Hvad gamle Johanne fortalte.

Cue

Børnene leger lystigt under forårssolen, før livets alvor og skygger melder sin ankomst.

Action

I den idylliske Landsbyen vokser Johanne og Rasmus op side om side. De leger under det grønne, stolte Piletræ og drømmer om den store Verden derude. Men allerede her viser Rasmus tegn på at være Modløs, hvilket sår kimen til hans fremtidige Passivitet. Johanne optræder Trofast og begynder ubevidst sin Erindring, mens stykkets Melankolske grundtone varsler om det kommende Forfald og behovet for Omsorg i det lille Skrædderhus.

Stage

Solen skinner gennem de lysegrønne pilegrene, der stryger jorden som bløde fingre. Børnene ler, og Johanne fletter en krans af pileblade og sætter den på Rasmus' hoved. Rasmus smiler svagt, men hans blik flakker mod horisonten, og han kryber sammen ved tanken om at forlade landsbyen. De sidder tæt sammen på tærsklen til det gamle skrædderhus, mens skyggerne langsomt bliver længere, og den stille tone af eftertanke begynder at brede sig over scenen.

Tension

Kontrasten mellem barndommens uskyldige leg og den uundgåelige, snigende modløshed, der varsler livets mørke og ubevægelighed under den Melankolske klang.

Cue

Rasmus sygner hen på sit leje i skrædderhuset, mens efterårsstormen raser udenfor.

Action

I det hensygnende Skrædderhus i Landsbyen fuldbyrdes det uundgåelige Forfald. Den syge Rasmus forbliver fastlåst i sin position som Modløs og lader sin plan om Passivitet råde til det sidste. Over for ham står Johanne i sin position som Trofast. Hun udfører saftig Omsorg og virkeliggør sin Erindring under det nøgne Piletræ, mens hun drømmer om at bevare hans eftermæle mod den glemte Verden. Alt dette udspiller sig i stykkets dybe, Melankolske klang.

Stage

Vinden piber gennem sprækkerne i skrædderhuset. Rasmus ligger bleg og stille under det grove tæppe, ude af stand til at bevæge sig, mens Johanne sidder ved hans side. Hun tørrer hans pande med en fugtig klud og hvisker minder om det gamle, grønne piletræ i landsbyen. Udenfor svajer piletræets nøgne grene i stormen, som om de deler husets sorg. Rasmus lukker øjnene for sidste gang, og Johanne folder hans kolde hænder, fast besluttet på at bære hans minde videre.

Tension

Smerten ved at se det elskede menneske overgive sig tomt til forfaldet og døden, mens Johannes omsorg og erindring står tilbage som det eneste lys i det Melankolske mørke.

Tenor

En stille, hviskende og eftertænksom tone, som lyden af efterårsblæst gennem visne grene, der minder om, at alt det smukke i verden har sin ende.

Undertow

Under barndommens leg og Johannes trofaste omhu lurer en uafvendelig erkendelse af, at det menneskelige mod er skrøbeligt. Det er bevidstheden om, at Rasmus' modløshed og passivitet er en sygdom på sjælen, som intet menneske helt kan helbrede.

Nerve

Det, der rammes, er smerten over de spildte chancer og det uudnyttede liv. Følelsen af at se en, man har kær, visne bort foran sine øjne, ude af stand til at række ud efter lykken.

Echo

Eftersmagen af regn på en gammel grav og lugten af fugtigt bindingsværk. En stille hvisken i mørket om, at kun den kærlige erindring kan redde det forgængelige menneskeliv fra glemsel.

Projection

En mild og tålmodig skikkelse med rynkede, men varme hænder og et blik fuldt af uendelig tålmodighed.

Action

Hun våger over den syge Rasmus, bringer ham mad og dækker ham med sit sjal, mens hun hvisker om barndommens minder.

Shadow

Hun frygter den dag, hvor minderne om piletræet og barndommen svinder helt bort fra landsbyen.

Tell

Hun folder sine hænder i skødet og smiler vemodigt, hver gang hun ser på det gamle piletræ.

Projection

En spinkel og bleg skikkelse med indsunkne kinder og modløse øjne, der altid ser mod jorden.

Action

Han sidder stille på sin taburet i skrædderhuset eller under piletræet, ude af stand til at gribe efter lykken eller verden derude.

Shadow

Han frygter den store, larmende verden og sin egen uduelighed, som holder ham fanget i evig ubeslutsomhed.

Tell

Han sukker dybt og trækker skuldrene op om ørerne, mens han piller ved en løs tråd på sit ærme.

