommende daggry, hvor alfernes rige atter skal skjules for menneskenes øjne, mens den Poetiske tone klinger ud.

Tenor

En tyst, blød og hviskende stemme, som vinden i lyngen en sen efterårsaften, der fortæller om alt det, vi ikke kan se ved højlys dag.

Undertow

Under den lette dans lurer en dyb sorg over, at alting må vige for menneskets grådige fremskridt. Det er bevidstheden om, at lyngens vilde pragt snart kan være forbi, og at alferne vil flygte, når ploven kommer.

Nerve

Det, der rammes, er den pludselige længsel efter det tabte paradis. Smerten ved at indse, at det smukkeste i verden er det, der ikke kan fanges eller forklares med fornuft.

Echo

Eftersmagen af kold natteblæst og duften af våd lyng under månen. Den stille hvisken om, at naturens dybeste skatte kun åbenbarer sig for den, der har et tålmodigt hjerte.

Projection

En lille, svævende skikkelse med en krone af fine lyngblomster og en kappe vævet af spindelvæv og månestråler.

Action

Han hæver sit scepter af tørret græs for at lede alfernes dans hen over heden.

Shadow

Han frygter den skarpe sol og menneskets tunge plov, der vil vende lyngen og ødelægge alfernes hemmelige rige.

Tell

Det rasler blidt i den tørre lyng, og en kold luftning farer hen over jorden, hver gang han taler.

Projection

En vejrbidt, gammel mand i en slidt vadmelskovl, der støtter sig til en kroget stav og kigger efter stjernerne.

Action

Han sidder stille ved det lille vindue og ser alfernes mystiske ringdans uden at forstyrre dem.

Shadow

Han frygter at miste sit uskyldige sind, så han ikke længere kan se de små væsner lege i måneskinnet.

Tell

Han sukker dybt og retter på sin gamle uldhue, mens han nynner en gammel melodi for sig selv.

Shown

En vidstrakt flade af mørk lyng, spredte enebærbuske og sandede stier under stjernerne.

Holds

De fine Dugperler og de dansende alfer med Alfekongen i spidsen.

Offers

Et fristed for den vilde natur, måneskin og hemmelig skønhed, som mennesket ikke har ødelagt endnu.

Withheld

Dagens hårde arbejde, plovens skarpe jern og menneskenes larmende bekymringer om livets brød.

Shown

Et lille rum med rå stenvægge, et slidt vindue med kig til heden, en enkel briks og et gammelt træbord.

Holds

Den slidte Fløjte og den gamle Hyrden (der sidder i mørket).

Offers

Et lunt ly mod blæsten og en tryg ramme, hvorfra man kan iagttage naturens hemmelige liv.

Withheld

Alfernes muntre leg, den vilde dans i ringen og den kolde, friske natteblæst over lyngen.

Place

Heden, hvor de glimter på de spinkle lyngtoppe, før solen står op.

Load bearing

De bærer hemmeligheden om hedens liv, da de giver næring til den tørre jord i nattens mørke.

Apparent

Små, klare perler, der fanger måneskinnet og glitrer som de fineste diamanter i græsset.

Yearbook

De lægges ud hver eneste nat, når alferne danser, og forsvinder stille i den første varme solstråle.

Place

Hyrdehuset, hvor den ligger på det rå træbord ved siden af det slukkede talglys.

Load bearing

Den holder hyrden ved selskab og minder ham om hans enfoldige pligt som vogter og iagttager.

Apparent

Et stykke tørt træ med fine huller, slidt glat af gamle hænder og båret af en simpel lædersnor.

Yearbook

Brugt hver aften, når mørket falder på, og fårene skal genkendes på deres stille stier.

Has

Et vågent øje for naturens tegn, en stille tålmodighed og en gammel fløjte af hyldetræ.

Orders

Hold dig i baggrunden, vogt dine får med mildhed, og lad naturens egne kræfter råde uden indblanding.

Loses

Lysten til at jage de små alfer væk eller bruge deres magt til egen vinding.

Drives

En dyb ærefrygt for den ensomme hedes skønhed og de hemmeligheder, som kun mørket bringer frem.

Has

Et fint scepter af lyng, en ubøjelig vilje til at beskytte heden og en dyb indsigt i månens hemmelige baner.

Orders

Vogt lyngen, led de små alfers ringdans, og hold det kolde menneskeliv langt borte fra vores hemmelige rige.

Loses

Enhver forbindelse til menneskenes larmende verden og den trygge varme bag hyrdehusets tykke mure.

Drives

Trangen til at bevare heden vild og uforstyrret, så de fine blomster kan gro under stjernerne.

Initiated by

Hyrdens stumme pagt og hans tålmodige valg om blot at iagttage og lade alferne danse.

Direction

Fra den rå og ubeskyttede jord til en evig blomstrende hede under alfernes værn.

Lever

Hyrdens tavshed og hans vilje til ikke at lade hyldefløjtens toner forstyrre nattens fred.

Echo

Dugperlerne, der glitrer i morgenlyset og minder om, at heden endnu er fri og vild.

Initiated by

Månens første stråler, der rammer heden og vækker alferne af deres dagsdvale.

Direction

Fra en stille, afventende hvile til en let og lydløs hvirvel hen over de mørke lyngtoppe.

Lever

Alfekongens scepter af tørret græs, der tegner cirkler i den kolde natteluft.

Echo

Et svagt sus i lyngen, som om en mild vind blæste over den øde jyske hede.

Direction

At holde menneskets plov væk ved at opretholde det hemmelige, natlige liv på lyngen.

Orders

Saml de små alfer, tænd måneskinnet, og hvirvel lydløst hen over den mørke jord.

Implementation

Gennemført ved at lede dansen i store cirkler og lade duggen falde tæt.

Targets

• [x] Placeret sikkert på den øde Heden
• [x] Spred de livgivende Dugperler over jorden
• [x] Fuldend den hemmelige Beskyttelse af landskabet