Shown

En samling af stråtækte huse, grønne marker, støvede veje og det centrale, gamle piletræ.

Holds

Det gamle piletræ og det lille skrædderhus.

Offers

Tryghed, nære relationer og en rolig, uforanderlig hverdag, hvor minderne gror fast.

Withheld

Udsynet til den store verden og muligheden for at slippe fri af landsbyens forfald.

Shown

En fjern horisont af ukendte byer, store skibe og fremmede folkeslag, der rejser forbi.

Holds

De store livsbeslutninger, uafprøvede chancer og den skæbne, som Rasmus aldrig tør møde.

Offers

Eventyr, rigdom og muligheden for at skabe sig en ny fremtid langt væk fra barndommens gader.

Withheld

Den hjemlige tryghed og den trofaste omsorg, man kun finder under piletræets krone.

Place

Landsbyen, hvor det vokser ved siden af skrædderhuset og suser i vinden.

Load bearing

Det bærer børnenes gynger og skygger for dem under deres leg i sommervarmen.

Apparent

En mægtig, knudret stamme med hængende grene, der berører jorden og gemmer på fortidens hemmeligheder.

Yearbook

Det står gennem generationer, mister sine blade om vinteren, men grønnes atter som et symbol på erindringen.

Place

Landsbyen, beliggende i kanten af vejen under piletræets skygge.

Load bearing

Det huser den gamle skrædderfamilie og beskytter den modløse Rasmus mod den ydre verden.

Apparent

En lavloftet stue med bindingsværk, små ruder og en lugt af fugt, gammelt klæde og hengemt liv.

Yearbook

Engang fyldt med flittig syning og børnelatter, men med tiden forfaldent og præget af ensomhed og sygdom.

Has

Et bøjet hoved, tunge skridt og en dyb mistillid til, at lykken nogensinde kan nå ham.

Orders

Hold dig i skyggen, forvent intet godt af livet, og lad andre om at drage ud i verden.

Loses

Evnen til at gribe chancerne og se lyset, selv når Johanne rækker sin kærlige hånd ud.

Drives

En stum resignation og frygten for at fejle, hvis han vover sig frem.

Has

Et åbent hjerte, et mildt blik og utrættelige hænder, der bringer trøst og varme.

Orders

Støt den modløse, bevar barndommens dyrebare erindringer, og svigt aldrig din næste.

Loses

Muligheden for at leve sit eget frie liv i verden, fordi hun vælger at blive hos den syge Rasmus.

Drives

En dyb, stille pligtfølelse og en urokkelig kærlighed til dem, hun voksede op med.

Initiated by

Tidens ubarmhjertige gang og Rasmus' manglende vilje til at beskytte sig selv mod modløsheden.

Direction

Fra den ungdommelige og grønne barndom mod tabet af kræfter, død og fysisk sammenbrud.

Lever

Sygdommen, sliddet og den modløse resignation, der lader tingene stå til og forgå.

Echo

De knirkende gulvbrædder i skrædderhuset, det tørre træs knækken og den tunge, syge åndedræt.

Initiated by

Johannes dybe kærlighed, loyalitet og den trofaste forpligtelse over for barndommens løfter.

Direction

Fra ensom og kold desperation til en mild og varm trøst midt i sygdommens og forfaldets mørke.

Lever

De blide hænder, den varme mad, sjalet om skuldrene og ordene, der holder minderne i live.

Echo

Johannes blide stemme ved sygesengen, den beroligende strygen over panden og den stille bøn i mørket.

Direction

At bevare erindringen om landsbyens lykkelige dage og genfortælle historien til kommende slægter.

Orders

Pleje den syge skrædderdreng, våg under det gamle piletræ, og fortæl om barndommen, så den lever evigt.

Implementation

Gennemført ved at genfortælle historien om Rasmus til børnene i landsbyen og drage omsorg for ham til hans død.

Targets

• [x] Vågn under det susende Piletræ
• [x] Bevar kærligheden til Landsbyen
• [x] Fuldend den kærlige og trofaste Omsorg

Direction

At trække sig tilbage i skrædderhusets mørke og opgive ethvert forsøg på at ændre sin skæbne.

Orders

Bliv i din taburet, undgå at rejse ud i den fremmede verden, og lad modløsheden råde over din krop.

Implementation

Gennemført ved at sidde tavs under det visnende piletræ og lade forfaldet overtage hans helbred uden modstand.

Targets

• [x] Forbliv lukket inde i det lille Skrædderhus
• [x] Opgiv at drage ud i den store Verden
• [x] Lad dig overmande af det uundgåelige Forfald